Category: Communism

Forfølgelsen af katolikker intensiveres trods aftalen mellem Kina og Vatikanet

Kinesiske katolikker er blevet ofret på diplomatiets alter

Kina fører krig mod troen på trods af den aftale Vatikanet fornyelig har indgået om at anerkende syv biskopper i den af kommunisterne godkendte, skismatiske ”patriotiske katolske” kirke, og samtidig intensiverer Beijing undertrykkelsen (af katolikker).

Myndighederne angriber den katolske undergrundskirke ved at brænde bibler, tvinge kirker til at fjerne kors og ikoner, lukke hjemmesider for tilbedelses – og valfartssteder og foretager vilkårlige arrestationer af trofaste klerikale.

Siden kommunisternes magtovertagelse i 1949 har staten indtaget en fjendtlig holdning over for alle religioner, men under præsident Xi Jinpings styre har forfølgelserne nået et højdepunkt.

I 2015 opfandt partiets ledelse udtrykket ”sinicering” (en ensretning i kommunistisk forstand af det enkelte individ) for at presse religiøse ledere til at kombinere troen med den kommunistiske ideologi, og i dag råder regeringen over statskontrollerede kirkelige medarbejdere, udgivelser og økonomi, og det er blevet rutinemæssig praksis, at man i præsternes homilier tilføjer kommunistisk propaganda, og samtidig forbereder man sig fra regeringens side på at erstatte den hellige Skrift med en stærkt ”bearbejdet” udgave, som kaldes ”den kinesiske kristne bibel”.

Den hellige Stol har ikke haft nogen formel kontakt med Kina siden 1951, altså kort efter at kommunisterne overtog magten i landet. Kirkens embedsmænd hævder, at de initiativer, der er blevet igangsat i begyndelsen af pave Frans’ pontifikat, er med til at ”rette op” på dette.

Men set i lyset af, at den største forfølgelse siden den katastrofale kulturrevolution (1966-1976), der aktuelt finder sted, synes Roms beslutning om at have en ”bekvem” interaktion med det kommunistiske styre noget mærkværdig.

Trofaste kinesiske katolikker frygter, at de vil blive ofret på diplomatiets alter. Blandt de kritiske røster af aftalen mellem Vatikanet og Kina, er kardinal Jeseph Zen, ærkebiskop emeritus af Hong Kong. Kardinal Zen har i skarpe vendinger advaret Vatikanets embedsmænd: ”I placerer ulve foran fåreflokken, og dette kan kun ende i et blodbad”.

Steven Mosher, som er ekspert vedrørende kinesiske forhold og leder af Population Research Institute er enig i ovenstående udtalelse fra kardinal Zen. Tidligere i år fortalte han Church Militant, at: ”Det officielle ateistiske kinesiske kommunistparti … ønsker at fjerne al religiøs tro og aktivitet, som eksisterer i Kina”.

”De vil sørge for at få elimineret alt, der har med religion at gøre, deres målsætning er at indføre ateisme, som skal omfatte alle kinesiske borgere”, tilføjede Mosher. ”Derfor introducerede de den 1. februar de nye regler, der skal forhindre katolikker eller kristne (generelt) i at medbringe deres børn, som har nået 18. års alderen, eller som er yngre til Messe eller til en samling i en huskirke. De ønsker at eliminere religionen, så den ikke gives videre til næste generation”.

På samme måde har Chen Guangcheng, en ledende kinesisk menneskerettighedsforkæmper, gentagne gange verbalt angrebet Vatikanet, fordi det er gået på kompromis i forhold til Beijing.

Tidligere i år advarede Chen, en fremtrædende kollega ved Institute for Policy Research and Catholic Studies på Catholic University of America (som var på besøg) om følgende: ”Jeg blev født og voksede op i Kina under det kommunistiske styre. Personligt oplevede jeg den brutale tortur og forfølgelse, som ateisterne fra det kommunistiske parti foretog mod afvigere”.

”De frygter ikke Gud og har ikke noget moralkodeks”, bemærkede han og tilføjede: ”De har begået utallige mord uden at tage menneskelivet i betragtning og det med det ene formål at opretholde styret”.

I en artikel, offentliggjort i sidste måned, med titlen: ”En pagt med en tyv, en aftale med djævelen: om Vatikanets verserende aftale med Kina”, gentog Chen sin kritik.

”Jeg har kendt og arbejdet sammen med utallige personer i Kina, der er blevet forfulgt grundet deres religiøse overbevisning” skrev han. ”Det er derfor med chok og forfærdelse, at jeg har måttet erfare, at Vatikanet har nærmet sig Kina i så stort et omfang”.

”At Vatikanet betragter disse vilkår, som værende et acceptabelt grundlag for forsoning med et brutalt diktatorisk styre, er et slag i ansigtet på millioner af katolikker samt andre troende i Kina, som har måttet lide under reelle forfølgelser under CCP (Det kinesiske kommunistparti), fortsatte han”.

”Det er klart, at aftalen (åbenlyst) fungerer som en politisk manøvre, der målrettet understøtter CCP’s interesser”, sagde han. ”Det er ikke kun det, at CCP har fået beføjelse til at stå for udvælgelsen af katolske biskopper, der er en tabersag for Vatikanet, det svarer praktisk talt til, at man bøjer sig i ærbødighed for selve ondskaben, og at man sælger Gud til djævelen”.

Chen tilføjede:

Jeg er sikker på, at de aktive medlemmer af undergrundskirken i Kina, som har holdt ud gennem den enorme forfølgelse, de er blevet udsat for i så lang tid, føler sig forrådt. De må helt sikkert føle, at Vatikanet bevæger sig længere væk fra Gud, og tættere på den overfladiske menneskelige verden med dens laster og dermed tættere på det kommunistiske parti, som er ansvarlig for drabene på over fire hundrede millioner ufødte børn og hundrede af millioner af kinesere. Er dette virkelig himlens vilje?

Beijings forsøg på at undertrykke troen er så åbenlys, at selv sekulære organisationer, herunder grupper, der står i opposition til den katolske doktrin, har udtrykt forfærdelse over den aftale, der er blevet indgået.

I et interview med The Atlantic i denne uge, kom Sophie Richardson, leder for den kinesiske afdeling af Human Rights Watch, med følgende advarsel: ”At være vidne til, at en af de store verdensreligioner indgår en aftale med et autoritært styre, der er berygtet for at undertrykke religionsfrihed, og som videre ganske behændigt giver efter for dette styre, sætter dagsordenen for en meget bekymrende udvikling”.

”Paven har på behændig måde blåstemplet Xi Jinping, også når sidstnævnte udviser en så markant fjendtlighed overfor religionsfrihed”, sagde Richardson.

Præsterne i Kina, som er en del af undergrundskirken, og som er det primære mål for det kommunistiske styre, har ikke stor tiltro til, at den aftale, som Vatikanet har indgået vil mindske undertrykkelsen.

I september samledes en række trofaste klerikale i ubemærkethed for at drøfte, hvordan de kan fortsætte deres arbejde i kølvandet på aftalen. Præsterne besluttede enstemmigt, at de aktuelt ikke ønsker at være en del at den statskontrollerede kirke.

”Hvis vi skal være en officiel kirke, da agerer vi samlet, med andre ord, hvis paven ønsker, at vi skal være åbne, da vil vi samlet agere åbent, ellers vil vi samlet vedblive at være en undergrundskirke” sagde en af præsterne. ”Vil styret give os mere frihed, efter at vi er blevet en officiel kirke? … Da har styret forandret sig”.

Det har det tydeligvis ikke. Siden man underskrev den foreløbige aftale i september, er styrets folk begyndt at gå ud til sogne for at tvinge præster i undergrundskirken til at være meddeltagende i den ”patriotiske” kirke, ellers bliver de betragtet som illegitime præster. To tilbedelsessteder for Maria, Vor Frue af lyksaligheden i Guizhouprovinsen og Vor Frue af de syv smerter i Shanxiprovinsen, er blevet ødelagte. Biskop Shao Zhumin for den østlige del af byen Wenzhou, som var udpeget af Vatikanet, forsvandt for en måned siden og befinder sig i politiets varetægt.

Tre måneder efter underskrivelsen af den foreløbige aftale er det i stigende grad blevet klart, at kardinal Zens vurdering var af profetisk karakter: Vatikanet foretager en ”selvmordshandling” i Kina ved at gå på kompromis med det kommunistiske diktatur.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Stephen Wynne og publiceret på ChurchMilitant d. 5. december 2018. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/china-ramping-up-persecution-of-catholics-in-spite-of-vatican-accord

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Homoseksuelle biskopper: Kommunistiske og homoseksuelle infiltratorer

Dr. Alice von Hildebrand: Stalin beordrede kommunister og her specielt homoseksuelle til at infiltrere præstesemiarier

På samme måde som nyheder spredes vedrørende tidligere kardinal McCarrik’s ”åbenlyse hemmelige” livsførelse, og selvom højtrangerende medlemmer af det Den katolske Kirkes hierarki i USA febrilsk forsøger at benægte, er chokket og en stigende vrede hos troende katolikker ved at vokse sig til uanede højder og det med rette.

Mange spørger sig selv: Hvordan kan det være, at det er blevet sådan? Hvordan er det muligt, at så mange homoseksuelle mænd er blevet en del af præsteskabet? Hvordan har de kunnet arbejde sig op igennem Den katolske Kirkes hierarki, så de besætter positioner som ærkebiskopper og endda kardinaler?

Svarerne på disse spørgsmål trækker tråde helt tilbage til en planlægning foretaget af kommunistiske agenter, som i 1920’erne modtog ordrer fra den sovjetiske leder Joseph Stalin. For næsten tre år siden lavede Church Militant et filmet interview med den betydningsfulde Alice von Hildebrand, som er enke efter den meget berømte Dietrich von Hildebrand. Interviewet tiltrak sig på daværende tidspunkt ikke så stor opmærksomhed, men vi har en formodning om, at det vil det gøre nu.

Von Hildebrand gav Church Militant indblik i historien om Bella Dodd, som var en kommunistisk agent og en del af det amerikanske kommunistiske parti fra 1927 – 49. Dodd konverterede til sidst til den katolske tro under vejledning af ærkebiskop Fulton Sheen og blev venner med ægteparret von Hildebrand.

Dette er, hvad Alice fortalte Church Militant, hvad Dodd berettede for ægteparret i 1965:

Kort efter at Stalin kom til magten, beordrede han sine medsammensvorne til at infiltrere katolske præsteseminarier … med unge mænd, der hverken besad tro eller moral. Man tror selvfølgelig ikke, at nogen … hmm det her er lidt mere kompliceret (jeg håber, du forstår) har en affære med en kvinde. Men hvis det drejer sig om en homoseksuel, så har målsætningen nogle helt andre tragiske konsekvenser … . (Dodd) erklærede offentligt, og jeg gentager offentligt, at hun gennem tyve års aktivitet for Kommunisterne havde rekrutteret ca. 1.100 unge mænd.

At kommunistiske agenter, som var homoseksuelle og som hverken besad tro eller moral, blev placeret på Den katolske Kirkes præsteseminarier i 1920’erne og 30’erne ville forklare en hel del. Og den forklaring, at Dodd rent faktisk var den, som rekrutterede disse mænd, 1.100 igennem en årrække, synes at udfylde de huller i det puslespil, der er med til at tegne et billede af, hvorfor det er gået så galt.

For en god ordens skyld findes der edsvorne erklæringer fra flere vidner, som beviser, at Dodd også har fortalt dem om dette.

Hvis kommunisterne fik placeret homoseksuelle mænd på de amerikanske præsteseminarier i 1920’erne og lod dem påbegynde en infiltration på det tidspunkt, så vil de tidsmæssigt være blevet ordineret omkring 1930’erne og 40’erne, mens de var i midten af tyverne.

Ellevehundrede kommunistiske homoseksuelle aktører kunne i løbet af en periode på tyve år, inden de var blevet rutineret i deres præstegerning, skabe et gigantisk rod i Kirken. Ud af de 1.100 mænd har et større antal ganske givet opnået positioner som biskopper, ærkebiskopper og endda kardinaler.

Og deres primære rolle har været at rekruttere den næste generation af mænd til præsteseminarierne med andre ord de mænd, der var seminarister i USA i 1960’erne og 70’erne, og som blev ordineret indenfor samme tidsrum.

Var det det, der skete? Forklarer det eller bidrager det til en forklaring på, hvorfor der er en så stor tilslutning til – eller (pludselig) accept af homoseksualitet blandt præster i løbet af de sidste tyve år? Det er svært at argumentere mod en sådan konklusion.

Praktisk talt kan enhver afvigelse og ondskab, enhver forfærdelig katekese, ethvert misbrug af Messen, enhver homoseksuel kirkemusikleder, liturgisk leder, ungdomsleder, enhver smudsig homoseksuel affære, enhver homoseksuel biskop eller kardinal taget på fersk gerning, enhver sag om overgreb på børn foretaget af præster, biskopper og kardinaler, enhver omfavnelse af en homoseksuelinspireret agenda i Kirken i disse dage forklares blot ved brugen af denne ganske enkle hypotese.

Kommunismen, som Vor Frue specifikt advarede om i Fatima, og som ville sprede sine fejlslutninger over hele kloden, infiltrerede Den katolske Kirke med homoseksuelle mænd med ordre om at ødelægge Kirken ved at ødelægge præsteskabet. Er der nogen, der kan fremkomme med en bedre forklaring? Er der nogen af biskopperne, der vil vove at træde frem og redegøre for, hvorfor dette kunne være en fejlagtig antagelse?

Vil nogen af Jer, blandt de aldrende kardinaler stå frem og sige, at de ikke havde kendskab til det, der er sket omkring McCarrick – Jer, som har gået på præsteseminariet eller er blevet ordineret i 1960’erne og 70’erne og har arbejdet på en plan med henblik på Kirkens kollaps i Amerika under deres (infiltratorernes) myndighed – træde frem og sige, at dette ikke kan passe?

Kunne nogen af Jer reelt give en forklaring på, hvorfor lægfolket ikke bør sidde med en fornemmelse af, at I er en del af den anden generation, der er udgået fra disse oprindelige homoseksuelle kommunistiske infiltratorer, der havde fået ordre til at ødelægge Kirken? Fordi der ganske enkelt er et sammenfald med at ødelæggelsen af Kirken præcis sker nu, mens I har myndighed, og samtidig ud af det blå bliver det åbenbart, at nogle af de højtrangerende blandt Jer er aktive homoseksuelle eller har dækket over det i en årrække.

De biskopper, der ikke er involveret i dette må vise deres troværdighed for de troende vedrørende denne ondskab, der folder sig ud for vore øjne. Dette må bringes til ophør, og I har magten til at gøre det. Træd frem for Kristus og udryd de af Hans fjender, der er i Jeres rækker. Gør det nu og gør det i offentlighed, mens der stadig er noget, der kan reddes af Den katolske Kirke i USA.

Hold øje med Church Militant for flere nyheder og analyser i forbindelse med skandalesagen om homoseksuelle biskopper og dens videreudvikling.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på ChurchMilitant d. 31. juli 2018. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/news-episcopal-sodomy-communist-homosexual-infiltrators

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Liberation Theology: KGB Construct or “Real Theology”?

In several public statements, Pope John Paul II said Marxism unduly influenced the work of Gutierrez and others — at one point in 1979 even saying their work “does not tally with the Church’s catechisms.”

Concepts uncritically borrowed from Marxist ideology and recourse to theses of a biblical hermeneutic marked by rationalism are at the basis of the new interpretation which is corrupting whatever was authentic in the generous initial commitment on behalf of the poor.

More

Dr. Alice von Hildebrand: Stalin ordered communists, in particular gays, to infiltrate seminaries

Stalin, soon after he came to power, ordered his cronies to invade Catholic seminaries … with young men that had neither faith nor morals. Now … the ideal cases: homosexual. Obviously, you don’t suppose that someone … well, it’s much more complicated, you know, to have an affair with a woman. But if you’re a homosexual, and then it was a tragic mission … .  [Dodd] declared publicly — I repeat, publicly — that in the course of the 20 years of activities for the Communists, she recruited some 1,100 young men.

More

Kardinal Marx: Uden Karl Marx ville der ikke være nogen katolsk doktrin

I anledning af 200-året for Karl Marx’ fødsel gav kardinal Reinhard Marx et interview i Tyskland, hvor han hævdede, at Marx har haft umiskendelig indflydelse på den katolske sociale doktrin og tilføjede, at det kommunistiske manifest har ”præget” ham. Karl Marx betegnes som kommunismens fader, og det er en teoretisk – og politisk tankegang, der er forbundet med millioner af døde.

Kardinal Marx, som er en af de ni kardinaler, der af paven er udpeget til at være hans nære rådgiver, er ”helt i front”, når det handler om at skubbe på det, der kaldes ”det nye paradigme” i Kirken, og som afviger fra det, der ellers er Kirkens lære omkring seksualmoral (her, her og her) og ægteskab.

Den hjemmeside, der bringer nyheder fra de tyske biskopper, Kattholisch.de meddelte den 30. april, at kardinal Marx, ærkebiskop af München-Freising og overhoved for den tyske biskopkonference, sagde til Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at det kommunistiske manifest gjorde ”stort indtryk” på ham. Denne erklæring blev udformet af Karl Marx og Friedrich Engels og offentliggjort i 1848.

I et andet interview (bragt for nylig) indrømmede kardinal Marx, at han finder Karl Marx’ forfatterskab ”fascinerende” og tilføjede, at det kommunistiske manifest sprudler af ”energi” og har mange ”gode formuleringer”. ”Man må læse Karl Marx uden at være fordømmende, da vil hans styrke overraske” forklarede prælaten. Det (hans forfatterskab) rummer er en inspirerende – og revolutionerende fremdrift, udtalte han.

Ifølge Vatican News sagde Marx også i sit interview med Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, at Karl Marx kan ”kan være meget nyttig” i forhold til de aktuelle konflikter, revolutioner og krige, der finder sted, da disse meget ofte kan have deres rod i økonomisk uretfærdighed. ”Menneskerettigheder uden materiel fornødenhed forbliver ufuldkomne” sagde kardinalen. Kardinal Marx, som selv engang var professor i socialetik, betegnede også Karl Marx som ”den første ægte sociolog”.

Ved at citere endnu en nyhedskilde vedrørende det samme interview, sagde Marx også om Karl Marx, at: ”Uden ham ville der ikke være nogen katolsk social doktrin”. Desuden gjorde han det klart, at Karl Marx ikke er ansvarlig for Stalinismens forbrydelser, ”også selvom” kardinalen indrømmede, at der i Marx’s forfatterskab kan findes eksempler på en totalitær tankegang såsom kollektivisme og dens manglende respekt for det enkelte individ. Men, tilføjede kardinalen, man bør ikke forbinde Karl Marx med den senere marxisme-leninisme eller det sovjetiske fængselssystem og arbejdslejre (Gulag-lejrene).

Kardinal Marx genkaldte sig en lille anekdote, hvor pave Johannes Paul II i spøg plejede at kalde ham ”nostro marxista” – ”vores marxist”.

I en tidligere tekst skrevet i 2007 citerede kardinal Marx anerkendende en erklæring fra en professor i katolsk social doktrin, som siger følgende: ”Vi står alle på skuldrene af Karl Marx”. Prælaten tilføjede dengang, at ”Marx ikke blot var en ideolog” og hævdede videre, at Marx ”ikke agiterede for en samfundsomvæltende styreform. Karl Marx ønskede snarere en mere ”omsiggribende social deltagelse”, som ”vi (altså nu) fra Kirkens side tilskynder til”.

LifeSiteNews bad professor Konrad Löw om at kommentere de seneste udtalelser fra Kardial Marx. Löw er tysk professor emeritus i politisk videnskab samt jura og er endvidere menneskerettighedsforkæmper, der har skrevet bøger om fænomenet totalitarisme og har Karl Marx som sit speciale. Hans vigtigste bog på dette område er Mythos Marx und seine Macher (Myten Marx og det, der skabte den).

Han fremhævede, at det kommunistiske manifest opfordrer til en ”voldelig omstyrtelse” af den eksisterende politiske (og samfundsmæssige) orden, som vil resultere i ”dynger af lig og floder af blod”.

”Kommunismens foragt gør, at den må skjule sine hensigter og formål. De erklærer åbenlyst, at deres mål kun kan opnås ved hjælp af en voldelig omvæltning af hele den (hidtil) eksisterende samfundsorden. Lad de herskende klasser (begynde at) skælve”. Hvis jeg skal male et billede af denne fremtid, så er det et billede, der forestiller dynger af lig og floder af blod. Med venlig hilsen. Stalin!”

”Ved hjælp af sådanne citater har jeg kunnet skrive en omfattende bog: Marx und Engels – Die Väter des Terrors (Marx og Engels – terrorens fædre). Den, der ikke ønsker at lægge sig dette på sinde, er udenfor rækkevidde” sagde Löw.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er blevet bragt på OnePeterFive med tilladelse fra LifeSiteNews og publiceret den 2. maj 2018. Den kan læses på: https://onepeterfive.com/cardinal-marx-without-karl-marx-there-would-not-be-any-catholic-social-doctrine

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst) 

German Cardinal Marx praises father-of-communism Karl Marx

GERMANY, May 1, 2018 (LifeSiteNews) – On the occasion of the 200th anniversary of Karl Marx’ birth, Cardinal Reinhard Marx gave an interview in Germany in which he claimed that Marx unmistakably influenced Catholic social doctrine, adding that he was “impressed” by the Communist Manifesto. Karl Marx has often been referred to as the father of Communism, a political theory linked to the deaths of millions.

In another recent interview, Cardinal Marx admitted to finding the writings of Karl Marx “fascinating,” adding that the Communist Manifesto has “an energy” and “a great language.” “One only has to read Karl Marx without prejudice, then his power will surprise,” the prelate explained. “There is an inspiration, a revolutionary impetus,” he stated.

More

Vatikan II’s undladelse af at fordømme kommunismen bliver nu afsløret for offentligheden for første gang

Redaktørens bemærkning: Undladelsen af en fordømmelse af kommunismen, som egentlig var blevet forberedt til Det Andet Vatikankoncil, men som senere blev forkastet og glemt, er nu for første gang blevet gjort tilgængelig for offentligheden i en engelsk oversættelse her på LifeSite News. (Men optræder dog her i en dansk oversættelse).

Oversættelserne foretaget af LifeSite’s Mattthew Cullinan Hoffman baserer sig på dokumentudkast, som er indeholdt i koncilets forberedende kommissioners officielle handlinger. 

Dokumenterne indeholder en omfattende plan for en koordineret og global indsats for at modvirke marxismens og kommunismens indflydelse på verdensplan samt at ”nedbryde deres dristige fremfærd”. Men efter at Koncilets kommissioner blev overtaget af de ultra liberale biskopper i ”Rhine gruppen”, blev fordømmelserne forkastet, og alle forsøg på at udtrykke en fordømmelse af kommunismen og marxismen blev fejet af bordet. 

Efter koncilets afslutning blev fordømmelserne ”henvist” til de bind, der udgør koncilets forberedende kommissioners officielle handlinger, og som kun er skrevet på latin. Disse blev henvist til at samle støv på forskningsbibliotekernes hylder i årtier, indtil nu hvor de er blevet fundet frem. 

I den følgende rapport forklarer Hoffman teksterne og deres betydning.

I 1962 forberedte man sig på ved Det Andet Vatikankoncil at fremlægge en historisk fordømmelse af den marxistiske og kommunistiske ideologi, en fordømmelse, der havde som sit strategiske sigte på globalt plan, at marxismen og kommunismen skulle bringes til fald. Alt dette foregik, mens millioner af katolikker vansmægtede bag jerntæppet, og Sovjetunionen arbejdede på at udbrede den ateistiske kommunistiske ideologi på verdensplan.

Vatikan II’s forberedende kommissioner havde udfærdiget tre forskellige redegørelser, der havde til hensigt at fordømme marxismen, som en ”overordentlig alvorlig og universel fare” samt kommunismen som en ”falsk religion uden Gud”, der søger, at ”undergrave grundlaget for den kristne civilisation”. Man havde yderligere som sit fokus en massiv og velkoordineret kampagne med sigte på at frigøre menneskeheden fra kommunismen og ”nedbryde dens uhyrligheder”.

Det skulle være et modangreb i fuld skala mod det, som Fatima seeren Lúcia dos Santos definerede som ”den største hæresi, der nogensinde har eksisteret”, og ”som ville sprede sine fejltagelser til alle dele af verden.

Dokumenterne blev imidlertid kasseret allerede ved koncilets begyndelse, da liberale tyske-, franske- og hollandsktalende biskopper, der udgjorde ”Rhine gruppen” udmanøvrerede det overvejende konservative flertal og tiltog sig kontrol over de kommissioner, der havde kontrolmyndighed over koncilets dokumenter. De afviste størstedelen af de forberedende skemaer, der var blevet udsendt til koncilfædrene og erstattede dem med skemaer, der generelt undgik at fordømme de fejltagelser, der var blevet begået igennem årerne. De skemaer, der fordømte kommunismen og marxismen blev aldrig vurderet. Det, der stod tilbage, var en vag kritik af ateismen i dokumentet Gaudium et Spes med en henvisende reference i en fodnote til tidligere pavers fordømmelse af kommunismen.

Koncilets planer om at bekæmpe Marxismen blev i sidste instans offentliggjort i den endelige udfærdigelse på latin, som en del af koncilets anbefalinger og blev næsten glemt og arkiveret på forskningsbiblioteker verden over, hvor de samlede støv.  Continue reading

En kommunistisk pave? Et interview med forfatteren George Neumayr

Redaktionens bemærkning: De holdninger, der kommer til udtryk i følgende interviewsamtale, er forfatterens egne og afspejler ikke nødvendigvis LifeSiteNews’ holdninger.

Jounalisten Maike Hickson lavede et interview med forfatteren George Neumayr om hans nye bog: The Political Pope (Den politiske pave). Neumayr giver her en indsigt i kommunismens påvirkning af pave Frans.

Maike Hickson (MH): I gennem hele din bog henviser du til pave Frans’ forhold til kommunismen eller relation til specifikke kommunister. Kan du for os, i et overordnet perspektiv, beskrive hans holdning overfor kommunismen?

George Neumayr (GN): Han (pave Frans) har en tendens til at omtale kommunismen på en venligsindet måde. Han fortalte den italienske presse, at han ikke bliver ”stødt”, hvis folk kalder ham for kommunist, da han i sit liv har ”mødt mange marxister, som er gode mennesker”. Ved en anden lejlighed udtrykte han følgende: ”Jeg må konstatere, at kommunisterne har stjålet vores sag” fordi ” de fattiges sag er den kristne sag”. Tidligere paver, som havde gennemskuet, at det, der er kommunismens sigte, er at slavebinde de fattige, ville have fundet sådanne kommentarer yderst forunderlige.

MH: Du skriver i din bog, at pave Frans er sympatisk indstillet overfor – og støtter ”venstreorienterede globalisters politiske program”, og du betegner ham som ”Barack Obamas kirkelige ligemand”. Hvad er det for specifikke emner, pave Frans fremhæver, som får dig til at tænke på et verdensbillede, der lig med det kommunistiske tankesæt?

GN: De, der virkelig er venstreorienterede helt ind i deres sjæl plejede at sige, at de drømte om en verden uden paver. Men nu synger og danser de omkring pave Frans. Den radikale (venstreorienterede) akademiker Cornel West sammenfatter, årsagen til dette: ”Jeg elsker, den han er, hvad han siger og indvirkningen af hans ord på progressive kræfter rundt om i verden”.

Med andre ord pave Frans har gjort Vatikanet til en prædikestol for venstrefløjens agitation for egne mærkesager, såsom: åbne grænser, våbenkontrol, klimaforandringer og aktivismen forbundet med denne sag, afskaffelsen af dødsstraf og livstidsfængsling samt implementeringen af en social tænkning i forvaltningen. Continue reading

Tak for alt pave Frans

Da min hustru, Elizabeth, og jeg blev gift for 25 år siden eller noget i den retning, var hun praktiserende kristen i et ganske almindeligt protestantisk trossamfund, og hendes præst forestod vores vielse. (N.B.: Ingen af de navne, der optræder i denne tekst, hverken vore eller andres, er de oprindelige). Jeg var ikke helt rigtig kristen, hvis jeg selv skal beskrive det, var jeg mere agnostiker, hvis katolske opdragelse lå i baggrunden. Men da Elizabeth sagde til mig for mere end et årti siden, at hun overvejede at blive katolik og ville vide, om jeg kunne tænke mig at vende tilbage til troen, svarede jeg straks. ”Ja, det vil jeg”. Mit noget hurtige svar – uden tøven og større ståhej – overraskede hende, jeg tror også, at det overraskede mig selv. Noget rørte sig i os begge – måske Helligånden – og hendes spørgsmål og mit svar passede perfekt til hinanden.

Vi gik til vor lokale sognepræst. Vi ville gøre det klart for ham, at Elizabeth havde været gift to gange før. Begge ægteskaber var blevet afsluttet med en skilsmisse, da det i begge tilfælde handlede om ægtemændenes hang til utroskab, de tidligere ægtemænd er stadig i live, og begge ægteskaber resulterede ikke i børn. Fr. Colin lyttede til vores historie på en varm og åben måde. For mit vedkommende foreskrev han Bodens Sakramente. På en humoristisk måde foreslog jeg, at dette kunne gøres på en af hans fri eftermiddage. For Elizabeth’s vedkommende skulle hun påbegynde RCIA (The Rite of Christian Initiation of Adults) (På dansk: Konvertitundervisning), selvom man allerede var i gang med et forløb, som skulle forberede hende sammen med andre nye katolikker til at blive optaget i Kirken ved Påskevigilen det følgende efterår.

Det var det. Der blev intet sagt om annullering af de tidligere ægteskaber, samt andre hindringer for at vi begge kunne modtage Sakramenterne. Med glæde blev vi en del af livet i sognet i den lille by. Fr. Colin var en ung ”JP2” præst (En præst uddannet under Johannes Paul II’s pontifikat), der havde viet sig til troen med en ortodoks fremtoning og var klar og tydelig omkring Kirkens lære i sine prædikener. En af grundene til, at jeg ikke benytter hans rigtige navn – eller for den sags skyld vore – er, at vi stadig er meget glade for denne præst. Den dag i dag tager vi os stadig til hovedet over, at han undlod at gøre os opmærksom på Kirkens lære omkring skilsmisse, at gifte sig igen og Sakramenterne, når så meget andet ved hans pastorale karakter var fint og beundringsværdigt. Continue reading