Category: Church

The Condemnation of Cardinal Pell, the Church and the World

The condemnation of Cardinal Pell, arriving like a bolt of lightning in the wake of the Vatican summit, draws attention to a truth that there has been a desire to forget for the last fifty years: there is no possible compromise between the Church and the world, because the world hates the Church and wants its destruction. This sentence, furthermore, demonstrates the failure of the strategy of this papacy, which has renounced exercising the sovereignty of the Church, confiding instead in the comprehension of the world.

More

De fire sidste ting

Fasten har holdt sit indtog, og det samme vil døden

Det er blevet Askeonsdag, og denne dag har eet fokus, nemlig at minde os om nødvendigheden af korset og det på alle måder.

Intet kors, ingen frelse. Eller som den velsignede ærkebiskop Fulton Sheen plejede at sige: ”Der kan ikke være nogen Påskesøndag uden en Langfredag”.

Fokuspunktet for fasten har altid været det, som Kirken definerer som de fire sidste ting, på græsk ”eschaton”. Der findes meget materiale, der forklarer og understøtter det, Kirken kalder for de fire sidste ting. Det defineres som eskatologi.

Hvad er de fire sidste ting? Døden, dommen, himlen og helvede. Og ved at benytte ordene ”de sidste” gør Kirken det klart for os, at der ikke er noget andet efter disse fire. Enhver af os skal dø, dømmes, og derefter vil vi enten gå til himlen eller helvede. Og det, vil være det. Alt er forbi.

I sogne og bispedømmer, hvor man tager den virkelighed alvorligt, som eskaton repræsenterer, vil man på en askeonsdag, hvor de troende får tegnet et kors af aske i panden, høre præsten sige: Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”. Det er det rette budskab, der kommer fra din Moder (Kirken), også selvom det kan virke barskt.

I sogne og bispedømmer, hvor man ikke har et egentligt fokus på eskaton, fordi ”vi har et formodet håb om, at alle mennesker bliver frelst”, og det at dø, handler bare om at gå fra dette liv til det næste, og dommen, det er ikke noget, man skal tænke så meget over, og helvede eksisterer praktisk talt ikke, og hvis der virkelig er nogen der, må det være typer som Djengis Khan og Hitler, vil du høre præsten benytte en mere udvandet version:omvend dig og tro på evangeliet”, ja, det er så fantastisk med en disneyfisering af den katolske tro.

Denne dårlige formulering af, hvad der i teologisk forstand er på spil, definerer ikke sagens kerne, som er, at døden jager os livet igennem, og hvert øjeblik er den klar til at tage os med til domfældelse ved Guds domstol. Hver dag forlader 150.000 mennesker jorden, de dør ganske enkelt, det er rundt regnet 100 sjæle pr minut. Hvor mange af dem vil stå foran Gud ganske uforberedte på, at de skal møde deres dommer?

Og hvad er retfærdighed? Det er ikke en ond Gud, et billede, som de, der udgør ”Church of Nice” ofte hæfter på den autentiske katolicismes definition af retfærdighed. Denne karakteristik kommer end ikke i nærheden af det, som er Kirkens lære. Det, Kirken ganske enkelt gør klart, er, at Gud vil give mennesket, hvad det fortjener, og det er retfærdighed.

Den, der har begået mord idømmes dødsstraf til at blive eksekveret i den elektriske stol og den, der har kørt for hurtigt, får en bøde. Sådan fungerer det også for sjælene ved dommen, den, der har levet et liv, der er en helgen værdig, kommer i himlen, den, der har begået en dødssynd (og ikke har angret den) kommer i helvede. Det ville ikke være retfærdigt, hvis disse to fik den samme dom, da det liv, de respektivt har levet, er forskelligartede. Og den hellige Skrift fortæller, antyder, indikerer og er tydelig omkring dette i mange passager: ”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er” (Joh 22: 12).

Ovenstående skriftsted er ikke til at misforstå, og derfor giver jeg ikke meget for den antagelse, som mange protestanter holder sig til, nemlig at ligeså snart de har nævnt Jesu navn, er de frelst. De må have været fraværende ved bibellektionerne den dag følgende ubelejlige skriftsted blev gennemgået: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje” (Matt 7: 21).

Årsagen til, at Kirken siger: ”Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet” er for at skærpe vores opmærksomhed. Hvis der ikke var meget alvorlige ting forbundet med det at dø, altså at dommen venter umiddelbart efter, at du har draget dit sidste suk, så behøver Kirken i princippet ikke at bruge så meget tid og energi på at advare dig og gøre dig rede.

Bemærk at, Church of Nice, ikke har det helt så godt med askeonsdag. Derfor har de ændret i formuleringen, så den i stedet lyder således: ”omvend dig og tro på evangeliet”, disse ord er meget lettere psykisk og følelsesmæssigt at forholde sig til end: ”du skal dø, og du bør gøre dig rede, for ellers bliver du fordømt”, og som I ved, Church of Nice er centreret om følelser og psykologi.

Himlen er på en vis måde en belønning, som vi bliver stillet i udsigt, fordi Vor Herre har lovet det. ” Jesus svarede … : ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham” (Joh 14:23).

Den første pave advarer os eksplicit om at være på vagt overfor djævelen: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5: 8). Derfor, vær på vagt, brug ikke din faste på Church of Nice fasteaktivitet. For nogle af os vil det være den sidste faste.

Lige et sidespring, hvis I ikke allerede har gjort det, så vær opmærksom på vores ”Lenten Showcase”. Den er opbygget som en kalender med 40 dage, hvor man kan se programmer fra Church Militant relateret til Fasten, og som skal bidrage til, at man har et åndeligt fokus gennem hele Fasten. Man kan også blive tilføjet på en mailingliste, så man dagligt huskes på dette.

1 Pet 5: 8 fortæller følgende: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” Hvis djævelen forsøger på at ”sluge” dig, kan du i det mindste forsøge på at kæmpe imod, bogstavelig talt, fordi du elsker Gud, Han som har skabt dig for at være med Ham og ikke for at ende som føde for den diabolske løve.

Hvert minut føres mere end hundrede sjæle til Guds domstol. Hvor mange af dem, tror I, der befinder sig i nådens stand, forstået som, at man ikke befinder sig i en tilstand, der er præget af, at man har begået en dødssynd?

Hvad med ham, der handler med stoffer?

Hvad med den kvinde, der er i ægteskab, og som efter en nat med en anden mand på vejen hjem impliceres i et trafikuheld og dør?

Hvad med den præst, som efter han har givet pastoral ”omsorg”, der strider mod Kirkens lære, går bort på grund af et hjerteslag?

Hvad med den læge, der tjener godt ved at foretage aborter, eller den politiker, der definerer sig selv som katolik, men som agiterer for retten til abort for at kunne blive siddende som folkevalgt?

Hvad med den biskop, der i 16 år i sit embede har tilladt, at hæresi og heterodoksi spredes i sit bispedømme, rammes af en aneurisme (lokaliseret udvidelse af en pulsåre).

Hvad med den unge mand, der lever et liv med evig fest og mange hurtige seksuelle aftaler?

Hvad med den kirkelige administrative medarbejder samt talsperson, der dækker over skandaler og ødelægger sjæle?

I Den hellige Skrift præsenteres vi for en lang liste af karakterer, der aldrig vil se Gud ansigt til ansigt: kujoner, løgnere, mordere, mennesker, der udøver trolddom etc. Er der virkelig nogen ved deres fulde fem, som tror, at når der dør mere end hundrede mennesker i minuttet, tusindvis i løbet af en time, og at der dagligt går 150.000 bort, at de alle sammen kommer i himlen?

Det gør Church of Nice, eller sagt på en anden måde, de tør ikke tage emnet op. De fornægter det. Men ok, det, der er pointen med fasten, er, at man undgår fornægtelsen og forholder sig til realiteten. Jeg skal dø. Du skal dø. Spørgsmålet er blot, hvem bliver den første?

Fasten skal minde os om døden, så vi kan have det evige liv.

Døden, dommen, himlen og helvede, og intet andet betyder noget. Derfor omfavn korset!

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 10. februar 2016. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-the-four-last-things

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Pope Francis names Cardinal with close ties to McCarrick as key figure in next papal election

ROME, February 14, 2019 (LifeSiteNews) – Pope Francis has named Cardinal Kevin Farrell as papal camerlengo, a post by which Cardinal Farrell would administer the Vatican when the pontiff dies or resigns and before the election of a successor.

The announcement comes despite lingering questions about Farrell and his role in controversies swirling around ex-Cardinal Theodore McCarrick. McCarrick is awaiting a decision from Pope Francis regarding his alleged sexual abuse of seminarians and an 11-year-old boy decades ago, which may result in his laicization. Farrell and McCarrick previously shared an apartment.

Farrell, who is Irish, was the Bishop of Dallas before Pope Francis promoted him to lead the Dicastery for Laity, Family and Life. He is a vocal defender of Amoris Laetitia and has endorsed pro-homosexual Father James Martin’s book Building a Bridge.

More

Pope Francis chooses priest to guide Lent retreat who holds Jesus didn’t ‘establish rules’

ROME, February 5, 2018 (LifeSiteNews.com) – Pope Francis has selected a Portuguese “priest-poet” to preach at his 2018 Lenten retreat who is an open promoter of the “critical theology” of a Spanish nun who defends the legalization of abortion and government recognition of homosexual “marriage” and adoptions.

Father José Tolentino Calaça de Mendonça, vice rector of the Catholic University of Lisbon, wrote the introduction to the Portuguese translation of “Feminist Theology in History,” by Teresa Forcades, whom the BBC calls “Europe’s most radical nun.”

More

Pope names new Vatican bishop who claims Jesus didn’t ‘establish rules’

August 16, 2018 (LifeSiteNews.com) – Pope Francis has consecrated as a bishop a Portuguese priest who claims that Jesus didn’t “establish rules” and who promotes the theology of a dissenting nun who defends the legalization of abortion and homosexual “marriage.”

José Tolentino Mendonça, a priest and poet who was the vice-rector Catholic University of Lisbon, will now be heading the Vatican Secret Archives for Pope Francis, a post he will assume in September of this year.

More

Skt. Peter Damian (1049): Hvad Kirken bør gøre for at komme den omsiggribende homoseksualitet blandt klerikale til livs

Den stadig større magt og indflydelse, som homoseksuelle præster, biskopper og kardinaler og lægfolk med beføjelser har opnået, har været en væsentlig faktor i forhold til det vedvarende og tiltagende kaos, der har hersket i Den katolske Kirke gennem de sidste 60 år. Denne ”forstyrrelse” i Den katolske Kirke har haft en negativ indvirkning på hele verden, fordi den har været årsag til en svækkelse i den positive påvirkning katolicismen har haft på civilisationen gennem århundreder.

Hvis man tror, at det, der sker nu, er noget helt nyt, er det et tegn på, at man ikke har foretaget en historisk betragtning. I 1049, da Skt. Peter Damian skrev sin afhandling, Book of Gomorrah (Liber Gomorrhianus) til pave Leo IX, var homoseksualitet og seksuel perversion generelt mere åbenlyst og udbredt blandt klerikale, end i dag. Det var denne frygtelige situation, som denne helgen adresserede i sin appel til paven samt et håb om, at der straks blevet taget hånd om problemet.

Vi hører ofte fra lunkne, magelige, kujonagtige og frygtsomme eller kulturkatolikker og specielt fra klerikale, som direkte er en del af en homoseksuel kontekst, at vi ikke bør rette kritik mod præster, biskopper og slet ikke paven. Det antages, at der her tale om en synd, der er langt værre end hæresi og perverteret seksuel aktivitet, da den medfører stor personlig lidelse og leder sjæle til helvede, uden at nogen tager de nødvendige initiativer til at stoppe dem, der udfører denne synd og får dem på andre tanker.

Skt. Peter Damian lod sig ikke stoppe af letkøbte begrundelser om at tilbageholde Guds retfærdighed på et tidspunkt, hvor det så ud som om, Kirken var på vej mod sin undergang. Han forstod den forpligtelse, han var pålagt, samt nødvendigheden af at tale om faren ved at synde for netop at mindske den katastrofe, der ville indfinde sig, hvis man ikke her og nu gjorde det, der var nødvendigt. Samtidig understregede han, at dette måtte foretages i en kærlig ånd og med et kristent håb, om at de personer, der var berørt af dette moralske fordærv, måtte komme ud af det. Deres omvendelse var det, man fremfor alt håbede på og bad for, så de ikke måtte lide evig fortabelse.

En italiensk oversættelse af Book of Gomorrah er for nylig blevet udgivet. En engelsk udgave udarbejdet af én af vores journalister på LifeSite vil snart være tilgængelig.

Den 11. februar 2015 offentliggjorde hjemmesiden Rorate Caeli uddrag fra bogens indledning skrevet af professor Roberto de Mattei til den italienske udgave.

I det følgende præsenteres nogle afsnit fra bogens indledning, som jeg håber vil skærpe opmærksomheden hos de troende, specielt når man tager i betragtning, hvad der aktuelt sker i USA, som er et resultat af den afgørelse, højesteret har foretaget, samt det kaos, der omgav familiesynoden, når det specifikt handlede om Kirkens lære omkring seksualitet.

Uddrag fra indledningen til Book of Gomorrah

Skt. Peter Damien, (1007-1072) abbed for klosteret Fonte Avellana og efterfølgende kardinal/biskop for Ostia, var én af de mest fremtrædende skikkelser i forbindelse med en katolsk reform i det 11. århundrede. Hans Liber Gomorrhianus udkom omkring 1049 på et tidspunkt, hvor fordærv havde spredt sig i meget stort omfang og endda var nået til de højeste positioner indenfor kirkens hierarki.

I denne skrivelse rettet til pave Leo IX, fordømmer Peter Damien den perverterede (seksuelle) praksis, man hengav sig til på hans tid, med en sprogbrug, der ikke levnede plads til tom barmhjertighed eller kompromiser. Han er overbevist om, at den værste af alle synder er sodomi, som er et begreb, der indbefatter alle handlinger, der er naturstridige, og som benyttes til seksuel fornøjelse, fremfor det seksualiteten er skabt til, nemlig forplantning. Skt. Peter Damien skriver: ”hvis ikke en stærk hånd med det samme tager fat om denne forsmædelige og vederstyggelige last, vil Guds vrede komme over os, og mange vil få den at føle”.

Der har været tidspunkter i (Kirkens) historie, hvor Hendes (og andres) hellighed er blevet gennemsyret (af synd), når dem, der er en del af Hende, har skadet Hende så meget, at Hun faldt sammen og blev omgrænset af mørke og fremstod som om, Gud havde forladt Hende.

Peter Damiens røst vækker genklang i dag, ligesom den gjorde dengang med opmuntring til – og trøst for dem, der igennem historien og ligesom ham havde kæmpet, lidt, grædt og håbet.

Han modererede ikke sit sprogbrug, men lod sin overbevisning komme til udtryk for at understrege sin harme. Han var frygtløs og kompromisløs, når han talte imod synd, og netop dette viste, at han brændte af nidkærhed for Gud, det gode og sandheden.

Her i begyndelsen af det tredje årtusinde efter Kristi fødsel er vi vidner til, at præster, biskopper og biskopkonferencer stiller spørgsmålstegn ved ægteskabets uopløselighed, og samtidig taler de varmt for, at man åbner op for samkønnede vielser. Homoseksualitet betragtes ikke længere som en synd, der skriger til himlen (på Guds retfærdighedsharme), men den er derimod begyndt at gennemsyre præsteseminarier, uddannelsesinstitutioner, katolske universiteter og er endda kommet ind bag Vatikanets mure.

Liber Gomorrhianus minder os om, at der er noget, der er langt værre end moralske laster, der praktiseres og tales op som værende noget godt, og det er, at den tavshed, der har lagt sig omkring dette burde brydes og afløses af klar tale, som skal intervenere den uhellige alliance og meddelagtighed, der er opstået mellem de ugudelige og dem, der foregiver, at de for hver en pris foretrækker at holde lav profil (tie stille) for at undgå skandale, eller som blot forsøger at blive en del af det tavse flertal.

Stadig mere alvorligt er det, at accepten af homoseksualitet blandt Kirkens hierarki har udviklet sig til, at man ser homoseksualitet som noget værdifuldt, noget, der skal mødes med pastoral omsorg og nyde juridisk beskyttelse, fremfor at man betragter homoseksualitet som en synd. I det opsamlende arbejdsdokument (relatio), der blev præsenteret midtvejs ved synoden i oktober 2014 fremgik følgende formulering i et afsnit: ”homoseksuelle har kvaliteter, som de kan bidrage med i det kristne kommunitet”, og med denne opfordring til biskopperne ”… bliver vi i stand til at møde disse mennesker med åbne arme og skabe en broderlig atmosfære (for dem) i vores menigheder”.

Denne opsigtsvækkende passage blev fjernet i den endelige rapport fra synoden, men nogle biskopper og kardinaler, som enten deltog i synoden eller havde funktioner udenfor mødeaktiviteterne, insisterede på, at man anlagde nogle positive vinkler på homoseksuelle ægteskabslignende forhold, som er naturstridige, og disse klerikale gik så langt, som til at håbe på ”en måde, der beskrev rettighederne for mennesker i samkønnede ægteskaber”.

Skt. Peter Damian tøvede ikke, både som helt almindelig munk og kardinal, med at rette beskyldninger mod paverne på hans tid for deres yderst kritiske opførsel, når de undlod at adressere problemerne. Man kan håbe, at ved læsning af bogen Liber Gomorrhianus vil Skt. Peter Damiens ånd komme over visse prælater eller lægfolk, så de rystes i deres grundvold og begynder at tale og handle.

Selvom vi er milevidt fra Skt. Peter Damians hellighed og profetiske ånd, lad os da alligevel gøre hans indignation mod ondskaben til vores og med de afsluttende ord i hans afhandling vende os til Kristi stedfortræder på jord, Hans Hellighed Pave Frans, som nu sidder i Peters Stol, således at han kan gribe ind og sætte en stopper for de doktrinære og moralske skandaler, der lige nu præger Den katolske Kirke: ”Vil De, almægtige Herre komme os til undsætning, Ærværdige Fader, så dette lastens misfoster, under Deres pontifikat, må blive tilintetgjort, og Kirken, der aktuelt er i frit fald, kan genopstå i al Sin herlighed og styrke”.

Den italienske udgave af bogen er tilgængelig her.

(Bemærk: navnet på denne helgen staves på engelsk: Damian, hvorimod stavemåden er Damien på italiensk og fransk. I citaterne hentet hos Fr. Mattes er stavemåden: Damien)

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Steve Jalsevac og publiceret på LifeSiteNews den 30. juni 2015. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/blogs/st.-peter-damien-1049-what-church-must-do-in-response-to-rampant-homosexual

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)