Category: Readings

3. søn i fasten

1. læsning 2 Mos 3,1-8a. 13-15

Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: “Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?” Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: “Moses! Moses!” Han svarede ja, og Gud sagde: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.” Og han sagde: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

Så sagde Herren: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning.

Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

Gud sagde videre til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7.8 & 11

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Herren øver retfærdighed
og ret mod alle undertrykte.
Han kundgjorde Moses sine veje
og israelitterne sine gerninger.

Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham.

2. læsning 1 Kor 10,1-6.10-12

Det skal I vide, brødre og søstre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

Ære være dig, Herre Jesus!
Omvend jer, siger Herren,
for Himmeriget er kommet nær!

Evangelium Luk 13,1-9

På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: “Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvneder jer, skal I alle omkomme, ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.”

Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.”

2. søn i fasten

1. læsning Mos 15,5-12.17b-18

Nogen tid efter sejren over Kederlaomer og de konger, der fulgte ham, førte Herren Abram ud i det fri og sagde: “Se op mod himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.” Og han sagde: “Så mange skal dine efterkommere blive.” Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
Han sagde til ham: “Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.” Men han sagde: “Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?” Herren svarede: “Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.” Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.
Der kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevæge­de sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.

Vekselsang Sl 27,1.2.7-8a.8b-9abc.13-14

R. Herren er mit lys og min frelse.

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?

Hør mig, Herre, når jeg råber,
vær mig nådig og svar mig!
Jeg husker, at du siger:
“I skal søge mit ansigt!”

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!

2. læsning Fil 3,17-4,1 eller 3,20-4,1

Brødre og søstre! Efterlign mig og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


eller

Brødre og søstre! Vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


Akklamation til Evangeliet Luk 9,35

Ære være dig, Herre Jesus!
Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
“Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”

Evangelium Luk 9,28b-36

Det skete, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: “Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskygge­de dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: “Det er min udvalgte søn. Hør ham!” Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

1. søn i fasten

1. læsning 5 Mos 26,4-10

Moses talte til folket og sagde:

“Præsten skal tage kurven med førstegrøden fra din hånd og stille den foran Herren din Guds alter. Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: “En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde. Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst og så vores lidelse, møje og undertrykkelse. Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, med tegn og undere; han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der flyder med mælk og honning. Her kommer jeg nu med førstegrøden af frugten af den jord, som du, Herre, har givet mig.”

Vekselsang Sl 91,1-2.10-11.12-13.14-15

R. I trængsel, Herre, vær hos mig.

Den, der sidder i den Højestes skjul,
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren:
“Min tilflugt og min borg,
min Gud, som jeg stoler på.”

Intet ondt skal ramme dig,
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling
om at beskytte dig på alle dine veje.

De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange,
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham.
Jeg er med ham i trængslen,
jeg befrier ham og giver ham ære.

2. læsning Rom 10,8-13

Brødre og søstre! Hvad siger Skriften? “Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,” og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: “Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.” Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for “enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Luk 4,1-13

Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. Da sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet:’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’ ” Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: “Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
og:
De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.”

Men Jesus svarede ham: “Der er sagt: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.

Askeonsdag

1. læsning Joel 2, 12-18

Selv nu
siger Herren:
Vend om til mig af hele jeres hjerte
med faste, gråd og klage!
Sønderriv jeres hjerte
og ikke jeres klæder,
vend om til Herren jeres Gud!
For han er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab;
han kan fortryde ulykken.
Måske vender han om og fortryder
og lader sin velsignelse blive tilbage,
så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer
til Herren jeres Gud.

Stød i hornet på Zion!
Udråb en hellig faste,
udråb en sørgefest!
I skal samle folket
og hellige forsamlingen;
I skal bringe de ældste sammen
og samle børn
og spæde.
Brudgommen må forlade kammeret,
bruden sit brudekammer.
Mellem forhallen og alteret
skal præsterne, Herrens tjenere,
græde og sige:
»Vær barmhjertig mod dit folk, Herre!
Gør ikke din ejendom til spot,
så folkeslagene håner den.
Hvorfor skal man sige blandt folkene:
Hvor er deres Gud?«

Da brænder Herren af nidkærhed for sit land,
han skåner sit folk.

Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

R. Gud, vær os nådig, vi har syndet.

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!

For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.

2. læsning 2 Kor 5, 20-6,2

Vi er udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo:

I nådens tid bønhører jeg dig;
på frelsens dag hjælper jeg dig.
Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!

Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

Ære være dig, Herre Jesus.

Gør ikke jeres hjerter hårde,
men lyt til Herrens ord.

Evangelium Matt. 6,1-6. 16-18

På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

8. alm søn (3.3.2019)

1. læsning Sir 27,4-7

Når man ryster et sold, bliver snavset tilbage;
på samme måde bliver smudset tilbage i et menneskes tankegang.
Som pottemagerkar står deres prøve i ovnen,
således prøver man et menneske ved samtale med ham.
Hvorledes et træ er passet, viser dets frugt;
på samme måde røber talen de tanker, der bor i et menneskes hjerte.
Ros ikke en mand, før du har talt med ham;
thi på denne måde prøver man mennesker.

Vekselsang Sl 92,2-3.13-14.15-16

R. Det er godt at takke Herren.

Det er godt at takke Herren
og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
at forkynde din godhed om morgenen
og din trofasthed om natten.

Den retfærdige skyder op som palmen
og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
de er plantet i Herrens tempel,
de skyder op i vor Guds forgårde.

Selv i deres høje alder bærer de frugt,
de er friske og grønne,
så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;
han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

2. læsning 1 Kor 15,54-58

Brødre og søstre! Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

Døden er opslugt og besejret.
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?

Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

Akklamation til Evangeliet jmf Fil 2,15-16

Halleluja!
I stråler som himmellys i verden
og holder fast ved livets ord.

Evangelium Luk 6,39-45

Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?  En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?  Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt.  For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

7. alm søn (24/2/2019)

1. læsning 1.Sam 26,2.7-9.12-13.22-23

Da begav Saul sig ned til Zifs ørken med tre tusind udvalgte israelitter for at lede efter David i Zifs ørken.

Da David og Abishaj om natten kom til folkene, lå Saul og sov i vognborgen; hans spyd var stukket i jorden ved hans hoved, og Abner og folkene lå omkring ham. Abishaj sagde til David: “I dag har Gud givet din fjende i din hånd. Lad mig nu spidde ham til jorden med et eneste stød af spyddet.” Men David sagde til Abishaj: “Du må ikke dræbe ham. Hvem kan ustraffet lægge hånd på Herrens salvede?”

David tog så spyddet og vandkrukken ved Sauls hoved, og de gik deres vej. Der var ingen, der så eller mærkede noget, og der var ingen, der vågnede. De sov alle sammen, for Herren havde ladet en dyb søvn falde over dem.

Da David var kommet over på den anden side, stillede han sig på toppen af bjerget så langt borte, at der var stor afstand mellem dem.

David sagde så: “Her er dit spyd, konge. Lad en af de unge mænd komme over og hente det. Måtte Herren gengælde ethvert menneske dets retfærdighed og trofasthed! I dag gav Herren dig i min magt, men jeg ville ikke lægge hånd på Herrens salvede.

Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8&10.12-13

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
Han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.

Så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.
Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

2. læsning 1 Kor 15,45-49

Brødre og søstre! Således står der også skrevet: “Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,” den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.

Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.

Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

Halleluja!
Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren:
Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

Evangelium Luk 6,20a. 27-38

Jesus fæstede på sine disciple og talte til dem:

Til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde.Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

6. alm søn (17(2/2019)

1. læsning Jer 17,5-8

Dette siger Herren:

Forbandet den mand, som stoler på mennesker
og søger sin styrke hos dødelige,
men hvis hjerte viger fra Herren.
Han bliver som en busk i ørkenen,
han ser ikke lykken komme,
han skal bo i stenørkenen,
i saltlandet, hvor ingen kan bo.
Velsignet den mand, som stoler på Herren
og tager sin tilflugt hos ham.
Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken;
det sender sine rødder mod vandløbet,
det frygter ikke, når sommerheden kommer,
dets blade er grønne.
Det bekymrer sig ikke i tørkeår
og holder ikke op med at bære frugt.

Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

R. Lykkelig den mand,
der tager sin tilflugt til Herren.

Lykkelig den, som ikke vandrer
efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej
og ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov
og grunder på hans lov dag og nat.

Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid,
og dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Sådan går det ikke de ugudelige;
de er som avner,
der blæses bort af vinden.
Herren kender de retfærdiges vej,
men de ugudeliges vej går til grunde.

2. læsning 1 Kor 15,12. 16-20

Brødre og søstre! Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?

For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.

Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.

Akklamation til Evangeliet Jfr Luk 6,23

Halleluja!
Fryd jer og spring højt af glæde,
jeres løn er stor i himlen.

Evangelium Luk 6,17. 20-26

Efter at Jesus havde udvalgt de tolv, som han også kaldte apostle, gik han sammen med dem ned fra bjergene, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon.

Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:

“Salige er I, som er fattige,
for Guds rige er jeres.
Salige er I, som sulter nu,
for I skal mættes.
Salige er I, som græder nu,
for I skal le.

Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.

Men ve jer, I som er rige,
for I har fået jeres trøst.
Ve jer, I som er mætte nu,
for I skal sulte.
Ve jer, I som ler nu,
for I skal sørge og græde.
Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.”

5. alm søn (10/2/2019)

1. læsning Es 6,1-2a.3-8

I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger.

De råbte til hinanden:

“Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
hele jorden er fuld af hans herlighed!”

Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.

Da sagde jeg:

“Ve mig, det er ude med mig,
for jeg er en mand med urene læber,
jeg bor i et folk med urene læber,
og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.”

Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde:

“Nu har dette rørt dine læber,
din skyld er fjernet, og din synd er sonet.”

Da hørte jeg Herren sige: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede: “Her er jeg, send mig!”

Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.4-5.7c-8bc

R. I englenes påhør lovsynger jeg dig.

Jeg takker dig af hele mit hjerte,
i guders påhør lovsynger jeg dig.
Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

Jeg priser dit navn
for du har gjort dit ord stort
Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
for de har hørt de ord, du talte.
Og de skal synge om Herrens veje,
for Herrens herlighed er stor;

Din højre hånd frelser mig;
Herren fører min sag igennem.
Herre, din trofasthed varer til evig tid,
opgiv ikke dine hænders værk!

2. læsning 1 Kor 15,1-11 eller 1 Kor 15,3-8.11

Brødre og søstre! At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig.

Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

Halleluja!
Jesus sagde til didsciplene: “Kom og følg mig,
så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”

Evangelium Luk 5,1-11

Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!” Men Simon svarede: “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.” Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.” For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: “Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.” Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.


Læsning 1 Kor 15,3-8.11

Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.

Herrens fremstilling i templet (3/2/2019)

1. læsning Mal 3,1-4

Se, jeg sender min engel,
han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger,
kommer med ét til sit tempel,
pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
siger Hærskarers Herre.
Hvem kan udholde den dag, han kommer?
Hvem kan bestå, når han viser sig?
Han er som ilden i smelteovnen,
som den lud, man bruger til blegning.

Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

Nu kommer jeg til jer og holder dom,
jeg træder snart frem som vidne
mod troldmænd og horkarle,
mod dem, der sværger falsk,
mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
og dem, der afviser den fremmede,
enken og den faderløse.
Men mig frygter de ikke,
siger Hærskarers Herre.

Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

R. Herren, hærskarernes Herre han er ærens Konge!

Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.

Hvem er ærens konge?
Det er Herren, stærk og vældig,
Herren, vældig i krig.

Løft jeres hoveder, I porte,
løft jer, I ældgamle døre,
så ærens konge kan drage ind.

Hvem er han, ærens konge?
Hærskarers Herre,
han er ærens konge!

2. læsning Hebr 2, 14-18

Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

Halleluja!
Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
og en herlighed for dit folk, Israel.

Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22-32

Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.*

Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.


Luk 2,22-32

Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.

Ansgar, Nordens apostel

1. læsning Es 52,7-10

Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
“Din Gud er konge.”
Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.

Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10

R. Kundgør Herrens undere for alle folkeslag.

Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.

Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!

Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære.

Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.

2. læsning 1 Kor 1, 18-25

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:

De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

Akklamation til Evangeliet Mark 1,17

Halleluja!
Så siger Herren:
Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer
til menneskefiskere.

Evangelium Mark 1,14-20

Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”

Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.