Category: Church

Katolikkers svar på Vor Frue af Fatimas opfordring til at bede rosenkransen resulterer i en renselse af Kirken

Vor Frue af Fatima forudsagde, at Rusland ville sprede sine fejltagelser, hvoraf nogle meget markant har ramt Den katolske Kirke. Mange katolikker ser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem de mange initiativer, der er blevet taget, hvor folk forsamles for at bede rosenkransen samt den konsekration, mange lande har foretaget til Maria i 100-året for Fatima i 2017, og at homoseksuelle overgrebsmænd og deres gerninger er kommet frem i lyset, da det hele tog sin begyndelse med eks-kardinal Theodore McCarrick tilbage i 2018.

Whistlebloweren Jay McNally i ærkebispedømmet Detroit siger, at ophavet til det homoseksuelle netværk, der er i Kirken, går flere generationer tilbage, før det nuværende lederskab, og man skal tilbage til den kommunistiske infiltration af katolske præsteseminarier, som blev påbegyndt under Sovjetunionens diktator Joseph Stalin i løbet af 1920’erne. Bella Dodd var sovjetagent, som sørgede for, at Stalins ordre blev iværksat i USA, før hun hjulpet af ærkebiskop Fulton Sheen omvendte sig. McNally skriver følgende om Bella Dodd:

Der er blevet skrevet meget om, hvordan Sovjetunionen også rekrutterede homoseksuelle mænd og opmuntrede dem til at blive seminarister på katolske præsteseminarier i USA og derefter bruge årtier på at avancere i Den katolske Kirkes hierarki. Bella Dodd, som er tidligere Kommunist, afslørede brugen af denne strategi i sin bog School of Darkness, og Alice von Hildebrand har uddybet dette i et interview med Michael Voris fra Churh Militant.

I dette interview fortæller Dodds veninde, Alice von Hildebrand, hvordan Dodd offentligt har bevidnet, at hun på Stalins ordre rekrutterede mere end 1.100 kommunister, som skulle infiltrere katolske præsteseminarier.

”Straks efter at Stalin kom til magten, beordrede han sine kumpaner til at lade unge mænd uden tro og moral holde deres indtog på katolske præsteseminarier”, sagde von Hildebrand. De helt rette til denne opgave, var homoseksuelle mænd.

”De havde gennemgået den allerbedste træning”, bemærker von Hildebrand, ”og derfor var de meget svære at gennemskue, for på mange måder fremstod de som ortodokse i deres tro”. Hun fortæller, at på den måde kunne de sprede ”lidt af deres gift her og der” og dermed skabe tvivl om troen blandt katolikker.

Mange undersøgelser viser, at de seksuelle overgreb foretaget af klerikale begyndte at blive et problem i 1940’erne, blot en generation efter at Stalin havde beordret, at de katolske præsteseminarier skulle infiltreres. Disse alvorlige fejltagelser, som blev udbredt af Rusland, er i dag kommet frem i offentligheden på en hidtil uforudsigelig måde, i takt med at folk indenfor de klerikale rækker (såkaldte insiders), ofre for de seksuelle overgreb og whistleblowere pludselig har modtaget nåden til at træde frem og bistå i en renselse af Kirken.

Det, som nu har ledt til en (begyndende) renselse af Kirken, startede for mindre end et år siden, efter at der på verdensplan blev svaret på den opfordring Vor Frue af Fatima gav, nemlig at bede rosenkransen og foretage en konsekration til Hendes Ubesmittede Hjerte.

Bed for os, Vor Frue af Fatima.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 15. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/rallying-to-the-rosary

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Infiltration! Tusindvis af unge kommunister infiltrerede katolske præsteseminarier

I løbet af kommunismens første år i 1920’erne og 30’erne blev dens ondskab spredt ud over hele verden, som Vor velsignede Moder forudsagde i Fatima i 1917. Kommunistpartier var ligeledes blevet etableret i forskellige europæiske lande og i amerikanske byer. De gjorde allerede adskillelige forsøg på at præge den politiske- og kulturelle orden.

Men det, som blot et fåtal af mennesker havde kendskab til var, at ledelsen i kommunistpartiet allerede havde påbegyndt sit ”arbejde” i forhold til Den katolske Kirke. Den plan, man omhyggeligt havde udtænkt, gik ud på, at man rekrutterede unge mænd, som var loyale overfor kommunismen, og fik dem placeret rundt om på forskellige præsteseminarier. Dette blev ført ud i livet af forskellige agenter i løbet af 1920’erne og 30’erne.  

Spoler vi tiden 30 år frem til 1960’erne, begyndte man at kunne se resultatet af denne infiltration. Veluddannede, dedikerede og trofaste mænd og kvinder i Kirken så sig omkring med bekymring og havde svært ved at forstå det, de var vidner til, nemlig at troen blev revet fra hinanden. På et tidspunkt udtalte pave Paul VI endda, det syntes som om, at Kirken var i gang med at ødelægge sig selv.

Én af dem, der var meget bekymret, var en, der var flygtet fra Hitlers Tyskland, nemlig den fremragende teolog Dietrich von Hildebrand. Sammen med sin hustru og en god ven, Bella Dodd sad disse tre en dag og talte om de forandringer, der på daværende tidspunkt skete i Kirken. Bella Dodd var vendt tilbage til Den katolske Kirke med hjælp fra Ærkebiskop Fulton Sheen i april 1952.

Netop den dag, hvor de tre var samlet, bemærkede Dietrich von Hildebrand Kirkens daværende tilstand og sagde: ”det forekommer mig, at Kirken er blevet infiltreret” Da lod Bella Dodd, som var tidligere agent for kommunisterne, en bombe falde, for hun indrømmede, at Kirken var blevet infiltreret, og at hun var én af dem, der havde ført dette ud i livet.

Da hun havde færdiggjort sit arbejde, var det lykkedes hende, endda med stor succes, at få placeret over 1000 unge mænd på forskellige præsteseminarier, de var alle glødende kommunister, men fremstod som unge troende katolske mænd. I 1953 bevidnede Dodd alt dette overfor kongressen: at der var foregået en infiltration af politiske partier, fagforeninger og katolske præsteseminarier.

Når vi ser os om i det kirkelige landskab, og på hvad der er gået galt i Kirken, må denne alarmerende nyhed vække eftertanke, når man ser ned over den lange liste af årsager til den ødelæggelse, der foregår i- og af Kirken.

Dr. von Hildebrand kom også i vores interview ind på det, der er gået galt i forhold til uddannelsesinstitutioner, der definerer sig selv som katolske. Dr. von Hildebrand gav også os på Church Militant samt andre troende nogle råd med på vejen, til hvordan man klarer sig i kampen mod det onde, der hersker i verden i dag.

Hvis man er primiummedlem på Church Militant, vil man kunne se hele dette interview med Dr. Alice von Hildebrand samt mange andre af vore programmer.

Katolikker, som Alice von Hildebrand, er væsentlige stemmer i Kirken, og det er vigtigt, at de bliver taget alvorligt. De var de første soldater ved frontlinjen, da det onde foretog de første angreb. De har kendskab til historiens gang, hvilke årsager, der gør sig gældende, og hvilke midler, man bør anvende i den kamp, der udkæmpes.

Bliv medlem allerede i dag og få en dybere forståelse af den aktuelle krise i Kirken, og hvad du kan gøre.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 29. januar 2016. Det kan læses på:https://www.churchmilitant.com/video/episode/infiltration

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Bella Dodds profeti

I lyset af den aktuelle forvirring og skandalerne af moralsk karakter, der finder sted i Kirken, kan det være en god ide at overveje den tilsidesættelse, der er foregået af dele af den nyere kirkehistorie: det handler om det offentlige vidnesbyrd, som Bella Dodd er fremkommet med. Hun arbejdede som juridisk rådgiver for det kommunistiske parti i USA, indtil hun omvendte sig til katolicismen, hvorefter hun resten af livet forsøgte at forsone sig med den rolle, hun havde spillet i den kommunistiske infiltration af Den katolske Kirke.

I en artikel i magasinet Christian Order fra november 2000 uddybes og afsløres det, hvordan Dodd og hendes kontakt Douglas Hyde bistod kommunisterne i deres nedbrydning af Den katolske Kirke. Den berømte ex-kommunist og konvertit Douglas Hyde afslørede for mange år siden, at det kommunistiske lederskab i 1930’erne udstedte et verdensomspændende direktiv, som handlede om, at Den katolske Kirke skulle infiltreres. I begyndelsen af 1950’erne tilvejebragte Bella Dodd yderligere detaljerede forklaringer på, hvordan kommunisterne ville underminere Kirken. Hun udtalte sig på baggrund af, at hun tidligere havde fungeret som højtstående medlem af kommunistpartiet i USA: ”I 1930’erne ’plantede’ vi 1100 mænd i præsteskabet ganske enkelt for at ødelægge Kirken indefra”. Tanken var, at disse mænd blev ordineret og avancerede op igennem hierarkiet til poster med beføjelser og indflydelse som monsignors og biskopper. En årrække før Vatikan II udtalte hun:” I øjeblikket bestrider de nogle af de højeste positioner i Kirken”, og der arbejder de på at skabe forandringer, som skal svække Kirkens modstand mod kommunismen. Hun sagde også, at disse forandringer ville være så markante og mærkbare, at ”man ikke længere vil kunne genkende Den katolske Kirke”.

Dodd gav et omfangsrigt og dybdegående vidnesbyrd vedrørende kommunisternes infiltration af Den katolske Kirke foran medlemmer af House UNAmerican Activities Committee i 1950’erne. I forbindelse med en forelæsning på Fordham University på samme tidspunkt, forudsagde Dodd det, der syntes at være en uhyggelig profeti om det fremtidige kaos i Kirken. En munk var tilstede ved denne forelæsning, og det er hans beretning om det, der blev fremlagt, som er offentliggjort i Christian Order:

Jeg lyttede til denne kvinde i fire timer, og det hun fortalte fik mine nakkehår til at rejse sig. Alt det, hun fremlagde, er blevet opfyldt til den mindste detalje. Man skulle tro, at hun var den største profet i verden, men det var hun ikke. Hun foretog blot en minutiøs gennemgang af den slagplan, kommunisterne havde lagt for undergravende virksomhed i Den katolske Kirke. Hun forklarede, at af alle verdens religioner, var Den katolske Kirke, den eneste, kommunisterne frygtede, for den var den eneste, der ydede en egentlig modstand. Tanken var ikke at ødelægge Kirken som institution, men snarere de troendes tro, ved at benytte institutionen Kirken, hvis det var muligt, til at fremme en pseudoreligion: altså noget, der mindede om katolicisme, men i realiteten ikke var det. Når troen var blevet ødelagt, forklarede hun, ville Kirken præges af et skyldskompleks … som gjorde, at man ville betragte fortidens Kirke, som undertrykkende, autoritær, fordomsfuld og arrogant, når den hævdede, at det kun var den, der besad sandheden, og at den endvidere bar skylden for religiøs splittelse igennem århundreder. Et sådant træk ville være nødvendigt, for at Kirkenes hierarki fyldt af skam ville åbne Kirken for verden og vise imødekommenhed overfor andre religioner og filosofier. Kommunisterne ville derefter benytte denne åbenhed til at undergrave Kirken.

Lyder dette bekendt? Med mindre man har været dybt bevidstløs siden Vatikan II, er man klar over, at Bella Dodd faktisk beskrev tilstanden for Den katolske Kirke i dag. I dag svælger post-konciliære kirkefolk i skyld over Kirkens intolerante fortid og giver offentlige undskyldninger for synder begået af afdøde katolikker, men ikke for deres egne synder mod de nulevende troende inklusiv ofrene for overgreb fra homoseksuelle præster, der er blevet dækket over, og de priser andre religioners dyder, og derved de facto afviser de dogmet, at der ikke er nogen frelse udenfor Kirken.

Bella Dodd var ingen profet, hun fortalte os blot, hvad de, der infiltrerede Kirken, havde i sinde at gøre. Og se, de lod det ske.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Christopher A. Ferrara og publiceret på Fatima Perspectives, som Perspective No. 235. Den kan læses på: http://archive.fatima.org/perspectives/cs/perspective235.asp

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

The Condemnation of Cardinal Pell, the Church and the World

The condemnation of Cardinal Pell, arriving like a bolt of lightning in the wake of the Vatican summit, draws attention to a truth that there has been a desire to forget for the last fifty years: there is no possible compromise between the Church and the world, because the world hates the Church and wants its destruction. This sentence, furthermore, demonstrates the failure of the strategy of this papacy, which has renounced exercising the sovereignty of the Church, confiding instead in the comprehension of the world.

More

De fire sidste ting

Fasten har holdt sit indtog, og det samme vil døden

Det er blevet Askeonsdag, og denne dag har eet fokus, nemlig at minde os om nødvendigheden af korset og det på alle måder.

Intet kors, ingen frelse. Eller som den velsignede ærkebiskop Fulton Sheen plejede at sige: ”Der kan ikke være nogen Påskesøndag uden en Langfredag”.

Fokuspunktet for fasten har altid været det, som Kirken definerer som de fire sidste ting, på græsk ”eschaton”. Der findes meget materiale, der forklarer og understøtter det, Kirken kalder for de fire sidste ting. Det defineres som eskatologi.

Hvad er de fire sidste ting? Døden, dommen, himlen og helvede. Og ved at benytte ordene ”de sidste” gør Kirken det klart for os, at der ikke er noget andet efter disse fire. Enhver af os skal dø, dømmes, og derefter vil vi enten gå til himlen eller helvede. Og det, vil være det. Alt er forbi.

I sogne og bispedømmer, hvor man tager den virkelighed alvorligt, som eskaton repræsenterer, vil man på en askeonsdag, hvor de troende får tegnet et kors af aske i panden, høre præsten sige: Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”. Det er det rette budskab, der kommer fra din Moder (Kirken), også selvom det kan virke barskt.

I sogne og bispedømmer, hvor man ikke har et egentligt fokus på eskaton, fordi ”vi har et formodet håb om, at alle mennesker bliver frelst”, og det at dø, handler bare om at gå fra dette liv til det næste, og dommen, det er ikke noget, man skal tænke så meget over, og helvede eksisterer praktisk talt ikke, og hvis der virkelig er nogen der, må det være typer som Djengis Khan og Hitler, vil du høre præsten benytte en mere udvandet version:omvend dig og tro på evangeliet”, ja, det er så fantastisk med en disneyfisering af den katolske tro.

Denne dårlige formulering af, hvad der i teologisk forstand er på spil, definerer ikke sagens kerne, som er, at døden jager os livet igennem, og hvert øjeblik er den klar til at tage os med til domfældelse ved Guds domstol. Hver dag forlader 150.000 mennesker jorden, de dør ganske enkelt, det er rundt regnet 100 sjæle pr minut. Hvor mange af dem vil stå foran Gud ganske uforberedte på, at de skal møde deres dommer?

Og hvad er retfærdighed? Det er ikke en ond Gud, et billede, som de, der udgør ”Church of Nice” ofte hæfter på den autentiske katolicismes definition af retfærdighed. Denne karakteristik kommer end ikke i nærheden af det, som er Kirkens lære. Det, Kirken ganske enkelt gør klart, er, at Gud vil give mennesket, hvad det fortjener, og det er retfærdighed.

Den, der har begået mord idømmes dødsstraf til at blive eksekveret i den elektriske stol og den, der har kørt for hurtigt, får en bøde. Sådan fungerer det også for sjælene ved dommen, den, der har levet et liv, der er en helgen værdig, kommer i himlen, den, der har begået en dødssynd (og ikke har angret den) kommer i helvede. Det ville ikke være retfærdigt, hvis disse to fik den samme dom, da det liv, de respektivt har levet, er forskelligartede. Og den hellige Skrift fortæller, antyder, indikerer og er tydelig omkring dette i mange passager: ”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er” (Joh 22: 12).

Ovenstående skriftsted er ikke til at misforstå, og derfor giver jeg ikke meget for den antagelse, som mange protestanter holder sig til, nemlig at ligeså snart de har nævnt Jesu navn, er de frelst. De må have været fraværende ved bibellektionerne den dag følgende ubelejlige skriftsted blev gennemgået: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje” (Matt 7: 21).

Årsagen til, at Kirken siger: ”Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet” er for at skærpe vores opmærksomhed. Hvis der ikke var meget alvorlige ting forbundet med det at dø, altså at dommen venter umiddelbart efter, at du har draget dit sidste suk, så behøver Kirken i princippet ikke at bruge så meget tid og energi på at advare dig og gøre dig rede.

Bemærk at, Church of Nice, ikke har det helt så godt med askeonsdag. Derfor har de ændret i formuleringen, så den i stedet lyder således: ”omvend dig og tro på evangeliet”, disse ord er meget lettere psykisk og følelsesmæssigt at forholde sig til end: ”du skal dø, og du bør gøre dig rede, for ellers bliver du fordømt”, og som I ved, Church of Nice er centreret om følelser og psykologi.

Himlen er på en vis måde en belønning, som vi bliver stillet i udsigt, fordi Vor Herre har lovet det. ” Jesus svarede … : ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham” (Joh 14:23).

Den første pave advarer os eksplicit om at være på vagt overfor djævelen: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5: 8). Derfor, vær på vagt, brug ikke din faste på Church of Nice fasteaktivitet. For nogle af os vil det være den sidste faste.

Lige et sidespring, hvis I ikke allerede har gjort det, så vær opmærksom på vores ”Lenten Showcase”. Den er opbygget som en kalender med 40 dage, hvor man kan se programmer fra Church Militant relateret til Fasten, og som skal bidrage til, at man har et åndeligt fokus gennem hele Fasten. Man kan også blive tilføjet på en mailingliste, så man dagligt huskes på dette.

1 Pet 5: 8 fortæller følgende: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” Hvis djævelen forsøger på at ”sluge” dig, kan du i det mindste forsøge på at kæmpe imod, bogstavelig talt, fordi du elsker Gud, Han som har skabt dig for at være med Ham og ikke for at ende som føde for den diabolske løve.

Hvert minut føres mere end hundrede sjæle til Guds domstol. Hvor mange af dem, tror I, der befinder sig i nådens stand, forstået som, at man ikke befinder sig i en tilstand, der er præget af, at man har begået en dødssynd?

Hvad med ham, der handler med stoffer?

Hvad med den kvinde, der er i ægteskab, og som efter en nat med en anden mand på vejen hjem impliceres i et trafikuheld og dør?

Hvad med den præst, som efter han har givet pastoral ”omsorg”, der strider mod Kirkens lære, går bort på grund af et hjerteslag?

Hvad med den læge, der tjener godt ved at foretage aborter, eller den politiker, der definerer sig selv som katolik, men som agiterer for retten til abort for at kunne blive siddende som folkevalgt?

Hvad med den biskop, der i 16 år i sit embede har tilladt, at hæresi og heterodoksi spredes i sit bispedømme, rammes af en aneurisme (lokaliseret udvidelse af en pulsåre).

Hvad med den unge mand, der lever et liv med evig fest og mange hurtige seksuelle aftaler?

Hvad med den kirkelige administrative medarbejder samt talsperson, der dækker over skandaler og ødelægger sjæle?

I Den hellige Skrift præsenteres vi for en lang liste af karakterer, der aldrig vil se Gud ansigt til ansigt: kujoner, løgnere, mordere, mennesker, der udøver trolddom etc. Er der virkelig nogen ved deres fulde fem, som tror, at når der dør mere end hundrede mennesker i minuttet, tusindvis i løbet af en time, og at der dagligt går 150.000 bort, at de alle sammen kommer i himlen?

Det gør Church of Nice, eller sagt på en anden måde, de tør ikke tage emnet op. De fornægter det. Men ok, det, der er pointen med fasten, er, at man undgår fornægtelsen og forholder sig til realiteten. Jeg skal dø. Du skal dø. Spørgsmålet er blot, hvem bliver den første?

Fasten skal minde os om døden, så vi kan have det evige liv.

Døden, dommen, himlen og helvede, og intet andet betyder noget. Derfor omfavn korset!

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 10. februar 2016. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-the-four-last-things

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)