Category: New Age

Fem måder, hvorpå man kan forberede sig til Amazonassynoden

I har læst Amazonassynodens ny-hedenske og panteistiske dokument (1Instrumentum Laboris (2), og synes godt om pave Frans’ mantra om at ”alt er forbundet” (nr. 25). I har genlæst Laudato Si og er blevet dybt berørt af ”The Cry of the Earth and the Cry of the Poor” (nr. 49). Men I ønsker at komme mere i dybden med den “ånd”, der kendetegner Amazonassynoden.

Så er I kommet til det helt rette sted.

Hvem andre end økoteologen Leonardo Boff kan hjælpe til en større forståelse af denne synode. Leonardo Boff, der kan lide at prale af (3), at pave Frans har benyttet dele af hans arbejde i Laudato Si. Mange mennesker har, efter at have læst Laudato Si, fortalt Boff, at de var overraskede over, at det var hans arbejde, der var blevet benyttet. Boff, der forlod sit præstekald for at blive gift med en marxistiskinspireret aktivist, og fordi han af Troslærekongregationen i 1980’erne blev bedt om at ophøre med sin propaganda af befrielsesteologien, han er åbenbart også en teolog, man har citeret i dokumentet Instrumentum Laboris til Amazonassynoden (4), hvilket Roberto de Mattei har kunnet påvise. Man antager endda, at Boff har fungeret som rådgiver i udfærdigelsen af teksten i dokumentet (5).

Derfor kan I her læse fem Boffinspirerede måder, hvorpå man kan forstå Amazonassynoden bedre, og de er hentet fra bogen: ”Cry of the Earth, Cry of the Poor”, som er skrevet af Boff, og som Laudato Si og Instrumentum Laboris flittigt har citeret.

1.      Betragt Jer selv som jorden. Elsk Jer selv, som om I var jorden.

Hvis I vil være i stand til, sammen med jordens oprindelige befolkning, at kunne sige, som det er citeret i dokumentet Instrumentum Laboris: ”vi er som vandet, luften, jorden og livet i det, der omgiver os”? Så må I holde op med at betragte jorden som et objekt og begynde at elske Jer selv, som om I var jorden.

Det er kærligheden, der leder os til, at vi i større udstrækning bliver i stand til at identificere os med jorden”, forklarer Boff. ”Vi må betragte os selv som jorden, have en fornemmelse af, at vi er jorden og elske os selv, som var vi jorden. Jorden er ét stort levende subjekt, som føler, elsker og tænker og gennem os ved, at den tænker, elsker og føler”.

Derpå kan vi betragte os selv som bjerge, hav, luft, træer og dyr”. Det er det, Boff stiller os i udsigt.

2.      Lær mere om ”den nye verdensorden” og ”den nye verdensreligion”.

For at sikre planetens ”frelse”, foreslår Boff, noget dristigt, en ny verdensorden, hvor jorden er Gaia og alt i naturen, bjerge, planter og luften er en del af et socioøkonomisk demokrati. Han foreslår en centralregering, der skal stå for administrationen af alt det, der berører menneskeheden samt en verdensreligion, der understøtter denne regering.

Det nye paradigme, der vil blive skabt, vil have sit udgangspunkt i en betragtning om, at alt er forbundet og vil udgøre grundlaget for en universel religion, som kun kan være universel, hvis den er funderet i diversitet”, forklarer Boff. Han siger, at ”det højeste mål” for denne verdensreligion er at bevare planeten jorden.

Har I bemærket, hvor mange gange Laudato Si og dokumentet Instrumentum Laboris fordømmer enhver form for antropocentrisme (mennesket i centrum) og tilskynder til et paradigmeskifte og taler om, at alting er forbundet. Alt dette stammer direkte fra Boff og skal tilskynde til en ”åndelig revolution”.

Vil det sige, at alle disse principper, der omhandler økologi, og som optræder i Laudato Si og dokumentet Instrumentum Laboris, vil bane vejen for, at man før eller siden ”overgiver sig” og afskaffer forbuddet mod brugen af prævention? (6).

Hvis vi accepterer den præmis, at den menneskelige tilstedeværelse og aktivitet er skadelig for miljøet og er til fare for planetens overlevelse, må vi før eller senere acceptere ’nødvendige’ tiltag, som sætter en stopper for menneskets aktivitet, som f.eks brugen af prævention”, det udtaler en kritiker af Laudato Si og dokumentet Instrumentum Laboris (7).

Boff stiller sig særdeles kritisk overfor den ”arrogante” antropocentrisme, der skitseres i 1. Mosebog kap. 1: 28: ”… Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den … ”.

”Dette skriftsted tilkendegiver meget klart, at vi skal begrænse den demografiske (befolknings) tilvækst samt den ubegrænsede dominium terrae” (Herre dømme over jorden), advarer han.

3.      Vi skal erkende, at mennesket som art, er den egentlige satan på jorden.

Vores art udgør en trussel for alle andre arter. Vi er uhyre aggressive i vores fremfærd, og det har resulteret i masseudryddelse og en total ødelæggelse af økosystemet, og på den måde er mennesket, den egentlige satan på jorden”, advarer Boff.

På en skræmmende måde forudsiger økoteologen, at ”som et resultat af overskydende klor flour kulstof (CFC) og andre forurenende stoffer, kan jorden, som en superorganisme være ved at etablere måder at tilpasse sig på, som ikke nødvendigvis gør det lettere at være menneske

Gaia vil slå mennesket som art ihjel på en meget smertefuld måde, så der igen bliver balance i tingene, således at andre arter vil fortsætte en evolution understøttet af en kosmisk drivkraft”, siger Boff. Han forundres over, efter millioner af år, at nye komplekse arter opstår, ”nye mennesker”, der udviser en sand hengivelse for Gaia, og som kan erstatte vores ”arrogante” art.

Det fremstår klart, at den store katastrofe er langt større, end man kan ane (8).

4.      Erkend ”den skjulte sandhed, der findes i religiøs polyteisme” og den ”evige rigdom” i animisme (at alt i naturen har en sjæl).

Hvordan vil en ny verdensreligion være opbygget? Ifølge Boff, er vi nødt til at ”finde tilbage til det, der udgør sandheden i hedenskaben med dens mangfoldighed af guder, der bebor alle dele af naturen”.

Til at fjerne den polyteisme, som menneskeheden bekendte sig til, benyttede de første kristne barske og hårdhændede metoder i deres bestræbelser. Da man benægtede eksistensen af mange og andre guder, har man definitivt afskåret sjælen fra et møde med disse”, beklager Boff.

Boff tilføjer, at vi også må anerkende ”den evige rigdom”, der er i animismen.

Vi, der definerer os, som værende moderne, har taget animismen til os i det omfang, at vi betragter os som en del af det liv, der omgiver os”, forklarer han. ”Alt i universet taler til os, alt taler til os eller har en stemme, det være sig træer, farver, vinden, dyrene, vejene, personer og selv de ting, vi benytter i vores husholdning”.

Shamanismen opstår som følge af, at man fortolker virkeligheden på denne måde”, fortsætter økoteologen. Shamaner gør brug af ”bevægelse, dans og forskellige former for ritus” til at ”fremmane energi til mennesket, når det søger balance med naturen og sig selv”.

Alle må ganske enkelt genfinde dette shamanistiske træk i sig selv”, siger Boff.

Til glæde for Boff sætter Instrumentum Laboris pris på hedenske ritualer (nr. 87), ”samtale med ånderne” (nr. 75), at have forbindelse med ”forskellige åndelige kræfter” (nr. 13), og de indfødtes ”trossystemer og ritus, som passer til den forskelligartede måde, hvorpå ånderne opfører sig” (nr. 25). De indfødte, som fremhæves i Instrumentum Laboris ”er blevet frisat fra monoteismen og har genetableret animisme og polyteisme”, som de Mattei fremhæver (9).

Andre fremhæver, at ikke engang trolddom er blevet udeladt i Instrumentum Laboris (10).

5.      Omfavn økofeminisme og bekæmp patriarkalske strukturer.

Det siger sig selv, at det nye paradigme vil inddrage økofeminisme til at bekæmpe patriarkalske strukturer og disses undertrykkende tendenser. Boff siger, at økofeminismens fortjeneste ligger i dens udvikling af ”en ny måde at forholde sig til naturen på”, men også dens opposition mod rationalisme, autoriteter, magtfordelingsprincipper, og hvem der bør besidde regeringsmagten. Alt dette er nemlig et udtryk for androcentrisme(11) og patriarkalske strukturer.

”I Den hellige Skrift omtales Gud som Fader og Den, der er Herre. Det feminine, og specielt de moderlige træk, der findes i den feminine gudeverden, der stammer fra før den yngre stenalder, er blevet miskrediteret”, beklager Boff, der samtidig argumenterer for i bogen The Maternal Face of God and Ecclesiogenesis, at man benytter et feminint pronomen om Gud samt ordination af kvinder.

Det er derfor givet, at man i dokumentet til Amazonassynoden finder en passage, der roser ”troen på Skaberen som Gud Fader-Moder” (nr. 121), samt hvordan man ønsker en godkendelse af kvindelige diakoner gennemført (12).

På baggrund af alt dette har biskop Athanasius Schneider udarbejdet en beskrivelse af det, den kommende synode vil lede frem til, nemlig en ”Amazonas-katolsk sekt”, ”som praktiserer tilbedelse af naturen, og som vil have et kvindeligt præsteskab” (13).

                                   ***

Man vil ikke kunne kontrollere den nedbrydning, der vil ske af Kirken, når man ser på det, som er en følge af Amazonassynoden og den tilhørende sydonale praksis, tyskerne ønsker skal gælde for Den universelle Kirke (14).

Efter synoden vil intet være som før, og det er blevet sagt, at Kirken ikke vil være til at kende”, advarer kardinal Müller.

Vi må derfor med al styrke forberede os på denne synode, men på fem andre måder end dem, der er beskrevet i denne artikel. Vi må ganske enkelt bedefastegøre bodforsamle os og fremkomme med det, der bør siges.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Julia Meloni og publiceret på CrisisMagazine den 13. august 2019. Den kan læses på: https://www.crisismagazine.com/2019/five-ways-to-prepare-for-the-amazon-synod

Noter

1.      Link til uddybende artikel: https://edwardpentin.co.uk/amazon-synod-working-document-criticized-for-serving-neo-pagan-agenda

2.      Link til dokumentet Instrumentum Laboris : http://www.sinodoamazonico.va/content/sinodoamazonico/en/documents/pan-amazon-synod–the-working-document-for-the-synod-of-bishops.html

3.      Link til uddybende artikel: https://onepeterfive.com/liberation-theologian-boff-francis-is-one-of-us

4.      Link til uddybende artikel: https://catholicfamilynews.com/blog/2019/07/05/amazon-synod-poised-to-wage-total-war-on-catholic-faith-our-resistance-must-be-equally-forceful

5.      Link til uddybende artikel: https://www.lifesitenews.com/news/amazon-synod-attempting-to-demolish-the-church-from-within

6.      Link til uddybende artikel: https://panamazonsynodwatch.info/articles/eclesiology/amazon-synod-the-problem-lies-in-laudato-si

7.      Link til uddybende artikel: https://panamazonsynodwatch.info/articles/eclesiology/amazon-synod-the-problem-lies-in-laudato-si

8.      Link til uddybende artikel: https://www.crisismagazine.com/2018/the-great-emergency

9.      Link til uddybende artikel: https://www.lifesitenews.com/opinion/dear-cardinals-and-bishops-do-you-really-want-a-church-like-this

10.  Link til uddybende artikel: https://edwardpentin.co.uk/amazon-synod-working-document-criticized-for-serving-neo-pagan-agenda

11.  Androcentrisme er en betragtning, bevidst eller ubevidst, hvor mandens- eller den maskuline vinkel har forrang i synet på verden, kulturen og historien. Det modsatte, hvor det kvindelige perspektiv har forrang, defineres som gynocentrisme.

12.  Link til uddybende artikel: https://www.lifesitenews.com/news/amazon-pre-Synod-private-meeting-calls-for-female-diaconate-vatican-in-attendance

13.  Link til uddybende artikel: https://www.lifesitenews.com/news/bishop-schneider-pope-francis-has-strict-duty-to-reaffirm-priestly-celibacy-at-amazon-synod

14.  Link til uddybende artikel: https://www.lifesitenews.com/news/cardinal-mueller-no-pope-or-council-could-permit-female-deacons-it-would-be-invalid

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Skt. Gallen Mafiaens bestræbelser på at forandre præsteskabet kan nå sit vendepunkt med Amazonassynoden

Manglen på præster er kun et åbenlyst påskud for at fjerne cølibatet i Den latinske Kirke, på det praktiske plan (ikke det teoretiske). Dette har været målet siden Luther”. – Biskop Athanasius Schneider.

44 år før det lykkedes ham at få banet vejen for valget af pave Frans, deltog den daværende Fr. Cormac Murphy-O’Connor, et fremtidigt medlem af Skt. Gallen Mafiaen, i en synode i 1969 under ledelse af pave Paul VI. Mens han lyttede til de yderligtgående (liberalt modernistiske) angreb mod det klerikale cølibat, fik han pludselig en tilskyndelse, nemlig det, som han husker og betegner, som ”et engelsk forår”. På et ”elendigt formuleret latin” udarbejdede Murphy-O’Connor et improviseret oplæg, der handlede om, at ”man måske burde overveje ordinationen af gifte mænd”.

Alt syntes at være i spil” på dette tidspunkt efter koncilet (Vatikan II). En præst lod endda Murphy-O’Connor vide: ”jeg var ganske sikker på, at der ville komme en ændring i reglerne omkring cølibatet, og derfor aflagde jeg mit præsteløfte med det i baghovedet”. Under optakten til synoden i 1971 vedrørende præsteskabet, som Murphy-O’Connor var med til at planlægge, skrev én af de kommende medlemmer af Skt. Gallen Mafiaen en artikel, der argumenterede for, at ”når alt kommer til alt, er forkyndelsen af ordet og varetagelsen af sakramenterne af lang større betydning end Kirkens lovgrundlag vedrørende et ugift præsteskab”.

Endelig modtog Murphy-O’Connor og hans forgænger i Mafiaen, Basil Hume, et brev fra Rom, der understregede, som Murphy-O’Connor selv beskriver, at hans udtalelser vedrørende ordination af gifte mænd fremstod ”som vage og provokerende”. Da sagde Hume til Murphy-O’Connor: ”jeg har et forslag Cormac, skal vi ikke tage til Rom og fremlægge vores sag? Sammen skal vi nok finde en løsning”.

I mellemtiden underskrev deres fremtidige medsammensvorne i Mafiaen, Walter Kasper og Karl Lehmann, et dokument i 1970, som fremsatte et ønske om ”en nærmere undersøgelse” af lovgrundlaget for cølibatet samt muligheden for at ordinere gifte mænd. Men under den turbulente synode i 1971, som omhandlede præsteskabet, stemte et flertal af biskopperne, dog med en smal margin, mod at ordinere gifte mænd, selv når der opstod specielle ”situationer”. Da en kardinal fremsatte følgende argument: ” at når man indfører forskellige ændringer, bliver det helt enkelt umuligt at opretholde begrænsninger indenfor den rammesætning, vi definerer for ordinationen af gifte mænd”.

Man kan ikke give en tilladelse til et europæisk land og derpå udelukke andre lande i Europa. Det samme gælder i forhold til Europa og resten af verden: En tilladelse skal ikke kun gælde i et land eller region, men for alle”, udtalte kardinalen. Ifølge The New York Times ramte kardinalens argument plet, ”med undtagelse af et par stykker, lød der selv fra dem, der var for ordination af gifte mænd under særlige forhold, en advarsel mod at foretage vidtrækkende ændringer, således at de, der allerede var fungerende præster, kunne få muligheden for at gifte sig”.

Det glippede, selvom omstændighederne var de rette”, beklagede Lehman i sine erindringer.

Imidlertid begyndte en række af Mafiaens medlemmer årtier efter synoden at fremsætte underfundigt overbevisende og strengt fortrolige bemærkninger om ordinationen af gifte mænd. Ved en pressekonference kort før konklavet i 2013, lod Murphy-O’Connor offentligheden vide, at emnet ”meget vel kunne blive drøftet”, selvom det ikke var det første punkt på dagsordenen. Et år efter, at Murphy-O’Connor havde banet vejen for valget af pave Frans, erklærede han, at han ville anmode Rom om ordination af ”egnede gifte mænd”, hvis en biskop i sit bispedømme havde en udfordring i form af for få præster. I mellemtiden erklærede kardinal Kasper, at den nye pave syntes godt om dette forslag.

I dag står vi overfor en Amazonassynode, og som kardinal Walter Brandmüller formulerer det, har man ved denne synode ”først og fremmest en intention om at implementere to målsætninger, som indtil nu ikke har fået plads i Kirken. De målsætninger, der er tale om, er afskaffelsen af cølibatet for præster samt en introduktion til ordination af kvinder, altså et kvindeligt præsteskab, hvor man starter ud med kvindelige diakoner”. I forbindelse med forberedelserne til synoden har pave Frans ildevarslende rost arbejdet foretaget af biskop Fritz Lobinger, et arbejde, der kan betegnes som meget yderligtgående i en liberal og modernistisk retning. Biskop Fritz Lobinger har intentioner om, at man skal foretage ordination af ”ældre” gifte mænd, og at det på sigt kommer til at gælde i hele Den universelle Kirke. Det skal ske ved at øge antallet af ”ældre” gifte mænd og på den måde foretage en udskiftning af de rigtige præster. Biskop Lobinger har et håb om, at der kan ske en udbredelse af ”gruppebaserede Messer” fejret af en bankchef, buschauffør eller en tømrer. Biskop Lobinger har offentligt tilkendegivet, at nogle af de præster, der aktuelt udfører deres kald, undtagelsesvist vil kunne gifte sig, og han har gentagne gange foreslået, at hans oplæg til en gruppebaseret struktur, der skal gælde for præsteskabet, skal bane vejen for ordination af kvinder.

Pave Frans har derfor valgt en muse, der er sympatisk indstillet overfor det sydonale aspekt, som sætter navn på kandidat til paveembedet og overhoved for Skt. Gallen Mafiaen kardinal Carlo Martini. Ved synoden i 1999 kundgjorde Martini sin vision af at gøre brug af sydonale aspekt, som et redskab (blandt mange) til at løse problemet med præstemanglen og arbejdet med kvindernes rolle i Kirken samt vække (nyt) liv i det økumeniske arbejde. I sin bog ”Night Conversations”, som senere blev benyttet i forarbejdet til valget af pave Frans, fremhæver Martini ordination af gifte mænd, kvindelige diakoner samt den måde, som andre ”kirker” har implementeret ordinationen af kvinder på.

Han kommer med følgende forklaring:

Mens jeg opholdt mig i Canterbury i 90’erne, besøgte jeg ærkebiskop Dr. George Leonard, det daværende overhoved for den anglikanske kirke. Denne kirke var præget af interne spændinger på grund af ordination af kvinder. Jeg forsøgte at opmuntre ham til at fortsætte dette arbejde, fordi det bidrager til en mere retfærdig behandling af kvinder, og til hvordan tingene kan udvikle sig fremadrettet. Vi skal ikke se med dyster mine på protestanter og anglikanere, når de foretager ordination af kvinder, vi bør derimod give plads til et sådant tiltag for at imødekomme de økumeniske bestræbelser”.

I Edward Pentins bog med titlen ”The Rigging of a Vatican Synod?” fremlægger kardinal Brandmüller på profetisk vis, hvordan de revolutionære træk er knyttet til den radikale økumeni. Han formulerer det således:

Det første, man går efter, er Kommunion til skilte gengifte. Derpå, og som det andet, er det afskaffelsen af det præstelige cølibat, og det er det, man sigter imod. Et kvindeligt præsteskab er MÅLET og endelig skabe enhed med protestanterne. Derpå vil man have en tysk Kirke, som er uafhængig af Rom, og endelig har man fundet sammen med protestanterne”.

Den samme målsætning finder man også skitseret i kardinal Kaspers bog, der handler om Luther. Kasper finder sit økumeniske håb i det, som Luther har udtalt: ”at han vil kysse fødderne på den pave, der vil anerkende hans evangelium”. Den pave, som skulle anerkende Luthers evangelium, foreslår Kaspers bog, bør ganske enkelt være pave Frans. Derfor er dette Lutherinspirerede pontifikats dagsorden at ”vride al” katolicisme ud af Kirken og dermed slække på en række katolske markører såsom det præstelige cølibat og alt dette blot for den radikale økumenis skyld.

For nylig deltog Kasper i et indledende og ”hemmeligt” møde relateret til den kommende synode, hvor man arbejder målrettet mod ordination af gifte mænd og en ny vurdering af kvindelige diakoner. Der var ingen af Kaspers medsammensvorne fra Mafiaen tilstede ved mødet, fordi næsten alle er afgået ved døden, og de dermed ikke har kunnet opleve det kommende resultat af deres anstrengelser. Men for Kasper drejer dette sig om en kamp, der har stået på i årevis, og som trækker tråde helt tilbage til Luther, og dette slagsmål vil fortsætte.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Julia Meloni og publiceret på LifeSiteNews den 4. juli 2019. Den kan læses på:https://www.lifesitenews.com/opinion/st-gallen-mafias-long-war-to-change-priesthood-will-have-decisive-moment-at-amazon-synod

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

 

A Christian reflection on the “New Age”

The present study is concerned with the complex phenomenon of “New Age” which is influencing many aspects of contemporary culture.

The study is a provisional report. It is the fruit of the common reflection of the Working Group on New Religious Movements, composed of staff members of different dicasteries of the Holy See: the Pontifical Councils for Culture and for Interreligious Dialogue (which are the principal redactors for this project), the Congregation for the Evangelization of Peoples and the Pontifical Council for Promoting Christian Unity.

These reflections are offered primarily to those engaged in pastoral work so that they might be able to explain how the New Age movement differs from the Christian faith. This study invites readers to take account of the way that New Age religiosity addresses the spiritual hunger of contemporary men and women. It should be recognized that the attraction that New Age religiosity has for some Christians may be due in part to the lack of serious attention in their own communities for themes which are actually part of the Catholic synthesis such as the importance of man’ spiritual dimension and its integration with the whole of life, the search for life’s meaning, the link between human beings and the rest of creation, the desire for personal and social transformation, and the rejection of a rationalistic and materialistic view of humanity.

The present publication calls attention to the need to know and understand New Age as a cultural current, as well as the need for Catholics to have an understanding of authentic Catholic doctrine and spirituality in order to properly assess New Age themes. The first two chapters present New Age as a multifaceted cultural tendency, proposing an analysis of the basic foundations of the thought conveyed in this context. From Chapter Three onwards some indications are offered for an investigation of New Age in comparison with the Christian message. Some suggestions of a pastoral nature are also made.

Those who wish to go deeper into the study of New Age will find useful references in the appendices. It is hoped that this work will in fact provide a stimulus for further studies adapted to different cultural contexts. Its purpose is also to encourage discernment by those who are looking for sound reference points for a life of greater fulness. It is indeed our conviction that through many of our contemporaries who are searching, we can discover a true thirst for God. As Pope John Paul II said to a group of bishops from the United States: “Pastors must honestly ask whether they have paid sufficient attention to the thirst of the human heart for the true ‘living water’ which only Christ our Redeemer can give (cf. Jn 4:7-13)”. Like him, we want to rely “on the perennial freshness of the Gospel message and its capacity to transform and renew those who accept it” (AAS 86/4, 330).

More

PRESENTATIONS OF HOLY SEE’S DOCUMENT ON “NEW AGE”

Today, Western culture, now followed by many others, has passed from an almost instinctive awareness of God’s presence to what is often called a more “scientific” view of reality. Everything must be explained in terms of our daily experience. Whatever makes one think of miracles immediately becomes grounds for suspicion. As a result, all symbolic actions and objects, known as sacramentals, once part of the daily religious practice of every Catholic, are today far less evident in the religious panorama than they once were.

The reasons for such a change are numerous and diverse, but they all come down to the noticeable cultural shift from traditional forms of religion to more personal and individualistic expressions of what is now being called “spirituality”. It seems that there are three specific reasons at the heart of such a change.

More

 

Katolikker og farene ved New Age bevægelsen – de erfaringer Fr. Kneemiller’s fik i mødet med New Age

I dag er det ikke usædvanligt, at katolikker føler sig tiltrukket af New Age bevægelsen.  De bliver til tider, desværre, endda opmuntret af deres præster til at opsøge denne. Men hvad er New Age bevægelsen? Dr. Shea giver følgende forklaring:

Denne såkaldte New Age bevægelse er en kulturel strømning, som i dag findes i hele verden. Der er derfor et stort behov for, at katolikker forstår den autentiske katolske doktrin, så de på et sikkert grundlag kan vurdere New Age og dens mangfoldighed. De tanker og praksisser, der udgår fra New Age, er ligesom gnosticismen og dens mangfoldighed, der markerede sig stærkt i det andet og tredje århundrede, og som Kirken har fundet er i modstrid med den katolske tro. (…) Et samfund, der har oplevet et sammenbrud i troen på kristendommen og dens tradition, og som samtidig har erfaret et kontinuerligt fremskridt indenfor videnskab og teknologi, må nu konfrontere den overraskende tilbagevenden af gnosticismen, som er et konglomerat af kosmisk religiøsitet, ritualer og overbevisninger, som aldrig helt er forsvundet. Gnosticismen har sin oprindelse i de hedenske religioner i Asien, Fønikien, Egypten, Grækenland og Babylon, men også i astrologi og græsk platonisme. Dens grundregel baserer sig på læren om frelse gennem viden. New Age bevægelsen hævder, at man kan opnå denne viden på en esoterisk måde gennem metoder, som drømmeanalyse eller via et medium, som fungerer som ”åndelig leder”. (For yderligere information tryk her).

Men er New Age bevægelsen harmløs? Er den i overensstemmelse med den katolske tro? Nej, det er den ikke, og det vil Fr. Kneemiller gøre nærmere rede for ud fra de erfaringer, han har gjort:

New Age fænomenet var engang noget, som fængede de højere samfundslag, men er i dag blevet hvermandseje, fordi man med lethed kan anskaffe sig materiale vedrørende emnet både hos boghandleren eller på DVD. New Age refererer til elementer af åndelighed, der udgår fra de gamle trossystemer som Zen, gnosticisme (hemmelig viden) og Østens meditationsformer.

New Age begreber og tanker er endda blevet en del af vores terminologi. Jeg kender denne terminologi særdeles godt, da jeg tidligere har været dybt engageret i Østens meditationspraksis før min genomvendelse til katolicismen. Jeg har haft ståsted i begge traditioner. Så jeg har viden og indsigt, som er vigtig for katolikker, der ” som det naturligste” tager del i New Age praksis. Jeg har ikke før offentliggjort dette, da det har taget tid at komme ud af mit engagement i New Age.

Jeg er blevet velsignet med en god og solid katolsk uddannelse på St. Charles, Mo, hvor jeg igennem hele min skoletid samt ungdomsuddannelse blev undervist af et utal af troende præster og ordenssøstre. Efter high school (gymnasiet) var jeg klar til at ”udforske” livet. Hvad angik mit trosliv, altså det katolske, så var det fint nok, men jeg havde behov for mere åndelig dybde. På universitet i Missouri blev jeg grebet af yogaens filosofi, og da jeg læste min første bog om yoga ”Heaven Lies Within”, syntes det som om, at det passede godt sammen med det, jeg søgte. Gjorde Jesus ikke også brug af alle disse formuleringer? Efter et år, hvor jeg på må og få læste, hvad der var af ”gør-det-selv-bøger” i forhold til at udøve yoga, begyndte jeg at praktisere Østens meditationsteknik, nærmere betegnet Trancendental meditation. Fra da af (i starten af 1970’erne) fulgte 18 år, hvor jeg praktiserede alt, hvad der er forbundet med denne teknik. Jeg havde rejseaktivitet, som omfattede omkring en halvt snes lande, hvor jeg opholdt mig i flere måneder, og jeg var tæt på at være uden for USA i et år, hvor jeg studerede meditationsteknikker, og hvordan jeg kunne forbedre min (meditations)praksis.

Jeg troede også, at jeg mødte nogle af de mennesker, der virkelig var noget her i verden f.eks Deepak Chopra, der nu fungerer som en selvbestaltet selvhjælpsguru og Johnny Gray, forfatteren til ”Men are from Mars, Women are from Venus”. På det tidspunkt forekom det mig helt naturligt (og godt), at selv katolske ledere såsom Trappisterne i Massahusetts også praktiserede disse meditationsteknikker, og at (katolske) præster tilskyndede til at gøre det samme. Alt syntes godt på det tidspunkt, fordi det jeg lærte, var at dette ”bare” var en teknik, der (kunne) berige ens religiøse liv, og at mantraet, der blev benyttet under meditationen (blot) var en række ord, som egentlig ikke gav mening. Der skulle gå årtier, før jeg fandt ud af, at disse mantraer er en recitation af navnene på de hinduistiske guder.

Efter at have været engageret i Østens meditation i 18 år, begyndte jeg at tage del i rosenkransbøn i familiært regi, i første omgang af ren nysgerrighed. Jeg lærte, at man skal ”bede med hjertet”, og det ændrede min bønspraksis fra at være ren rutine til at være en samtale med – og have en relation til Kristus. Med mine nye ”rosenkransvenner” nød jeg at tage del i katolske begivenheder og arrangementer. Den første ændring, jeg bemærkede, var, at jeg ønskede at være blandt mennesker, som havde den katolske tro, og måden at tale på samt New Age kulturen begyndte at virke underlig, ja endda mærkelig.

Efter få år sejrede katolicismen, og jeg stoppede helt med at beskæftige mig med Østens meditation. På det tidspunkt spekulerede jeg på, om jeg uden videre kunne forlade alt dette, uden at det så at sige blev afsluttet? Fem år på (præste)seminariet blev det næste (for mig), og snart efter ordinationen begyndte jeg at deltage i helbredelsesmesser i Sacred Heart Cathedral i Davenport. En af præsterne der bad (på det tidspunkt) en bøn for mig med henblik på udfrielse og anbefalede mig at forsage mantraet, (jeg havde benyttet i mange år), og dette var et stort skridt til at befri mig fra mine bindinger til Østens meditation.

Min historie fortsætter i 2010, efter at jeg havde været på rejse som militærpræst i Afghanistan, deltog jeg i en helbredelsesbegivenhed i Chicago. Denne begivenhed blev afholdt på seminariet i Mundelein i august måned hvert år og er for præster, der arbejder med helbredelsesmesser og træningspraksis for excorcister. Her mødte jeg Fr. Bob Thorn, en præst fra bispedømmet Wisconsin, hvis historie lignede min, og som også tidligere havde fungeret som meditationslærer og nu var katolsk præst. Fr. Thorn hjalp denne aften med at lytte til skriftemål, så jeg ventede som den sidste i køen af folk, der skriftede hos ham. Jeg tænkte, at ”Fr. Thorn måtte have speciel viden om Østens meditationsformer samt den efterfølgende genomvendelse til katolicismen, som han kom fra. Jeg troede også, at denne samtale ville være en ”tilbagelænet” samtale ’med morsomme tilbageblik’ på ’de skøre ting’ vi havde foretaget os i 70’erne, når det drejede sig om meditation og den slags …”.

Men så snart jeg satte mig ned med Fr. Thorn, var der ikke plads til ”morsomme tilbageblik”, for dette var alvor. Jeg fortalte ham, at jeg havde fungeret som meditationslærer på samme tidspunkt som han, og han så meget bekymret på mig og sagde: ”Bill, du bærer stadig Østens meditation i dig”. Han fortsatte med at forklare, at jeg skulle forsage hver eneste gud indenfor Hinduismen, som påkaldes under meditationen. Jeg indså, at han havde ret. Trancendental meditation rummer snesevis af påkaldelser til guder såsom Brahma, Shiva osv; de figurer som en del af ”måden” at meditere på og som en del af den teknik, man underviser i.

Derpå henvendte vi os til dem, der ledte denne begivenhed og spurgte dem, om de kunne bede for os denne aften. Fr. Thorn downloadede meditationen fra internettet, og vi var klar til at blive bedt for i denne intention for (at blive udfriet).

Tre præster hjalp med dette herunder en fra Canada og en fra Peru, begge, forstod jeg var de mest kompetente excorcister i verden. Præsterne befalede mig at forsage hver eneste af de hinduistiske guder og bekende Jesus Kristus som frelser, dette stod på i godt og vel et kvarters tid. Jeg forsagede hver eneste af de hinduistiske guder og præsterne sagde uddrivelsesbønnen. Denne helbredelse var en gave af meget dyb nåde. Hold da op, dette er, hvad åndelig helbredelse kan gøre ved en! Den nat sov jeg som en sten.

Den næste uge og i de efterfølgende måneder følte jeg mig langt lettere og mere fri, end jeg havde gjort nogensinde før i mit liv. Ved en helbredelsesmesse i Davenport den følgende uge holdt jeg et oplæg omkring det at komme ud af New Age og dens mange forgreninger og brugte efterfølgende godt og vel halvanden time på at lytte til skriftemål og bede for folk, som havde gjort sig tilsvarende erfaringer. Jeg vil aldrig anbefale nogen at gøre brug af Østens meditation. Men jeg ser nu, at det tankesæt som New Age gør brug af – samt hinduismen i ny forklædning, gennemsyrer vores kultur og endda i nogle af vore sogne.

”Mange mennesker føler sig overvist om, at det er harmløst, at man ”låner” noget fra Østens visdom, men eksemplet med Trancendental meditation bør mane til forsigtighed blandt kristne, så de ikke udsætter sig for den risiko, der er ved at ”eksperimentere” med en religion, der ikke er det, den giver sig ud for at være (i dette tilfælde Hinduismen)”, dette fremgår klart af den kirkelige formaning fra 2003 med titlen: ”Jesus Christ, the Bearer of the Water of Life: A Christian Reflection on the New Age”.

”Der er ikke noget problem, at man ønsker at lære at meditere, men man skal være opmærksom på hvem – eller hvilket indhold, der er genstand for meditationen, om det er Gud og dermed Jesus Kristus, eller om det simpelthen handler om at udforske selvets dybder”, fremhæver formaningen.

Kirkens lære minder os om, at vi i Jesus Kristus finder Den, der bør lede os, Han som er Den sande Gud og det sande menneske og kilden til godheden.

(Fr. Kneemiller er præst ved St. Joseph Parish in Hills og St. Mary parishes in Lone Tree og Nichols).

Den autoriserede engelske udgave af dette vidnesbyrd er skrevet af Fr. Knemiller og publiceret på Catholicism Pure & Simple d. 18.januar 2011. Den kan læses på: https://catholicismpure.wordpress.com/2011/01/18/catholics-and-the-dangers-of-new-age-movement-the-experience-of-father-kneemiller

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Catholics and the dangers of New Age movement – the Experience of Father Kneemiller

Nowadays, it is not uncommon that Catholics feel themselves attracted to New Age Movement. They are sometimes, alas, even encouraged by their priests to do so. But what is the New Age Movement? Dr. Shea gives us the following explanation:

This so-called New Age movement is a cultural current that has engulfed the world today. There is therefore a pressing need for Catholics to understand authentic Catholic doctrine to properly assess New Age themes. New Age thought and practice is, like second and third century gnosticism, an assortment of positions that the Church has identified as contradicting the Catholic faith. […] A society which has undergone a breakdown of faith in the Christian tradition and in the unlimited process and progress of science and technology has now to confront the surprising return of gnosticism, a compendium of cosmic religiosity, rituals, and beliefs which had never really disappeared. Gnosticism has its origin in the pagan religions of Asia, Phoenicia, Egypt, Greece, and Babylon, and also in astrology and Greek Platonism. Its basic tenet is the doctrine of salvation through knowledge. The New Age movement claims to be able to acquire this knowledge in an esoteric way through such methods as dream analysis and through the medium of a “spiritual master.” (for more details click Here).

More

Vatican invites Katy Perry to talk about Transcendental Meditation

A self-professed “spotlight” for LGBT rights, earlier this year Perry said she would edit the lyrics a decade after its release to get rid of the “stereotypes,” telling Glamour magazine: “We’ve changed, conversationally, in the past 10 years. We’ve come a long way. Bisexuality wasn’t as talked about back then, or any type of fluidity.”

Perry, who later was treated to a royal tour of the Vatican by Archbishop Paul Tighe, secretary of the Pontifical Council for Culture, also met the Pope, accompanied by her boyfriend, the movie actor, Orlando Bloom, and Perry’s mother.

More