Category: Readings

Laterankirkens indvielse

  • 1. Læsning Ez 47,1- 2.8- 9.12

  • Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.

  • Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.

  • På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.«

  • Vekselsang Sl 46,2- 3.5- 6.8- 9

  • R. Gud er vor tilflugt og styrke.

  • Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb,

  • Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

  • Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

  • 2. Læsning 1 Kor 3,9c- 11.16- 17

  • I er Guds mark, Guds bygning.

  • Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

  • Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

  • Akklamation til Evangeliet 2 Krøn 7,16

  • Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn kan være dér til evig tid, siger Herren.

  • Evangelium Joh 2,13- 22

  • Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

  • Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


Alle Helgen

1. læsning Åb 7, 2-4. 9-14

Jeg, Johannes, så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl.Og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: “Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer. Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,  og fra Lammet.

Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: “De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

Vekselsang Sl 24,1-2.3-4.5-6

R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn
og ikke sværger falsk.

Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Herre.

2. læsning 1 Joh 3, 1-3

Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.

Evangelium Matt 5,1-12a

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

“Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.

30. alm søn (26/10/2019)

1. læsning Sir 35,15b-17. 20-22a

Herren er dommer, og han kender ikke til partiskhed. Han tager ikke parti mod den fattige, men han hører den forurettedes bedende røst; han lader aldrig den faderløses bøn upåagtet, heller ikke enken, når hun udløser sin klage. Den, der tjener Gud med villigt sind, tager han imod; oh hans bedende røst stiger op til skyerne.
Den ydmyges bøn trænger igennem skyerne, og han giver sig aldrig tilfreds, førend den er nået frem til Gud; og han holder aldrig op, før den Højeste kommer med hjælpen og dømmer retfærdigt og øver ret. Ja, Herren vil visselig ikke tøve, og heller ikke vil han vise langmodighed mod de ubarmhjertige.

Vekselsang Sl 34,2-3.17-18.19&23

R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

Jeg vil prise Herren til alle tider,
min mund skal altid lovsynge ham.
Jeg fryder mig over Herren,
de ydmyge hører det med glæde.

Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
han vil udslette deres navn på jorden.
Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
og han befrier dem fra alle deres trængsler.

Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
Herren udfrier sine tjenere,
de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

2. læsning 2 Tim 4,6-8. 16-18

Mit barn!
Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. Gid det ikke må blive tilregnet dem! Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19

Halleluja!
Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
og betroede os ordet om forligelsen.

Evangelium Luk 18,9-14

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

29. Alm søn (20/10/19)

1. læsning 2 Mos 17,8-13

Amalekitterne kom og gik til angreb på israelitterne i Refidim. Da sagde Moses til Josva: “Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd.” Josva gjorde, som Moses havde sagt, og rykkede ud til kamp mod amalekitterne. Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen. Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget; men når han lod hånden synke, fik amalekitterne overtaget. Da Moses blev træt i armene, tog de en sten og anbragte den under ham. Han satte sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder fra hver sin side, så hans arme blev holdt oppe, til solen gik ned. Sådan besejrede Josva med sværd amalekitterne og deres hær.

Vekselsang Sl 121,1-2.3-4.5-6.7-8

R. Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber

Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.

Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.

Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.

Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.

2. læsning 2 Tim 3,14-4,2

Mit barn! Bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!

Akklamation til Evangeliet Jfr Hebr 4,12

Halleluja!
Guds ord er levende og virksomt,
og er dommer over hjertets tanker.

Evangelium Luk 18,1-8

Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: “I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.” Og Herren sagde: “Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”

28. alm søn (13/10/19)

1. læsning 2 Kong 5,14-17

I de dage gik syreren Na’aman ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: “Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!” Men Elisa svarede: “Så sandt Herren lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg tager ikke imod noget!” Og skønt han nødte ham, sagde han nej.
Da sagde Na’aman: “Så lad være! Men lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren.”

Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

R. For folkenes øjne
har Herren åbenbaret sin retfærdighed

Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.

Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.

Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!

2. læsning 2 Tim 2,8-13

Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed – troværdigt er det ord!
For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.

Akklamation til Evangeliet Jfr 1 Thess 5,18

Halleluja!
Sig altid Gud tak og giv ham ære:
for dette er hans vilje med jer i Kristus Jesus.

Evangelium Luk 17,11-19

Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!” Da han så dem, sagde han: “Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!” Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: “Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?” Og han sagde til ham: “Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.”

27. alm søn (6/10/19)

1. læsning Hab 1,2-3. 2,2-4

Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp,
uden at du hører,
skrige til dig om vold,
uden at du frelser?
Hvorfor lader du mig opleve uret
og ser roligt på ulykken?
Undertrykkelse og vold møder mig,
der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse.

Herren svarede mig:
“Skriv synet tydeligt på tavler,
så det er let at læse.
For synet gælder først den fastsatte tid,
det vidner om enden, og det bedrager ikke.
Hvis det trækker ud, så vent,
for det kommer, det udebliver ikke.”
Se, den overmodige er uden retskaffenhed,
men den retfærdige skal leve i tro.

Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9

R. Når I i dag hører Herrens røst,
gør ikke jeres hjerter hårde.

Kom, lad os juble for Herren,
bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
Lad os træde frem for ham med takkesang,
bryde ud i lovsang til ham.

Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
for han er vor Gud,
og vi er hans folk,
de får, han vogter.

Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
da jeres fædre udæskede mig
og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

2. læsning 2 Tim 1,6-8. 13-14

Mit barn! Jeg påminderdig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.

Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

Halleluja!
Herrens ord forbliver til evig tid.
Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

Evangelium Luk 17,5-10

På den tid sagde apostlene til Herren: “Giv os en større tro!” Herren svarede: “Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.”

26. alm søn (29/9/19)

1. læsning Am 6,1a. 4-7

Således siger Herren den Almægtige:
Ve de sorgløse på Zion.
De ligger på elfenbenslejer,
henslængt på deres divaner,
og spiser lam fra småkvæget
og kalve fra fedekvæget.
De skråler til harpespil
og finder på musikinstrumenter som David.
De drikker vin af pokaler
og salver sig med den bedste olie,
men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
dagdrivernes fester skal høre op.

Vekselsang Sl 146,7.8.9.10

R. Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever.

Herren skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed.

Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.

Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.

Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

2. læsning 1 Tim 6,11-16

Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9

Halleluja!
Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

Evangelium Luk 16,19-31

På den tid sagde Jesus til farisæerne:

“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”