Category: Faith

Søster Lucia: satan vil rette det endelige slag mod familien

Kardinal Caffarra: Søster Lucia fortalte mig, at det afgørende slag vil foregå omkring ægteskabet og familien

Kardinal Carlo Caffarra medforfatter til Dubia, som omhandler pave Frans’ apostoliske skrivelse Amoris Laetitia, beretter om Søster Lucia’s vidnesbyrd om, at djævelen vil rette det endelige slag mod ægteskabet og familiens liv.

Under et interview fredag i Rom, fortalte kardinal Caffarra, grundlægger og leder af det pavelige Johannes Paul II Institut for studier i ægteskab og familie, om det brev, han modtog fra det tilbageværende vidne til Mariaåbenbaringerne i Fatima, Søster Lucia, som skrev: ”Fader, der vil komme et tidspunkt, hvor det sidste opgør mellem Kristi rige og satan vil blive udkæmpet om ægteskabet og familien”.

Brevet fra Søster Lucia var hendes svar til kardinal Caffara, som skrev til hende i 1984, hvor han bad om hendes forbøn for at kunne håndtere de vanskeligheder, han oplevede i forbindelse med ledelsen af det pavelige Institut, der blev oprettet af pave Skt. Johannes Paul II i 1981. Kardinalen afslørede allerede på daværende tidspunktet, at dette ”Institut ikke var ønsket”.

Da Søster Lucia overbragte kardinal Caffara det ildevarslende budskab fra Vor Frue af Fatima angående den åndelige kamp, der snart ville omfatte familien, inkluderede hun en passage, som var fyldt med håb: ”for enhver, som arbejder for ægteskabets og familiens hellighed, vil blive bekriget og modarbejdet på enhver måde. Men frygt ikke for Vor Frue har allerede knust hans hoved”.

”Dette forblev printet ind i mit hjerte, og jeg har båret på disse ord gennem de mange besværligheder, vi har været igennem” sagde kardinal Caffara. ”Disse ord har altid givet mig enorm styrke”.

Senere den dag holdt kardinal Caffara et oplæg, hvori han fremhævede de to specifikke angreb, der rettes mod familien, og disse vedrører abort og homoseksualitet. Familien har været under angreb, siden katolikker afviste encyklikaen Humanae Vitae, som blev udarbejdet af Pave Paul VI i 1968. På daværende tidspunkt advarede Paul VI om de konsekvenser, det ville få for de familier, der benyttede kunstige svangerskabsforebyggende midler. Skilsmisse, pornografi, promiskuitet og homoseksualitet kan alt sammen føres tilbage til brugen af prævention.

Der hersker nu stor uenighed blandt prælater, om hvordan man adresserer problemet med skilte og civilt gengifte, og om disse kan modtage Den hellige Kommunion. Dette leder til en anden godkendt åbenbaring, nemlig Vor Frue af Akita, som i 1973 forudsagde følgende: ”Djævelens værk vil finde vej ind i Kirken og blive synligt på en sådan måde, at man vil se både kardinaler og biskopper rejse sig mod hinanden”.  

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på ChurchMilitant d. 22. maj 2017. Den kan læses på:https://www.churchmilitant.com/news/article/sr.-lucia-satans-final-battle-strikes-families

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Katolikkers svar på Vor Frue af Fatimas opfordring til at bede rosenkransen resulterer i en renselse af Kirken

Vor Frue af Fatima forudsagde, at Rusland ville sprede sine fejltagelser, hvoraf nogle meget markant har ramt Den katolske Kirke. Mange katolikker ser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem de mange initiativer, der er blevet taget, hvor folk forsamles for at bede rosenkransen samt den konsekration, mange lande har foretaget til Maria i 100-året for Fatima i 2017, og at homoseksuelle overgrebsmænd og deres gerninger er kommet frem i lyset, da det hele tog sin begyndelse med eks-kardinal Theodore McCarrick tilbage i 2018.

Whistlebloweren Jay McNally i ærkebispedømmet Detroit siger, at ophavet til det homoseksuelle netværk, der er i Kirken, går flere generationer tilbage, før det nuværende lederskab, og man skal tilbage til den kommunistiske infiltration af katolske præsteseminarier, som blev påbegyndt under Sovjetunionens diktator Joseph Stalin i løbet af 1920’erne. Bella Dodd var sovjetagent, som sørgede for, at Stalins ordre blev iværksat i USA, før hun hjulpet af ærkebiskop Fulton Sheen omvendte sig. McNally skriver følgende om Bella Dodd:

Der er blevet skrevet meget om, hvordan Sovjetunionen også rekrutterede homoseksuelle mænd og opmuntrede dem til at blive seminarister på katolske præsteseminarier i USA og derefter bruge årtier på at avancere i Den katolske Kirkes hierarki. Bella Dodd, som er tidligere Kommunist, afslørede brugen af denne strategi i sin bog School of Darkness, og Alice von Hildebrand har uddybet dette i et interview med Michael Voris fra Churh Militant.

I dette interview fortæller Dodds veninde, Alice von Hildebrand, hvordan Dodd offentligt har bevidnet, at hun på Stalins ordre rekrutterede mere end 1.100 kommunister, som skulle infiltrere katolske præsteseminarier.

”Straks efter at Stalin kom til magten, beordrede han sine kumpaner til at lade unge mænd uden tro og moral holde deres indtog på katolske præsteseminarier”, sagde von Hildebrand. De helt rette til denne opgave, var homoseksuelle mænd.

”De havde gennemgået den allerbedste træning”, bemærker von Hildebrand, ”og derfor var de meget svære at gennemskue, for på mange måder fremstod de som ortodokse i deres tro”. Hun fortæller, at på den måde kunne de sprede ”lidt af deres gift her og der” og dermed skabe tvivl om troen blandt katolikker.

Mange undersøgelser viser, at de seksuelle overgreb foretaget af klerikale begyndte at blive et problem i 1940’erne, blot en generation efter at Stalin havde beordret, at de katolske præsteseminarier skulle infiltreres. Disse alvorlige fejltagelser, som blev udbredt af Rusland, er i dag kommet frem i offentligheden på en hidtil uforudsigelig måde, i takt med at folk indenfor de klerikale rækker (såkaldte insiders), ofre for de seksuelle overgreb og whistleblowere pludselig har modtaget nåden til at træde frem og bistå i en renselse af Kirken.

Det, som nu har ledt til en (begyndende) renselse af Kirken, startede for mindre end et år siden, efter at der på verdensplan blev svaret på den opfordring Vor Frue af Fatima gav, nemlig at bede rosenkransen og foretage en konsekration til Hendes Ubesmittede Hjerte.

Bed for os, Vor Frue af Fatima.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 15. februar 2019. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/rallying-to-the-rosary

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Infiltration! Tusindvis af unge kommunister infiltrerede katolske præsteseminarier

I løbet af kommunismens første år i 1920’erne og 30’erne blev dens ondskab spredt ud over hele verden, som Vor velsignede Moder forudsagde i Fatima i 1917. Kommunistpartier var ligeledes blevet etableret i forskellige europæiske lande og i amerikanske byer. De gjorde allerede adskillelige forsøg på at præge den politiske- og kulturelle orden.

Men det, som blot et fåtal af mennesker havde kendskab til var, at ledelsen i kommunistpartiet allerede havde påbegyndt sit ”arbejde” i forhold til Den katolske Kirke. Den plan, man omhyggeligt havde udtænkt, gik ud på, at man rekrutterede unge mænd, som var loyale overfor kommunismen, og fik dem placeret rundt om på forskellige præsteseminarier. Dette blev ført ud i livet af forskellige agenter i løbet af 1920’erne og 30’erne.  

Spoler vi tiden 30 år frem til 1960’erne, begyndte man at kunne se resultatet af denne infiltration. Veluddannede, dedikerede og trofaste mænd og kvinder i Kirken så sig omkring med bekymring og havde svært ved at forstå det, de var vidner til, nemlig at troen blev revet fra hinanden. På et tidspunkt udtalte pave Paul VI endda, det syntes som om, at Kirken var i gang med at ødelægge sig selv.

Én af dem, der var meget bekymret, var en, der var flygtet fra Hitlers Tyskland, nemlig den fremragende teolog Dietrich von Hildebrand. Sammen med sin hustru og en god ven, Bella Dodd sad disse tre en dag og talte om de forandringer, der på daværende tidspunkt skete i Kirken. Bella Dodd var vendt tilbage til Den katolske Kirke med hjælp fra Ærkebiskop Fulton Sheen i april 1952.

Netop den dag, hvor de tre var samlet, bemærkede Dietrich von Hildebrand Kirkens daværende tilstand og sagde: ”det forekommer mig, at Kirken er blevet infiltreret” Da lod Bella Dodd, som var tidligere agent for kommunisterne, en bombe falde, for hun indrømmede, at Kirken var blevet infiltreret, og at hun var én af dem, der havde ført dette ud i livet.

Da hun havde færdiggjort sit arbejde, var det lykkedes hende, endda med stor succes, at få placeret over 1000 unge mænd på forskellige præsteseminarier, de var alle glødende kommunister, men fremstod som unge troende katolske mænd. I 1953 bevidnede Dodd alt dette overfor kongressen: at der var foregået en infiltration af politiske partier, fagforeninger og katolske præsteseminarier.

Når vi ser os om i det kirkelige landskab, og på hvad der er gået galt i Kirken, må denne alarmerende nyhed vække eftertanke, når man ser ned over den lange liste af årsager til den ødelæggelse, der foregår i- og af Kirken.

Dr. von Hildebrand kom også i vores interview ind på det, der er gået galt i forhold til uddannelsesinstitutioner, der definerer sig selv som katolske. Dr. von Hildebrand gav også os på Church Militant samt andre troende nogle råd med på vejen, til hvordan man klarer sig i kampen mod det onde, der hersker i verden i dag.

Hvis man er primiummedlem på Church Militant, vil man kunne se hele dette interview med Dr. Alice von Hildebrand samt mange andre af vore programmer.

Katolikker, som Alice von Hildebrand, er væsentlige stemmer i Kirken, og det er vigtigt, at de bliver taget alvorligt. De var de første soldater ved frontlinjen, da det onde foretog de første angreb. De har kendskab til historiens gang, hvilke årsager, der gør sig gældende, og hvilke midler, man bør anvende i den kamp, der udkæmpes.

Bliv medlem allerede i dag og få en dybere forståelse af den aktuelle krise i Kirken, og hvad du kan gøre.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 29. januar 2016. Det kan læses på:https://www.churchmilitant.com/video/episode/infiltration

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Pope Francis names Cardinal with close ties to McCarrick as key figure in next papal election

ROME, February 14, 2019 (LifeSiteNews) – Pope Francis has named Cardinal Kevin Farrell as papal camerlengo, a post by which Cardinal Farrell would administer the Vatican when the pontiff dies or resigns and before the election of a successor.

The announcement comes despite lingering questions about Farrell and his role in controversies swirling around ex-Cardinal Theodore McCarrick. McCarrick is awaiting a decision from Pope Francis regarding his alleged sexual abuse of seminarians and an 11-year-old boy decades ago, which may result in his laicization. Farrell and McCarrick previously shared an apartment.

Farrell, who is Irish, was the Bishop of Dallas before Pope Francis promoted him to lead the Dicastery for Laity, Family and Life. He is a vocal defender of Amoris Laetitia and has endorsed pro-homosexual Father James Martin’s book Building a Bridge.

More

Pope Francis chooses priest to guide Lent retreat who holds Jesus didn’t ‘establish rules’

ROME, February 5, 2018 (LifeSiteNews.com) – Pope Francis has selected a Portuguese “priest-poet” to preach at his 2018 Lenten retreat who is an open promoter of the “critical theology” of a Spanish nun who defends the legalization of abortion and government recognition of homosexual “marriage” and adoptions.

Father José Tolentino Calaça de Mendonça, vice rector of the Catholic University of Lisbon, wrote the introduction to the Portuguese translation of “Feminist Theology in History,” by Teresa Forcades, whom the BBC calls “Europe’s most radical nun.”

More

Pope names new Vatican bishop who claims Jesus didn’t ‘establish rules’

August 16, 2018 (LifeSiteNews.com) – Pope Francis has consecrated as a bishop a Portuguese priest who claims that Jesus didn’t “establish rules” and who promotes the theology of a dissenting nun who defends the legalization of abortion and homosexual “marriage.”

José Tolentino Mendonça, a priest and poet who was the vice-rector Catholic University of Lisbon, will now be heading the Vatican Secret Archives for Pope Francis, a post he will assume in September of this year.

More

Skt. Peter Damian (1049): Hvad Kirken bør gøre for at komme den omsiggribende homoseksualitet blandt klerikale til livs

Den stadig større magt og indflydelse, som homoseksuelle præster, biskopper og kardinaler og lægfolk med beføjelser har opnået, har været en væsentlig faktor i forhold til det vedvarende og tiltagende kaos, der har hersket i Den katolske Kirke gennem de sidste 60 år. Denne ”forstyrrelse” i Den katolske Kirke har haft en negativ indvirkning på hele verden, fordi den har været årsag til en svækkelse i den positive påvirkning katolicismen har haft på civilisationen gennem århundreder.

Hvis man tror, at det, der sker nu, er noget helt nyt, er det et tegn på, at man ikke har foretaget en historisk betragtning. I 1049, da Skt. Peter Damian skrev sin afhandling, Book of Gomorrah (Liber Gomorrhianus) til pave Leo IX, var homoseksualitet og seksuel perversion generelt mere åbenlyst og udbredt blandt klerikale, end i dag. Det var denne frygtelige situation, som denne helgen adresserede i sin appel til paven samt et håb om, at der straks blevet taget hånd om problemet.

Vi hører ofte fra lunkne, magelige, kujonagtige og frygtsomme eller kulturkatolikker og specielt fra klerikale, som direkte er en del af en homoseksuel kontekst, at vi ikke bør rette kritik mod præster, biskopper og slet ikke paven. Det antages, at der her tale om en synd, der er langt værre end hæresi og perverteret seksuel aktivitet, da den medfører stor personlig lidelse og leder sjæle til helvede, uden at nogen tager de nødvendige initiativer til at stoppe dem, der udfører denne synd og får dem på andre tanker.

Skt. Peter Damian lod sig ikke stoppe af letkøbte begrundelser om at tilbageholde Guds retfærdighed på et tidspunkt, hvor det så ud som om, Kirken var på vej mod sin undergang. Han forstod den forpligtelse, han var pålagt, samt nødvendigheden af at tale om faren ved at synde for netop at mindske den katastrofe, der ville indfinde sig, hvis man ikke her og nu gjorde det, der var nødvendigt. Samtidig understregede han, at dette måtte foretages i en kærlig ånd og med et kristent håb, om at de personer, der var berørt af dette moralske fordærv, måtte komme ud af det. Deres omvendelse var det, man fremfor alt håbede på og bad for, så de ikke måtte lide evig fortabelse.

En italiensk oversættelse af Book of Gomorrah er for nylig blevet udgivet. En engelsk udgave udarbejdet af én af vores journalister på LifeSite vil snart være tilgængelig.

Den 11. februar 2015 offentliggjorde hjemmesiden Rorate Caeli uddrag fra bogens indledning skrevet af professor Roberto de Mattei til den italienske udgave.

I det følgende præsenteres nogle afsnit fra bogens indledning, som jeg håber vil skærpe opmærksomheden hos de troende, specielt når man tager i betragtning, hvad der aktuelt sker i USA, som er et resultat af den afgørelse, højesteret har foretaget, samt det kaos, der omgav familiesynoden, når det specifikt handlede om Kirkens lære omkring seksualitet.

Uddrag fra indledningen til Book of Gomorrah

Skt. Peter Damien, (1007-1072) abbed for klosteret Fonte Avellana og efterfølgende kardinal/biskop for Ostia, var én af de mest fremtrædende skikkelser i forbindelse med en katolsk reform i det 11. århundrede. Hans Liber Gomorrhianus udkom omkring 1049 på et tidspunkt, hvor fordærv havde spredt sig i meget stort omfang og endda var nået til de højeste positioner indenfor kirkens hierarki.

I denne skrivelse rettet til pave Leo IX, fordømmer Peter Damien den perverterede (seksuelle) praksis, man hengav sig til på hans tid, med en sprogbrug, der ikke levnede plads til tom barmhjertighed eller kompromiser. Han er overbevist om, at den værste af alle synder er sodomi, som er et begreb, der indbefatter alle handlinger, der er naturstridige, og som benyttes til seksuel fornøjelse, fremfor det seksualiteten er skabt til, nemlig forplantning. Skt. Peter Damien skriver: ”hvis ikke en stærk hånd med det samme tager fat om denne forsmædelige og vederstyggelige last, vil Guds vrede komme over os, og mange vil få den at føle”.

Der har været tidspunkter i (Kirkens) historie, hvor Hendes (og andres) hellighed er blevet gennemsyret (af synd), når dem, der er en del af Hende, har skadet Hende så meget, at Hun faldt sammen og blev omgrænset af mørke og fremstod som om, Gud havde forladt Hende.

Peter Damiens røst vækker genklang i dag, ligesom den gjorde dengang med opmuntring til – og trøst for dem, der igennem historien og ligesom ham havde kæmpet, lidt, grædt og håbet.

Han modererede ikke sit sprogbrug, men lod sin overbevisning komme til udtryk for at understrege sin harme. Han var frygtløs og kompromisløs, når han talte imod synd, og netop dette viste, at han brændte af nidkærhed for Gud, det gode og sandheden.

Her i begyndelsen af det tredje årtusinde efter Kristi fødsel er vi vidner til, at præster, biskopper og biskopkonferencer stiller spørgsmålstegn ved ægteskabets uopløselighed, og samtidig taler de varmt for, at man åbner op for samkønnede vielser. Homoseksualitet betragtes ikke længere som en synd, der skriger til himlen (på Guds retfærdighedsharme), men den er derimod begyndt at gennemsyre præsteseminarier, uddannelsesinstitutioner, katolske universiteter og er endda kommet ind bag Vatikanets mure.

Liber Gomorrhianus minder os om, at der er noget, der er langt værre end moralske laster, der praktiseres og tales op som værende noget godt, og det er, at den tavshed, der har lagt sig omkring dette burde brydes og afløses af klar tale, som skal intervenere den uhellige alliance og meddelagtighed, der er opstået mellem de ugudelige og dem, der foregiver, at de for hver en pris foretrækker at holde lav profil (tie stille) for at undgå skandale, eller som blot forsøger at blive en del af det tavse flertal.

Stadig mere alvorligt er det, at accepten af homoseksualitet blandt Kirkens hierarki har udviklet sig til, at man ser homoseksualitet som noget værdifuldt, noget, der skal mødes med pastoral omsorg og nyde juridisk beskyttelse, fremfor at man betragter homoseksualitet som en synd. I det opsamlende arbejdsdokument (relatio), der blev præsenteret midtvejs ved synoden i oktober 2014 fremgik følgende formulering i et afsnit: ”homoseksuelle har kvaliteter, som de kan bidrage med i det kristne kommunitet”, og med denne opfordring til biskopperne ”… bliver vi i stand til at møde disse mennesker med åbne arme og skabe en broderlig atmosfære (for dem) i vores menigheder”.

Denne opsigtsvækkende passage blev fjernet i den endelige rapport fra synoden, men nogle biskopper og kardinaler, som enten deltog i synoden eller havde funktioner udenfor mødeaktiviteterne, insisterede på, at man anlagde nogle positive vinkler på homoseksuelle ægteskabslignende forhold, som er naturstridige, og disse klerikale gik så langt, som til at håbe på ”en måde, der beskrev rettighederne for mennesker i samkønnede ægteskaber”.

Skt. Peter Damian tøvede ikke, både som helt almindelig munk og kardinal, med at rette beskyldninger mod paverne på hans tid for deres yderst kritiske opførsel, når de undlod at adressere problemerne. Man kan håbe, at ved læsning af bogen Liber Gomorrhianus vil Skt. Peter Damiens ånd komme over visse prælater eller lægfolk, så de rystes i deres grundvold og begynder at tale og handle.

Selvom vi er milevidt fra Skt. Peter Damians hellighed og profetiske ånd, lad os da alligevel gøre hans indignation mod ondskaben til vores og med de afsluttende ord i hans afhandling vende os til Kristi stedfortræder på jord, Hans Hellighed Pave Frans, som nu sidder i Peters Stol, således at han kan gribe ind og sætte en stopper for de doktrinære og moralske skandaler, der lige nu præger Den katolske Kirke: ”Vil De, almægtige Herre komme os til undsætning, Ærværdige Fader, så dette lastens misfoster, under Deres pontifikat, må blive tilintetgjort, og Kirken, der aktuelt er i frit fald, kan genopstå i al Sin herlighed og styrke”.

Den italienske udgave af bogen er tilgængelig her.

(Bemærk: navnet på denne helgen staves på engelsk: Damian, hvorimod stavemåden er Damien på italiensk og fransk. I citaterne hentet hos Fr. Mattes er stavemåden: Damien)

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Steve Jalsevac og publiceret på LifeSiteNews den 30. juni 2015. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/blogs/st.-peter-damien-1049-what-church-must-do-in-response-to-rampant-homosexual

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

”I skal jamre og skrige, I hyrder …”: en af de gamle jødiske profeter taler til Den katolske Kirke i vor tid

I skal jamre og skrige, I hyrder, vælt jer i støvet, I, der ejer hjorden, for tiden er inde, da I skal slagtes. I skal knuses og falde til jorden som et kostbart kar” (Jer 25: 34).

Jeg har i et stykke tid grundigt og i bøn læst Jeremias’ Bog. Selvom jeg før har læst den, er det tydeligt for mig, at vi her har at gøre med en profet, som har kraft og vægt i sine ord. Grunden er ganske enkel, at selvom Jeremias levede for over 2.500 år siden, taler han ind i den aktuelle situation for den katolske Kirke og rammer plet i sine betragtninger, som om han selv stod midt i det, der sker.

Jeremias er et pragteksempel på hvordan ”… Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger” (Hebr 4: 12). Og som Jeremias selv udtrykker det: ”Er mit ord ikke som ild? siger Herren, som en hammer, der knuser klippen?” (Jer 23: 29).

Dette bør ikke komme som en overraskelse for os. Det gamle testamente handler ikke kun om israelitterne. Da Kirken (den katolske) er det nye Israel (se Gal 6: 16), handler det gamle testamente også om os, for så vidt vi er tro eller utro overfor Den nye Pagt, der er blevet til ved Lammets blod, Messias, Israels Hellige, og i det omfang vi viser lydighed eller ulydighed overfor Hans bud (Joh 14: 15 og 1 Joh 2: 4).

Det grundlæggende mønster gennem hele det gamle testamente er følgende: er man tro mod pagten, ”belønnes” man med Guds velsignelse og støttende nærvær, er man derimod utro, vil man mærke Hans forbandelse og vrede, og dette mønster vil gøre sig gældende, indtil menneskehedens historie når sin afslutning. Det synes ganske indlysende, at Den katolske Kirke i dag oplever den forbandelse, der følger i kølvandet på utroskab, nærmere betegnet drejer det sig om, at man har misbrugt det, man er blevet betroet, har misbrugt magtbeføjelser samt har foretaget overgreb på vores teologi, åndelighed, kultur og liturgiske arv. Gud er tro mod Sine løfter, og Hans løfter indbefatter ikke kun velsignelser, men også straffe. Han har gjort det klart, at ved synd følger der altid en straf, og på samme måde har han gjort det klart, at ved Jesu Kristi dyrebare blod, vil der altid være frelse for dem, der omvender sig.

Jeremias barske profetier bliver ligesom Esajas trøstende profetier opfyldt igen og igen gennem århundreder i Den Kirke, der er blevet grundlagt af Kristus. Vi i det 21. århundrede lever tilfældigvis i en tid, hvor ondskabsfulde kirkefolk (ulve i fåreklæder) synes at ”overtrumfe” det gode, når ”Guds Israel”, det vil sige Kirken (jf. Gal 6: 16) synes at være forhippet på at vende ryggen til Herren og den religion, Han har åbenbaret, når det katolske lægfolk er blevet ”lokket” til at tilbede falske guder og tages til fange og sendes i eksil i et fremmed imperium., når det, der engang var en smuk katolsk vingård er blevet ødelagt, hærget af vilde dyr og er blevet til et vildnis. ”De mange hyrder ødelægger min vingård; de nedtramper min mark, de gør min dejlige mark til en øde ørken. De gør den til en sørgende ødemark, den ligger øde hen foran mig; hele landet ligger øde, for ingen tager sig af det” (Jer 12: 10-11).

Hvad er problemet ifølge Jeremias? ”For hyrderne er tåber, de søger ikke Herren; derfor lykkes intet for dem, hele deres hjord er spredt” (Jer 10: 21). Det kan siges med et ord: verdslighed, man har tilpasset sig verdens mentalitet. Helliggjort asketisk praksis, som katolikker har benyttet til at modvirke det kødelige begær: faste, abstinens (afholdenhed fra at spise kød), vigilier, at knæle samt andre fysiske bodsagter blev smidt ud ad vinduet, da Johannes XXIII på uskyldig vis ”åbnede Kirken” i forbindelse med Vatikan II. Dette resultat var ikke svært at forudsige hverken for hyrderne eller deres flokke. I stedet for at stræbe mod himlen lod hyrderne sig fange ind af verden og ”kødet”.

Verdslighed virker i sagens natur intervenerende på bøn, liturgi, tilbedelsen af Gud samt et liv med stringent disciplin og levet i dyd. Ulydighed fremmer sjældent åndeligt fremskridt, flokken spredes i vantro og forfærdelse. ”Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. … I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren” (Jer 23: 1-2).

Profeten siger klart og tydeligt, at der er svært at undgå, at denne profane og verdslige mentalitet finder vej ind til det hellige i Kirken, som vi har set det ske på mangfoldig måde. Hyrderne har misbrugt deres autoritet og magtbeføjelser: ”De løber efter det onde, de har deres styrke i uretten. Både profeter og præster er gudløse, selv i mit hus har jeg mødt deres ondskab, siger Herren. Derfor bliver deres vej glat, de stødes ud i mørket, og dér skal de falde. For jeg bringer ulykke over dem i straffens år, siger Herren” (Jer 23: 10-12). Tiden for guddommelig domfældelse kommer for enhver hyrde, en efter en må man være parat, hvad enten dommen falder ved de civile retslige instanser eller ved den kirkelige domstol, i denne verden eller på den enkeltes dødsdag, hvor man må stå foran ”Kristi frygtindgydende domstol” (som er de ord, man benytter i den Byzantinske guddommelige liturgi).

Som Bronwen Catherine McShea fremhæver i en særdeles velskreven artikel i januar nummeret af First Things fra 2019, har man i de seneste århundreder arbejdet på en centralisering, hvor den kirkelige magt er blevet lagt i hænderne på biskopper og paven, noget man ikke har set i en så stor skala før i Den katolske Kirke. Før man målrettet begyndte at arbejde sig hen mod denne forening, koncentration og eksklusivitet, var Kirken langt mere diversificeret i sit ”magtgrundlag”: lægfolket, primært Kirkens fyrster, aristokrater og laug og præsteskabet i deres katedraler (disses domkapitler) og kommuniteter deltog i Kirkens styring, herunder hvilke politikker, der blev implementeret samt beslutninger, der blev truffet. I dag er vi underlagt en styringsform, hvor der ikke eksisterer nogen effektiv kontrol af hyrdernes myndighed. Hvis de opfører sig som helgener, kan vi trække vejret lettet og takke for det. Men hvis de bliver korrumperede, og specielt hvis paven og dennes kurie præges af korruption, har lægfolket ingen jordisk chance for at intervenere, altså stoppe eller forhindre det forkerte, der foregår.

I den udstrækning det er sandt, ved vi, at vi kan gøre regres overfor Gud, og vi må derfor bede til Ham af hele vort hjerte og sjæl og under tårer, at Han vil komme Sit folk til undsætning og frelse det fra overgrebsorienterede hyrder. Han vil lytte til vores bønner, og Han vil frelse os, når tiden har nået sin fylde. Endnu engang taler Gud til os gennem Jeremias: ”Jeg vil tage kampen op mod jer”, siger Han til dem, der er utro, og fortsætter: ”med løftet hånd og stærk arm, i stor vrede, i harme og raseri” (Jer 21: 5). Vi kender hverken dagen eller timen, men vi kan være sikre på, at Han vil kæmpe mod de hyrder, der sætter sig op imod Ham og vækker Hans vrede.

Er dette det eneste budskab (af dommedagskarakter), vi finder i Jeremias’ Bog? Nej, slet ikke. For det gælder for denne profet ligesom andre profeter i Den hellige Skrift, at det sidste ord, der bliver sagt, er et ord, der er forbundet med håb. Når Herren taler om Sit eget folk, siger Han: ”Jeg heler deres sår og læger dem, jeg åbenbarer for dem en rigdom af fred og tryghed. Jeg vender Judas og Israels skæbne, jeg genrejser dem som tidligere” (Jer 33: 6-7).

Dødsrigets porte skal ikke få magt over den (Kirken) (Matt 16: 18), ikke nu og heller ikke i fremtiden, men Herrens ord skal sejre over den klippe, der har vovet at sætte sig op mod hovedhjørnestenen Jesus Kristus.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Peter Kwasniewski og publiceret på LifeSiteNews den 15. januar 2019. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/blogs/wail-shepherds-and-cry-an-ancient-jewish-prophet-speaks-to-todays-catholic

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)