Category: Articles

The Condemnation of Cardinal Pell, the Church and the World

The condemnation of Cardinal Pell, arriving like a bolt of lightning in the wake of the Vatican summit, draws attention to a truth that there has been a desire to forget for the last fifty years: there is no possible compromise between the Church and the world, because the world hates the Church and wants its destruction. This sentence, furthermore, demonstrates the failure of the strategy of this papacy, which has renounced exercising the sovereignty of the Church, confiding instead in the comprehension of the world.

More

De fire sidste ting

Fasten har holdt sit indtog, og det samme vil døden

Det er blevet Askeonsdag, og denne dag har eet fokus, nemlig at minde os om nødvendigheden af korset og det på alle måder.

Intet kors, ingen frelse. Eller som den velsignede ærkebiskop Fulton Sheen plejede at sige: ”Der kan ikke være nogen Påskesøndag uden en Langfredag”.

Fokuspunktet for fasten har altid været det, som Kirken definerer som de fire sidste ting, på græsk ”eschaton”. Der findes meget materiale, der forklarer og understøtter det, Kirken kalder for de fire sidste ting. Det defineres som eskatologi.

Hvad er de fire sidste ting? Døden, dommen, himlen og helvede. Og ved at benytte ordene ”de sidste” gør Kirken det klart for os, at der ikke er noget andet efter disse fire. Enhver af os skal dø, dømmes, og derefter vil vi enten gå til himlen eller helvede. Og det, vil være det. Alt er forbi.

I sogne og bispedømmer, hvor man tager den virkelighed alvorligt, som eskaton repræsenterer, vil man på en askeonsdag, hvor de troende får tegnet et kors af aske i panden, høre præsten sige: Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”. Det er det rette budskab, der kommer fra din Moder (Kirken), også selvom det kan virke barskt.

I sogne og bispedømmer, hvor man ikke har et egentligt fokus på eskaton, fordi ”vi har et formodet håb om, at alle mennesker bliver frelst”, og det at dø, handler bare om at gå fra dette liv til det næste, og dommen, det er ikke noget, man skal tænke så meget over, og helvede eksisterer praktisk talt ikke, og hvis der virkelig er nogen der, må det være typer som Djengis Khan og Hitler, vil du høre præsten benytte en mere udvandet version:omvend dig og tro på evangeliet”, ja, det er så fantastisk med en disneyfisering af den katolske tro.

Denne dårlige formulering af, hvad der i teologisk forstand er på spil, definerer ikke sagens kerne, som er, at døden jager os livet igennem, og hvert øjeblik er den klar til at tage os med til domfældelse ved Guds domstol. Hver dag forlader 150.000 mennesker jorden, de dør ganske enkelt, det er rundt regnet 100 sjæle pr minut. Hvor mange af dem vil stå foran Gud ganske uforberedte på, at de skal møde deres dommer?

Og hvad er retfærdighed? Det er ikke en ond Gud, et billede, som de, der udgør ”Church of Nice” ofte hæfter på den autentiske katolicismes definition af retfærdighed. Denne karakteristik kommer end ikke i nærheden af det, som er Kirkens lære. Det, Kirken ganske enkelt gør klart, er, at Gud vil give mennesket, hvad det fortjener, og det er retfærdighed.

Den, der har begået mord idømmes dødsstraf til at blive eksekveret i den elektriske stol og den, der har kørt for hurtigt, får en bøde. Sådan fungerer det også for sjælene ved dommen, den, der har levet et liv, der er en helgen værdig, kommer i himlen, den, der har begået en dødssynd (og ikke har angret den) kommer i helvede. Det ville ikke være retfærdigt, hvis disse to fik den samme dom, da det liv, de respektivt har levet, er forskelligartede. Og den hellige Skrift fortæller, antyder, indikerer og er tydelig omkring dette i mange passager: ”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er” (Joh 22: 12).

Ovenstående skriftsted er ikke til at misforstå, og derfor giver jeg ikke meget for den antagelse, som mange protestanter holder sig til, nemlig at ligeså snart de har nævnt Jesu navn, er de frelst. De må have været fraværende ved bibellektionerne den dag følgende ubelejlige skriftsted blev gennemgået: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje” (Matt 7: 21).

Årsagen til, at Kirken siger: ”Menneske kom i hu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet” er for at skærpe vores opmærksomhed. Hvis der ikke var meget alvorlige ting forbundet med det at dø, altså at dommen venter umiddelbart efter, at du har draget dit sidste suk, så behøver Kirken i princippet ikke at bruge så meget tid og energi på at advare dig og gøre dig rede.

Bemærk at, Church of Nice, ikke har det helt så godt med askeonsdag. Derfor har de ændret i formuleringen, så den i stedet lyder således: ”omvend dig og tro på evangeliet”, disse ord er meget lettere psykisk og følelsesmæssigt at forholde sig til end: ”du skal dø, og du bør gøre dig rede, for ellers bliver du fordømt”, og som I ved, Church of Nice er centreret om følelser og psykologi.

Himlen er på en vis måde en belønning, som vi bliver stillet i udsigt, fordi Vor Herre har lovet det. ” Jesus svarede … : ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham” (Joh 14:23).

Den første pave advarer os eksplicit om at være på vagt overfor djævelen: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5: 8). Derfor, vær på vagt, brug ikke din faste på Church of Nice fasteaktivitet. For nogle af os vil det være den sidste faste.

Lige et sidespring, hvis I ikke allerede har gjort det, så vær opmærksom på vores ”Lenten Showcase”. Den er opbygget som en kalender med 40 dage, hvor man kan se programmer fra Church Militant relateret til Fasten, og som skal bidrage til, at man har et åndeligt fokus gennem hele Fasten. Man kan også blive tilføjet på en mailingliste, så man dagligt huskes på dette.

1 Pet 5: 8 fortæller følgende: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” Hvis djævelen forsøger på at ”sluge” dig, kan du i det mindste forsøge på at kæmpe imod, bogstavelig talt, fordi du elsker Gud, Han som har skabt dig for at være med Ham og ikke for at ende som føde for den diabolske løve.

Hvert minut føres mere end hundrede sjæle til Guds domstol. Hvor mange af dem, tror I, der befinder sig i nådens stand, forstået som, at man ikke befinder sig i en tilstand, der er præget af, at man har begået en dødssynd?

Hvad med ham, der handler med stoffer?

Hvad med den kvinde, der er i ægteskab, og som efter en nat med en anden mand på vejen hjem impliceres i et trafikuheld og dør?

Hvad med den præst, som efter han har givet pastoral ”omsorg”, der strider mod Kirkens lære, går bort på grund af et hjerteslag?

Hvad med den læge, der tjener godt ved at foretage aborter, eller den politiker, der definerer sig selv som katolik, men som agiterer for retten til abort for at kunne blive siddende som folkevalgt?

Hvad med den biskop, der i 16 år i sit embede har tilladt, at hæresi og heterodoksi spredes i sit bispedømme, rammes af en aneurisme (lokaliseret udvidelse af en pulsåre).

Hvad med den unge mand, der lever et liv med evig fest og mange hurtige seksuelle aftaler?

Hvad med den kirkelige administrative medarbejder samt talsperson, der dækker over skandaler og ødelægger sjæle?

I Den hellige Skrift præsenteres vi for en lang liste af karakterer, der aldrig vil se Gud ansigt til ansigt: kujoner, løgnere, mordere, mennesker, der udøver trolddom etc. Er der virkelig nogen ved deres fulde fem, som tror, at når der dør mere end hundrede mennesker i minuttet, tusindvis i løbet af en time, og at der dagligt går 150.000 bort, at de alle sammen kommer i himlen?

Det gør Church of Nice, eller sagt på en anden måde, de tør ikke tage emnet op. De fornægter det. Men ok, det, der er pointen med fasten, er, at man undgår fornægtelsen og forholder sig til realiteten. Jeg skal dø. Du skal dø. Spørgsmålet er blot, hvem bliver den første?

Fasten skal minde os om døden, så vi kan have det evige liv.

Døden, dommen, himlen og helvede, og intet andet betyder noget. Derfor omfavn korset!

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com d. 10. februar 2016. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-the-four-last-things

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

At søge Herrens ansigt – det er, hvad det kristne liv handler om

”Herre, jeg søger dit ansigt, skjul ikke dit ansigt for mig” (Sl 27:8-9). Pave Johannes Paul II skriver følgende om dette skriftsted:

Den ældgamle længsel hos salmisten, som ikke kunne opnå større opfyldelse og overraskelse end at fordybe sig i Kristi ansigt. Gud har i sandhed velsignet os i Ham og har ladet ”Sit ansigt lyse over os” (Sl 67:1). Han er på en og samme tid Gud og menneske, Han viser dermed mennesket dets sande ansigt, ”fuldt og helt åbenbares mennesket for sig selv”.

Alt, hvad vi gør i vores åndelige liv, har til formål at lade Helligånden åbenbare Jesu ansigt for os og gradvist tilpasse vort ansigt, vore øjne, og det, vi ser, vores ører og det, de hører, vor mund og dens tale til Hans. Det, der er endemålet, er det velsignede syn af Gud, ”ansigt til ansigt”, som Skriften fortæller om. Skt. Thérèse af Jesusbarnet sagde: ”Dit ansigt, Min Herre, er mit hjem”. Og hun havde ret. Hjemmet er, hvor vi hviler ud, det er der, vi dvæler og lever, og hvor vi lærer at elske. Det er, hvad Jesu ansigt er for os: Vi er først helt hjemme, når vi er hos Ham.

Hvis vi husker på dette, kan vi udholde alle prøvelser og vanskeligheder.

Med hvilken dyd udholder vi prøvelser på vor vej mod det evige liv? Håbet. Håbet er en af de dyrebareste gaver, der kommer fra Gud. Helligånden giver håb midt i de situationer, som synes fuldstændig håbløse for mennesket; de fleste mennesker ved ikke, hvor kraftfuldt håbets gave er, fordi de i den håbløse situation glemmer at gøre brug af den, thi de er tyngede (af sorgen), de er nedtrykte (af det mørke, der hænger over dem), de mister hukommelsen og glemmer hvem, der rækker ud over mørket og er stærkere end det onde, Ham, der for altid er stærk og ung. 

Det sande håb er ikke naivt, blindt eller optimistisk. Det ser, de reelle udfordringer, og det ser igennem katastrofer, dvæler i det mørkeste mørke og kalder tingene ved deres rette navn. Men det (håbet) giver ikke efter eller op. Det ønsker ikke, at ondskaben skal have det sidste ord eller magt. I stedet ser håbet hen til Den, som gør det umulige muligt.

Lad os altid forblive under Kristi vedholdende blik og tillade Ham at lede os. Han er Sønnens ansigt, det sørgmodige ansigt, det herlighedsfulde ansigt, og det er Hans ansigt, vi må lære at skimte i de fattige, i vore brødre og søstre, i de ufødte og de ældre, i de uønskede, de glemte, de, der er blevet forsømt, og de marginaliserede – i alle mennesker, for alle mennesker er fattige, uanset om de har erkendt deres fattigdom eller ej.

Guds nåde gør os i stand til at elske dem, som vi ikke bryder os om eller kunne være fristet til at hade. Dette er den kristnes særpræg: At” han elsker sine brødre”, og som Skt. Johannes siger, alle mennesker er, eller kan blive vore brødre i Kristus. For at kunne gøre dette kræves der en stor åndelig fattigdom hos den enkelte. Himlen er kun for tiggere. Kun de tomhændede kan komme ind i Guds rige.

Jesus eneste egenskab er at være Faderens elskede Søn. I dette ansigts mange facetter, er Han: som et barn, en dreng, en ung mand, på korset, i opstandelsen, i Himlen, men Han er blot en, nemlig Faderens elskede søn. Den, som vi enkeltvis virkelig er, kan vi opnå hos Kristus: vi er Guds børn, sønner i Sønnen og Faderens små børn. Hvis vi har mistet det, vi er, har vi mistet alt. Det er derfor, at vi må bede for, at vi må se vort eget ansigt, som ansigtet på Faderens barn.

Dette er i realiteten essensen i kristendommen: at være – og blive, hvad vi virkelig er – børn af Faderen, som ikke blot elsker os, men er Kærligheden, og som ”kalder os at være til i kærlighed og skabte os til kærlighed” (Johannes Paul II).

Hvad er det venner ønsker sig allermest? Det er at se hinanden, at tale med hinanden, at være sammen, at dele hinandens liv og at gøre ting sammen. ”Jeg kalder Jer ikke længere tjenere, men venner”: Jesus ønsker at leve et ganske almindeligt liv (sammen) med os, Han ønsker at gøre Sit liv til vores liv. Vi bliver afstemt til at ligne Kristus, når vi lever med Ham og lærer af Ham, når vi søger Hans ansigt, og ser på det.

 

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Peter Kwasniewski og publiceret på LifeSiteNews d. 18. juli 2018. Den kan læses på: https://www.lifesitenews.com/blogs/seeking-the-face-of-the-lord-this-is-what-christian-life-is-all-about

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Pope Francis names Cardinal with close ties to McCarrick as key figure in next papal election

ROME, February 14, 2019 (LifeSiteNews) – Pope Francis has named Cardinal Kevin Farrell as papal camerlengo, a post by which Cardinal Farrell would administer the Vatican when the pontiff dies or resigns and before the election of a successor.

The announcement comes despite lingering questions about Farrell and his role in controversies swirling around ex-Cardinal Theodore McCarrick. McCarrick is awaiting a decision from Pope Francis regarding his alleged sexual abuse of seminarians and an 11-year-old boy decades ago, which may result in his laicization. Farrell and McCarrick previously shared an apartment.

Farrell, who is Irish, was the Bishop of Dallas before Pope Francis promoted him to lead the Dicastery for Laity, Family and Life. He is a vocal defender of Amoris Laetitia and has endorsed pro-homosexual Father James Martin’s book Building a Bridge.

More

Pope Francis chooses priest to guide Lent retreat who holds Jesus didn’t ‘establish rules’

ROME, February 5, 2018 (LifeSiteNews.com) – Pope Francis has selected a Portuguese “priest-poet” to preach at his 2018 Lenten retreat who is an open promoter of the “critical theology” of a Spanish nun who defends the legalization of abortion and government recognition of homosexual “marriage” and adoptions.

Father José Tolentino Calaça de Mendonça, vice rector of the Catholic University of Lisbon, wrote the introduction to the Portuguese translation of “Feminist Theology in History,” by Teresa Forcades, whom the BBC calls “Europe’s most radical nun.”

More