Category: Last things

Conversion on death row

Claude NewmanIn 1943, twenty-year-old Claude Newman was awaiting execution in a Mississippi prison for shooting Sid Cook, his beloved grandmother’s abusive second husband. One day, Claude noticed a medal hanging around the neck of a fellow prisoner, and asked the young man what it was. The latter responded by casting the medal to the ground with a curse and said, “take it.”  Unbeknownst to him, the curious pendant was a Miraculous Medal. Even though he knew nothing about it or who it represented, Claude picked up the trinket and hung it around his neck. He had no idea how that simple action would change his life

More

Ingen elsker os mere end Kristus. Men ingen talte mere om helvede end Han

Mange mennesker sætter i dag helvede i modsætning til Guds kærlighed, men Jesus kombinerer dem. Her er en vigtig sandhed: Ingen elsker os mere end Jesus Kristus, men ingen talte mere om eller lærte om helvede og dommen, end Han gjorde. Han advarede igen og igen og fortalte lignelse på lignelse og løftede praktisk talt sin røst, når Han talte om dommen og helvedes realitet.

Ingen hæresi i vore dage er mere udbredt eller skadelig end fornægtelsen af helvede og dets triste hyppighed. Jeg anvender kun citater vedrørende dette ord, fordi jeg som en almindelig præst ikke har beføjelse til formelt at erklære hæresi. Men hæresi i en bredere og mere beskrivende forstand betyder simpelthen, at man vælger og vrager i forhold til den åbenbarede sandhed. Konfronteret med sandheder, som synes modsatrettet (såsom Guds retfærdighed vs. Hans barmhjertighed eller Menneskets frie valg vs. Gud suverænitet) vælger hæretikeren et og kasserer noget andet for at overkomme det, der synes modsatrettet. Ortodoksien siger ”det hele”, og hæretikeren ”vælger og vrager”.

Med hensyn til læren om helvede og dommen kan hæretikeren ikke forene Guds kærlighed og barmhjertighed med helvedets realitet og den evige adskillelse fra Ham.

Men kærlighedens Herre, Jesus, talte om dette mere end nogen anden. Problemet ligger hos os, ikke i Jesus og ikke i Faderen.

Vi nægter simpelthen at adlyde det, vi bliver lært og at acceptere det, grundet vores frie vilje, som i sidste instans er afgørende for det valg, vi træffer. Vi har ladet os forblænde af den eventyrlige afslutning: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Vi fornægter, at summen af vore valg definerer vores karakter, og at vores karakter indvarsler vores valgte skæbne. Vi frasiger os vores ansvar overfor det faktum, at vi træffer valg, som er blevet til over tid, og som vi en dag ikke vil være i stand til at afstå fra. I stedet placerer vi skylden hos Gud og kalder Ham (som sendte Sin egen søn for at frelse os) for den, der handler slet, vi siger, at Han er ansvarlig for, om vi går til helvede eller ej.

I mellemtiden siger Gud: ”Kom til Mig, kom til Mig, før det endelig er ved tiden, at husets herre rejser sig og lukker døren!”.

I sidste instans: Hvad enten Gud er kærlighed, og vi er frie til at vælge Ham, eller ikke i vores kærlighedsgerning, eller Gud er en, der holder slaver, og (dette) uanset om vi går til Himlen, og der er med Ham for evigt. Med andre ord betyder frihed, at vi foretager et valg, og dette valg tillader os at sige nej til Gud. Derfor eksisterer helvede.

Vi må være fuldstændig klare omkring dette; det var Jesus. Han advarede igen og igen, Han bønfaldt igen og igen. Han ved, hvad vi er gjort af, Han ved, hvor stolte og stivnakkede vi er, og at vi ikke ønsker at blive fortalt, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre. Ja, Jesus observerede sørgeligt nok, at mange – faktisk de fleste – foretrækker helvede frem for at være i Himlen (jf. Matt 7: 13 inter al). Continue reading