Category: Liturgy

Kardinal Robert Sarah: Præster bør stå med front mod øst og kommunikanter bør knæle

Kardinal Robert Sarah, præfekten for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, anmoder præster og lægfolk om at orientere (vende) sig mod ”Det Liturgiske Øst” under Den Hellige Messe. Denne måde at orientere (vende) sig på er kendt som ”ad orientem” og var den universelle norm op til Det andet Vatikankoncil (1962-65).

Som deltager ved konferencen Sacra Liturgia i London tirsdag d. 5. juli 2016 fremlagde Kardinal Robert Sarah følgende:

Jeg ønsker, at fremsætte en appel til alle præster… Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi så hurtigt som muligt, vender tilbage til en fælles indstilling, hvor præsterne og de troende samlet er vendt i samme retning – mod øst eller i det mindste mod apsis – til Herren, der kommer i de dele af den liturgiske ritus, hvor vi henvender os til Gud. Denne praksis er tilladt af gældende liturgisk lovgivning. Dette er helt igennem legitimeret i den nye ritus. Jeg finder, at dette er et meget vigtigt skridt til at sikre, at det i sandhed er Herren, der er i centrum.

Sarah gjorde opmærksom på, at han tidligere har bragt dette tema på bane i juni i en artikel i L’Osservatore Romano samt i et interview, han gav til det franske katolske magasin Familie Chrétienne i maj måned. Men præfekten ønsker nu at anmode om, at en liturgisk tilbageføring bliver påbegyndt den første søndag i Advent i år (2016) nærmere betegnet d. 27. november.

Han appellerede til sine biskoppelige kollegaer om at fremme denne liturgiske tilbageføring blandt deres præster og seminarister.

Jeg vil også komme med en appel til mine biskoppelige brødre om at lede Jeres præster og folk mod Herren på denne måde… Vær venlig at forme Jeres seminarister til den virkelighed, at vi ikke er kaldet til, at præstedømmet er i centrum for den liturgiske tilbedelse, men for at føre de troende i Kristus som medbedere til Ham. Vær venlig at fremme denne simple, men dybtgående reform i Jeres bispedømmer, Jeres katedraler (Domkirker), Jeres sogne og Jeres seminarer.

Kardinalen kunne afsløre, at dette initiativ kom fra selve Pave Frans.

Pave Frans har bedt mig fortsætte det liturgiske arbejde, Pave Benedikt påbegyndte. Bare fordi vi har en ny pave, betyder det ikke, at hans forgængers vision nu er ugyldig. Tværtimod, som vi ved, vores Hellige Fader Pave Frans har den største respekt for den liturgiske vision og foranstaltninger, Pave Benedikt implementerede i fuldstændig troskab overfor koncilsfædrenes intentioner og målsætninger.

Kardinal Sarah fortalte, at Pave Frans har bedt ham, under en privat audiens i april, ”at undersøge spørgsmålet om en reform af reformen og hvorledes man kan berige de to former af den romerske ritus”. Den første såkaldte reform var en fastsættelse af de ændringer, der skete i kølvandet på det andet Vatikankoncil. Sarah bemærkede, at forskellige ændringer ikke var forudset af koncilsfædrene, og at resultatet i dag er ”mange forandringer i kirkens liturgi”.

Et sådant misbrug understregede kardinalen, sker når præster ”træder til side og tillader kommunionsuddelere at uddele Den Hellige Kommunion”. Hans Eminence bekræftede: ”Det er forkert, da det er en fornægtelse af den præstelige tjeneste samt en klerikalisering af lægfolket… Når dette sker, er det et tegn på, at intentionerne er blevet misforstået og må korrigeres”.

Kardinalen fremhævede et andet misbrug: At lægfolket står op under konsekrationen samt under modtagelsen af Den Hellige Kommunion. 

At knæle under konsekrationen (med undtagelse når man er syg) er af afgørende betydning. I vesten er dette en kropslig tilbedelseshandling, der ydmyger os for Herren og Gud. Det er i sig selv en bønshandling. Der, hvor det at knæle og genuflecte (at bøje knæ) er forsvundet fra liturgien, bør det genindføres, specielt ved modtagelsen af Vor Velsignede Herre i Den Hellige Kommunion.

Efter Kardinal Sarahs tale (adressering) talte den franske biskop Dominique Rey af Fréjus-Toulon. Biskop Rey forpligtede sig på at implementere Sarahs direktiver til Advent.

Det er med stor glæde, at vi i dag har erfaret, at Den Hellige Fader Pave Frans har bedt Dem påbegynde en undersøgelse af en reform af den liturgiske reform, der fulgte Det andet Vatikankoncil samt undersøge mulighederne for en gensidig berigelse mellem den ældre og nyere form af den romerske ritus, først omtalt af Pave Benedikt XVI.

Den autoriserede engelske udgave af artiklen er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant.com d. 6. juli 2016. Den kan læses på

http://www.churchmilitant.com/news/article/cdl-sarah-priests-face-east-and-communicants-kneel

Vatikanets liturgiske chef anbefaler ad orientem-liturgi

Ad Orientem

Kardinal Robert Sarah, Præfekten for Kongregationen for gudstjenesten og sakramentsordningen har opfordret præster til at fejre messe ad orientem — sammen med menigheden at vende ansigtet mod øst.

Han sagde blandet andet: “Jeg ønsker at sætte i gang en stor refleksion over dette spørgsmål, for at sætte Eukaristien i centrum for vores liv. Jeg bemærker, at mange af vores liturgier bliver spektakulære shows. Ofte fejrer præsten ikke mere Kristi kærlighed gennem hans offer, men et møde mellem venner, et venligt (socialt) måltid, et broderligt øjeblik. I forsøget på at opfinde kreative og festlige liturgier, løber vi en risiko for en for meget menneskelig gudsdyrkelse, til at matche vores ønsker og øjeblikkets moder. Gradvist fjerner de troende sig fra det som giver os liv. For kristne er eukaristien et spørgsmål om liv eller død!”

Mere om det

Alter & Eukaristisk tro

Sankt Knuds alter er efter min mening særdeles smukt, fordi det på en fortræffelig måde synliggør og sammenholder kirkens holistiske syn på troens mysterium og den katolske teologi om Eukaristien og om Jesu Kristi permanente nærvær i dette hellige sakramente:

  1. Kristus døde og ofrede sig på korset på Golgata til soning for vores synder.
  2. Han er virkeligt nærværende i den hellige hostie i tabernaklet.
  3. Han er til stede på alterbordet under den eukaristiske fejring.

Det er altså den samme Kristus på korset, i tabernaklet og på det eukaristiske alter. Han er fuldt ud den elskede Gud og Frelser, der ofrede sig på korset, gemmer sig bag det hellige brøds skikkelse og er til stede, når vi opfylder hans befaling: ”Gør dette til ihukommelse af mig”.

Skt. Knuds kirkes alter som består af 3 dele – Jesu Kristi korsfæstelse (øverste del), det hellige sakramente i tabernaklet (midterste del) og alterbordet (nederste del) – synliggør Kristus, Frelserens enestående måde at være til stede på for sin brud, kirken. Han er på en gang på korset, i tabernaklet og på altret. Et sådan alter (3 niveau-alter) sætter i relief den katolske tros holistiske syn på frelsen: Jesu død på korset er kilden til nåde og liv for os. Fra hans kors udspringer frelsens og livets kilde som opbevares i det helligste sakramente (tabernakel) og genaktualiseres ved den eukaristiske fejring (alterbord).

Kirken skal således tilbede ham både på korset, i tabernaklet og på altret på én gang og samtidig. Troen på Jesu Kristi evige nærvær i det hellige brød er nødvendig således, at kirkens eukaristiske fejring er en aktualisering af hans opofrelse og død på Golgata. Kristus er til stede i det helligste sakramente på trods af og uafhængig af menighedens tilstedeværelse. Da Gud reelt og virkeligt er nærværende i den hellige hostie (tabernaklet), er det blasfemisk og syndigt at vende ryggen til Ham, ignorere Ham, eller at have fokus på noget andet. Gud holder ikke op med at være Gud i den hellige hostie i tabernaklet, når præsten og menigheden samles og fejrer eukaristien. Vi kan af denne grund ikke tillade os at opføre os som om han ikke er til stede i tabernaklet. Menneskeligt set kan vi ikke på en gang have fokus på og blikket rettet mod Kristus i altret, tabernaklet og på korset, når de er på tre forskellige steder i kirken. I øvrigt underminerer vi symbolikken i at Kristus er den samme: på korset, i tabernaklet og på altret. Continue reading