Category: Private revelations

Abort og Guds vrede

Var den brutale behandling af Polen under anden Verdenskrig en straf for (udførelsen af) abort?

Historien om abort udført i Polen kan virke ”fascinerende”, ikke kun fordi det er en historie om en solid katolsk nation, der blev en pioneer i forhold til legaliseringen af abort, men ifølge Skt. Faustina blev det løftestangen for guddommelig straf.

I 1920 blev Sovjetunionen, Polens naboland, det første land i verden, hvor abort blev gjort mulig og tilgængelig. Dette dannede ”skole” for andre lande, så de ligeledes kunne gøre abort mulig og tilgængelig.

I 1932 legaliserede man abort på medicinsk indikation, og dermed blev Polen det land, vest for Sovjetunionen, der tillod abort ved voldtægt og incest. Ved at åbne en dør på klem i forhold til dette, åbnede man praktisk talt en ladeport for udførelsen af illegale aborter, som foregik i landets hovedstad Warszawa. Da ”abortparadiset” USSR var afgrænset i forhold til resten af verden, blev Polen det eneste land i Europa, hvor læger uddannet i udførelsen af abort var tilgængelige. Folk tog til Polen på ”abortferie” for at få deres ufødte børn slået ihjel. Polen blev bogstavelig talt aborthovedstad i det østlige Europa.

Dette lod Vor Herre ikke gå ubemærket hen. I 1930 skrev Skt. Faustina i sin dagbog, at Guds vrede var blevet antændt ved drabene på de ufødte, den ”alvorligste forbrydelse af alle”. Hun fik en vision af dødens engel, bevæbnet med et sværd og rede til at slå til mod Warszawa. Kun ved bod blev Guds vrede udsat.

Skt. Faustina døde i 1938. Den Anden Verdenskrig brød ud det efterfølgende år ved at nazisterne invaderede Polen og i den konflikt, der fulgte, blev hver femte polak slået ihjel af henholdsvis sovjetrussere eller nazister. Warzawa – den smukkeste by i Polen grundet dens arkitektur, blev praktisk talt jævnet med jorden. Byens ødelæggelse var så omfattende, at det efterfølgende (nærmest var umuligt) at finde eksempler på arkitektur, der går mere end 70 år tilbage i tiden.

Hitler gjorde Polen til et midtpunkt for nazisternes dødslejre herunder den berygtede ”slagtebænk” bedre kendt som Auschwitz. Millioner af jøder samt andre, der var ”uønskede” (herunder katolske klerikale), blev sendt til dødslejre forskellige steder i Polen.

Efter krigen fortsatte Polens lidelser, da landet i 45 år blev en vasalstat for Sovjetunionen, og det først genvandt sin frihed i begyndelsen af 1990’erne.

Det spørgsmål, som kan få det til at løbe koldt ned af ryggen, er: Hvis de tragiske omstændigheder, som Polen gennemgik, faktisk er en guddommelig tugtelse for de børn, der blev aborteret i 1930’erne, hvilken tugtelse vil så ikke ramme et land, der har myrdet 60 millioner børn eller for den sags skyld en verden, der har aborteret over en milliard ufødte (børn) i det sidste århundrede? Bed og gør bod for menneskets synd.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Peter O’Dwyer og publiceret på ChurchMilitant d. 30. marts 2016. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/the-downloadabortion-and-gods-wrath

Skt. Faustinas vision af helvede

Skt. Faustina: ”Størstedelen af de sjæle, der opholder sig der, er sjæle, der ikke troede på, at der eksisterer et helvede”.

Skt. Faustina, den polske nonne, der modtog mange åbenbaringer fra Kristus vedrørende Hans guddommelige barmhjertighed, fik vist helvede, så folk kunne angre og vende sig til Ham for at få tilgivelse.

I paragraf 741 i hendes nu velkendte Diary of Skt. Faustina fortæller hun, at grunden til at vor Herre sendte Sin engel for at eskortere hende til helvede, var følgende: Jeg skriver dette på Guds befaling, så ingen sjæl kan undskylde sig med: At der ikke er noget helvede, eller at ingen har været der, så ingen kan sige, at de ikke ved, hvad det er for noget.

Hun beskriver de forskellige former for pinsler, hun så, der blev anvendt på de sjæle, der havde almene og fejlagtige antagelser, nemlig at: ”Størstedelen af de sjæle, der opholder sig der, er sjæle, der ikke troede på, at der eksisterer et helvede”. ”Det var det, jeg bemærkede”, skriver hun.

Vor Herre gav i begyndelsen af den 20. århundrede Skt. Faustina åbenbaringer, som indeholdt forskellige aspekter af Hans guddommelige barmhjertighed for at tilskynde verdens børn, der er omgivet af synd til at søge Hans barmhjertighed ved sønderknust og med hjertets omvendelse at bekende deres synder. En af disse åbenbaringer handlede om helvedes pinsler.

Det, den polske nonne erfarede, da hun ”besøgte” helvede, var to kategorier af pinsler: Dem, som kan betegnes som kollektive pinsler og dem, som kan betegnes som individuelle pinsler:

Hun beretter, at der kan nævnes syv generelle former for lidelse, som alle (sjælene) var underlagt:

  • At være uden Gud
  • En bestandig samvittighedskval
  • At ens tilstand aldrig ændres
  • En ild, der gennemtrænger sjælen dog uden at ødelægge den
  • Et vedvarende mørke, en kvælende stank samt synet af andre tilstedeværende
  • Satans vedvarende selskab
  • En frygtelig fortvivlelse, et had til Gud, afskyelige eder, forbandelser og blasfemisk tale

Udover de generelle pinsler, der ”ramte” kollektivt, så Skt. Faustina videre den enkeltes pinsler: ”Specielle former for pinsler er konstrueret specifikt til den enkelte sjæl. Det er pinsler, der knytter sig til den enkeltes sanser. Hver enkelt sjæl gennemgår forfærdelige og ubeskrivelige pinsler, der relaterer sig til, den måde sjælen har syndet på”.

”Besøget” i helvede gjorde, at Skt. Faustina ubønhørligt bad for synderes omvendelse. ”Derfor beder jeg endnu mere for syndernes omvendelse”, sagde hun. ”Uophørligt anråber jeg Guds barmhjertighed, og at den må nå dem”.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er skrevet af Bradley Eli og publiceret på ChurchMilitant d. 20. april 2017. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/st.-faustinas-vision-of-hell

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Den hellige Jomfru Marias åbenbaringer i Akita i Japan til Sr. Agnes Sasagawa

De ekstraordinære begivenheder startede den 12. juni 1973, da Sr. Agnes pludselig så lysende og mystiske stråler strømme ud fra Tabernaklet. Det samme skete de to efterfølgende dage. 

Den 28. juni 1973 fremkom et sår formet som et kors på indersiden af Sr. Agnes venstre hånd. Blødningerne fra det var voldsomme og forårsagede megen smerte hos hende. Den 6. juli hørte Sr. Agnes en stemme, der kom fra statuen af Den hellige Jomfru Maria i kapellet, hvor hun var i færd med at bede. Statuen, som er tre meter høj, er udskåret af en træblok, som stammer fra træsorten Katsura (på dansk: Hjertetræ). Samme dag bemærkede et par af søstrene, at bloddråber flød fra statuens højre hånd. Fire gange gentog dette fænomen sig. Såret i statuens hånd vedblev at være der indtil den 29. september, hvor det forsvandt. Den 29. september, dagen hvor såret på statuen forsvandt, opdagede søstrene, at statuen var begyndt at ”svede” specielt på panden og omkring halsen. Den 3. august modtog Sr. Agnes det andet budskab. Den 13. oktober modtog hun det tredje og endelige budskab.

To år senere den 4. januar 1975 begyndte statuen af Den hellige Jomfru Maria at græde. Den fortsatte med at græde med mellemrum de næste seks år og otte måneder. Den græd i alt 101 gange. 

Budskaberne til Sr. Agnes 

Den 6. juli 1973

“Min datter, min novice, du har udmærket dig i lydighed i forhold til at opgive alt for at følge mig. Har du stærke smerter i ørene? Din døvhed vil blive helbredt, det er sikkert. Var såret i hånden årsag til smerte hos dig? Bed for soning for menneskehedens synder. Hver person i dette kommunitet (ordensfællesskab) er mine uerstattelige døtre. Fremsiger du bønnen, der er knyttet til the Handmaids of the Eucharist (Eukaristiens tjenerinder), ydmygt? ”Lad os bede den sammen”.

”Jesu Allerhelligste Hjerte, der fuldt og helt er til stede i Den hellige Eukaristi, jeg indvier mit legeme og min sjæl til at være et med Dit Hjerte og blive ofret hvert eneste øjeblik på al verdens altre og lovprise Faderen med bøn om Hans Riges komme”.

”Modtag dette ydmyge offer, hvor jeg giver mig til Dig. Brug mig, som det Dig behager for Faderens herlighed og til sjælenes frelse”

”Allerhelligste Guds Moder, lad mig aldrig blive skilt fra Din guddommelige Søn. Forsvar og beskyt mig som Dit særlige barn. Amen”

Da bønnen var tilendebragt, sagde den himmelske stemme: ”Bed rigtig meget for paven, biskopperne og præsterne. Siden din dåb har du været trofast i bøn for dem. Bliv ved med at bede meget … rigtig meget. Fortæl din superior om alt det, der er hændt i dag og adlyd ham i alt, hvad han siger til dig. Han har bedt for, at du må bede med glæde”. 

Den 3. august 1973

”Min datter, min novice, elsker du Herren? Hvis du elsker Herren, lyt da til, hvad jeg har at fortælle dig”.

”Dette er meget vigtigt … du må overbringe det til din superior”.

“Mange mennesker i denne verden bringer Herren sorg. Jeg ønsker sjæle, der vil trøste Ham for at formilde Den himmelske Faders vrede. Sammen med min Søn ønsker vi sjæle, der vil gøre bod igennem deres lidelse og fattigdom for syndere og dem, der er utaknemlige”.

“For at verden vil kende til Hans vrede, forbereder Den himmelske Fader at iværksætte en større revselse over hele menneskeheden. Sammen med Min Søn har Vi lagt os imellem mange gange for at formilde Faderens vrede. Jeg har forhindret kommende ulykker ved at ofre (til Ham) Min Søns lidelser på korset, Hans dyrebare blod samt de elskede sjæle, der trøster Ham ved at danne en kohorte af offersjæle. Bøn, bod og modige ofre kan mildne Faderens vrede. Jeg ønsker også dette fra Jeres kommunitet … at det tragter efter fattigdom, at helliggøre sig og beder for at gøre bod for så mange menneskers utaknemlighed og krænkelser.”

“Bed bønnen, der er knyttet til the Handmaids of the Eucharist (Eukaristiens tjenerinder), med opmærksomhed på dens betydning; sæt det i værk, I må opofre for at gøre bod (uanset hvad Gud lader ske) for synd. Lad enhver efter evne og position opofrer sig selv helt og fuldt til Herren”.

”Selv i en sekulær institution er bøn nødvendig. Der er allerede sjæle, som ønsker at bede, og som er på vej til at blive samlet. Hav ikke et for stor stort fokus på ”formen”, men vær trofaste og ivrige i bønnen for at mildne Herren”.

Efter en kort stilhed:

”Er det, der i dit hjerte sandt? Er du fast besluttet på at blive den hovedhjørnesten, som blev vraget? Min novice, du som ønsker at tilhøre Herren uden forbehold, at blive en værdig ægtefælle. Afgiv dit løfte ved at blive fæstnet til korset med tre nagler. Disse tre nagler er fattigdomkyskhed og lydighed. Af disse tre er lydighed det grundlæggende. I alt må du opgive dig selv og blive ledt af din superior. Han vil vide, hvem du er og vil lede dig. “

Den 13. oktober 1973

”Min kære datter, lyt godt efter hvad jeg har at sige til dig. Du skal fortælle dette til din superior”.

Efter en kort stilhed. 

”Som jeg har fortalt dig, hvis mennesker ikke omvender sig og forbedrer sig, vil Faderen påføre menneskeheden en frygtelig straf. Det vil være en straf, der er langt større end syndfloden, og det vil være noget, man ikke er set før. Ild vil falde fra himlen og udrydde en stor del af menneskeheden, de gode såvel som de onde, og hverken præster eller troende vil kunne vide sig sikre. De overlevende vil være så trøstesløse, at de vil misunde de døde. De eneste våben, der vil være efterladt, er rosenkransen og Min Søns Tegn. Bed rosenkransbønnen hver dag. Med rosenkransen bed for paven, biskopperne og præsterne”.

”Djævelens værk vil finde vej ind i Kirken og blive synligt på en sådan måde, at man vil se både kardinaler og biskopper rejse sig mod hinanden. De præster, der ærer mig, vil være foragtet og møde modstand hos deres medbrødre … Kirkerne og altrene vil blive vanæret; Kirken vil være fuld af dem, der går på kompromis og djævelen vil presse mange præster og indviede sjæle til at forlade deres tjeneste for Herren”.

”Djævelen vil særligt og uforsonligt gå efter sjæle, der er indviede til Gud. Tanken om tabet af så mange sjæle er årsagen til min sorg.  Hvis synderne til stadighed forøges i mængde og styrke, vil der ikke længere findes tilgivelse for dem.

”Hav mod til at fortælle din superior dette. Han vil vide, hvordan han skal opmuntre Jer alle til at bede og gøre bod”.

”Det er biskop Ito, som leder Jeres kommunitet”.

Og Hun smilede og sagde:

”Har du stadig noget, du gerne vil spørge om? I dag er det sidste gang, jeg med virkelig stemme vil tale til dig. Fra nu af vil du adlyde den, der sendes til dig samt din superior”.

”Bed rosenkransbønnen rigtig meget. Jeg alene er i stand til at redde Jer fra katastroferne, der nærmere sig”. De, der fæstner deres lid til mig, vil blive frelst”. 

Historikken bag Den Kirkelige godkendelse 

Den 27. februar 1978: Pave Paul VI godkender Troslærekongregationens normer for kongregationens fremgangsmåde i forbindelse med vurderingen af påståede åbenbaringer. Disse normer tilvejebringer kriterierne for evalueringen af et sådant fænomen samt det at etablere en lokal myndighed, der kan foretage en kompetent vurdering. Disse normer giver også mulighed for at regionale eller nationale biskopkonferencer kan gribe ind (som det er sket i Medjugorje), hvis det er påkrævet, men pavestolen kan også gøre det. 

Den 22. april 1984: Efter otte års undersøgelser anerkender den ærværdige John Shojiro Ito, biskop i Niigata, Japan, ”den overnaturlige karakter af de mystiske begivenheder omkring statuen og Den hellige Moder Maria ”og tillader” på bispedømmets vegne, at man ærer Den hellige Moder af Akita, mens man venter på, at den endelige vurdering offentliggøres af pavestolen. 

Biskop Itos brev hvori han anerkender begivenhederne i Akita. 

(EWTN: Selvom det hævdes, at Kardinal Ratzinger gav den endelig godkendelse af Akita i 1988, synes der ikke at eksistere noget andet kirkeligt dekret, som der ellers plejer gøre i en sådan sag. Imidlertid har enkeltpersoner såsom pavestolens tidligere filippinske ambassadør, Mr Howard Dee udtalt, at man på privat basis fra kardinal Ratzinger modtog forsikringer om, at det, der er sket i Akita er ægte. Under alle omstændigheder og i overensstemmelse med de gældende regler og da der videre ikke optræder afvisninger af biskop Itos beslutninger fra hans efterfølgere eller højere sted i det kirkelige hierarki, er begivenhederne i Akita endeligt godkendt af Kirken).

Revideret: November 2011.

Den autoriserede engelske udgave af denne artikel er publiceret på EWTN, og den kan læses på: https://www.ewtn.com/library/mary/akita.htm

Velkommen

Med løfte om sin barmhjertighed og moderlige kærlighed opmuntrer Jesus alle til at udsprede andagten til Guds barmhjertighed:

“De sjæle, som udbreder andagten til min barmhjertighed, vil jeg beskytte hele deres liv igennem som en kærlig moder beskytter sit spædbarn, – og i dødstimen vil jeg ikke være dem en dommer, men en barmhjertig Frelser” (1075).

Selv syndere, der fortæller om hans barmhjertighed vil omvende sig. De præster der forkynder hans barmhjertighed vil erfare hans kraftfulde tilstedeværelse i deres liv, ord og gerninger: ”

De forhærdede syndere bliver angerfuldt gennem deres ord, hvis de fortæller om min uudgrundelige barmhjertighed, om den medynk som jeg nærer for dem i mit Hjerte. De præster, som forkynder og lavpriser min barmhjertighed, vil jeg give en vidunderlig kraft, salve deres ord og bevæge hjerterne, som de taler til” (1521).

Dette dybeste ønske understregede Jesus gang på gang for Skt. Faustina, idet han fortalte hende hvordan hun kan opfylde hans ønske: ”

Min datter, du skal vide, at mit Hjerte er lutter barmhjertighed. Fra dette hav af barmhjertighed flyder nådegaverne ud over hele verden (…).

Jeg ønsker, at dit hjerte bliver bolig for min barmhjertighed.

Jeg ønsker, at denne barmhjertighed flyder ud til hele verden gennem dit hjerte. Enhver som nærmer sig dig, skal ikke gå derfra uden tillid til min barmhjertighed, som jeg ønsker så meget for sjælene” (Dagbog nr. 1777)

* * *

Besjælet og bevæget af Guds barmhjertighed brænder Den hellige Faustina for apostolat for hans barmhjertighed: “Oh evigtvarende Kærlighed, jeg ønsker, at alle de sjæle, som Du skabte, lærer Dig at kende. Gerne ville jeg være præst, for ustandseligt at kunne fortælle de syndige sjæle, som sank ned i fortvivlelse, om Din barmhjertighed. Jeg ville gerne have været missionær og bringe troens lys til de fremmede lande, for at sjælene kunne lære Dig at kende, og hentæret at dø martyrdøden for dem, ligesom Du døde for mig og for dem. Oh Jesus, jeg ved meget godt, at jeg kan dø martyrdøden ved en fuldstændig udtæring og selvfornægtelse af kærlighed til Dig, Jesus, og til de udødelige sjæle og derved være præst, missionær og prædikant. Stor kærlighed formår at forandre små ting til store ting” (302).

“Mit største ønske er, at sjælene lærer Dig at kende – som deres evige lykke, så de kommer til at tro på Din godhed og lovpriser Din uendelige barmhjertighed” (305).

På Jesu opmuntring og i den hellige Faustinas fodspor vil vi på cenakel (bønsdag) grunder over og tager imod denne hans barmhjertighed. Vi vil også takke og lovprise Gud for hans barmhjertighed. Vi lader den hellige Faustina ledsage os og hjælpe os til at åbne os for hans barmhjertighed.