Category: Readings

33. alm søn

1. læsning Dan 12,1-3

På den tid fremstår Mikael,
den store fyrste,
der står ved dit folks side.
Det bliver en trængselstid,
som der ikke har været magen til,
så længe folkeslag har været til.
På den tid skal dit folk blive reddet,
alle der er indskrevet i bogen.
Mange af dem, der sover i jorden,
skal vågne,
nogle til evigt liv,
andre til forhånelse, til evig afsky.
De indsigtsfulde skal stråle
som himmelhvælvingens stråleglans,
og de, der førte mange til retfærdigheden,
skal stråle som stjernerne for evigt og altid.

Vekselsang Sl 16,5&8.9-10.11

R. Vogt mig, Gud,
jeg søger tilflugt hos dig.

Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.
Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.

Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd.

2. læsning Hebr 10,11-18

Brødre og søstre. Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: “Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.” Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer.

Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

Halleluja!
Våg altid, og bed om, at I må få styrken til
at stå foran Menneskesønnen.

Evangelium Mark 13,24-32

På den tid sagde Jesus til sine disciple: ” I de dage efter denne trængsel skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og kræfterne i himlen rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med megen magt og herlighed. Og da skal han sende englene ud, og han skal samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens yderste grænse til himlens yderste grænse.

Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at han står lige for døren. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ikke forgå. Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlen eller Sønnen, men kun Faderen siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.”

Laterankirkens indvielse (11/11/2018)

1. Læsning Ez 47,1- 2.8- 9.12

Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.

Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.

På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.«

Vekselsang Sl 46,2- 3.5- 6.8- 9

R. Gud er vor tilflugt og styrke.

Gud er vor tilflugt og styrke,
altid at finde som hjælp i trængsler.
Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
og bjergene vakler i havets dyb,

Flodløb glæder Guds by,
den Højestes hellige bolig.
Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
Gud bringer den hjælp ved daggry.

Hærskarers Herre er med os,
Jakobs Gud er vor borg.
Kom og se Herrens gerninger,
de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

2. Læsning 1 Kor 3,9c- 11.16- 17

I er Guds mark, Guds bygning.

Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

Akklamation til Evangeliet 2 Krøn 7,16

Halleluja!
Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
for at mit navn kan være dér til evig tid, siger Herren.

Evangelium Joh 2,13- 22

Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

Alle Helgen (4/11/2018)

1. læsning Åb 7, 2-4. 9-14

Jeg, Johannes, så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl.Og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: “Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer. Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
og fra Lammet.

Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

Amen! Pris og lov og visdom og tak
og ære og magt og styrke er vor Guds
i evighedernes evigheder. Amen!

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: “De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

Vekselsang Sl 24,1-2.3-4.5-6

R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn
og ikke sværger falsk.

Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Herre.

2. læsning 1 Joh 3, 1-3

Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

Halleluja!
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.

Evangelium Matt 5,1-12a

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

“Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.

30. alm søn (29/10/2018)

1. læsning Jer 31,7-9

Dette siger Herren:

Råb af glæde over Jakob,
bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
forkynd under lovsang:
Herren har frelst sit folk,
Israels rest!
Jeg bringer dem
fra Nordens land,
jeg samler dem fra jordens fjerneste egne.
Blandt dem er blinde og halte,
sammen med svangre og fødende,
en stor skare vender tilbage.
Grædende kommer de,
jeg leder de tryglende
og fører dem til bække
ad den jævne vej, hvor de ikke snubler.
Jeg er Israels fader,
Efraim er min førstefødte.

Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

R. Herren har gjort store ting mod os,
og vi blev glade.

Da Herren vendte Zions skæbne,
var det, som om vi drømte.
Da fyldtes vor mund med latter,
vor tunge med jubel.

Da sagde man blandt folkene:
“Herren har gjort store ting mod dem.”
Herren har gjort store ting mod os,
og vi blev glade.

Vend vor skæbne, Herre,
som strømme i Sydlandet!
De, der sår under tårer,
skal høste med jubel.

Grædende går han ud,
mens han bærer såsæden;
med jubel vender han hjem,
mens han bærer sine neg.

2. læsning Hebr 5,1-6

Brødre og søstre! enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham:

Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
ligesom han også et andet sted siger:
Du er præst for evigt
på Melkisedeks vis.”

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Tim 1,10

Halleluja!
Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

Evangelium Mark 10,46-52

På den tid gik Jesus ud af Jeriko sammen med sine disciple og en større skare, og der sad Timæus’ søn, Bartimæus,
en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!” Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og sagde: “Kald på ham!” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.” Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: “Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Den blinde svarede ham: “Rabbuni, at jeg må kunne se!” Jesus sagde til ham: “Gå bort, din tro har frelst dig.” Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.

29. alm søn (21/10/2018)

1. læsning Es 53,10-11

Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom.
Når hans liv er bragt som skyldoffer,
ser han afkom og får et langt liv,
og Herrens vilje lykkes ved ham.
Efter sin lidelse ser han lys,
han mættes ved sin indsigt.
Min tjener bringer retfærdighed til de mange,
og han bærer på deres synder.

Vekselsang Sl 33,4-5.18-19.20&22

R. Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

Herrens ord er sandt,
alt, hvad han gør, står fast.
Han elsker ret og retfærdighed,
Herrens godhed fylder jorden.

Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
og som venter på hans godhed,
så han redder dem fra døden
og holder dem i live under hungersnød.

Vi længes efter Herren,
han er vor hjælp og vort skjold.
Lad din godhed komme over os, Herre,
for vi venter på dig.

2. læsning Hebr 4,14-16

Brødre og søstre. Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.

Akklamation til Evangeliet Jfr Mark 10,45

Halleluja!
Menneskesønnen er kommet for at tjene
og give sit liv som løsesum for mange.

Evangelium Mark 10,35-45 eller 10,42-45

På den tid kom Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, hen til Jesus og sagde til ham: “Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.” Han spurgte dem: “Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?” De sagde til ham: “Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus sagde til dem: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for.”

Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”


Kort læsning: Mark 10,42-45

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus.

På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og siger til dem: “I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

28. alm. søn. (14/10/2018)

1. læsning Visd 7,7-11

Jeg bad om klogskab, og den blev mig skænket,
og på min bøn kom visdommens ånd over mig;
den foretrak jeg for sceptre og troner,
og rigdom regned! Jeg for intet imod den;
ingen nok så uvurderlig ædelsten satte jeg så højt som den;
thi ved siden af den er alt guld kun som en smule sand,
og mod den er sølv kun som ler at regne.
Jeg elskede den mere end sundhed og skønhed,
og den valgte jeg at eje endog fremfor solens lys,
thi glansen fra den slukkes aldrig;
sammen med den kom alle andre goder til mig
og ved dens hjælp umådelig rigdom.

Vekselsang Sl 90,12-13.14-15.16-17

R. Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.

Lær os at holde tal på vore dage,
så vi får visdom i hjertet.
Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
Vis medlidenhed med dine tjenere!

Mæt os om morgenen med din godhed,
så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
de år, vi oplevede ulykke.

Lad dine tjenere få dit værk at se,
lad deres børn se din pragt!
Herren, vor Guds herlighed komme over os!
Styrk vore hænders værk for os,
ja, styrk vore hænders værk!

2. læsning Hebr 4,12-13

Brødre og søstre! For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

Halleluja!
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.

Evangelium Mark 10,17-30 eller 10,17-27

På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

Peter tog ordet og sagde til ham: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.


Kort læsning: Mark 10,17-27

På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

27. alm søn (7/10/2018)

1. læsning 1 Mos 2,18-24

Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

“Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.”

Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød

Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5.6

R.Herren velsigne os alle vort livs dage.

Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.
Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
lykkelig er du, det skal gå dig vel.

Som en frugtbar vinstok
er din hustru i dit hus.
Som nyplantede oliventræer
sidder dine sønner omkring dit bord.

Ja, sådan velsignes den mand,
der frygter Herren.
Herren velsigne dig fra Zion,
så du ser Jerusalems lykke,
så længe du lever.

Og så du får dine sønners sønner at se.
Fred over Israel!

2. læsning Hebr 2,9-11

Brødre og søstre! Vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre..

Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

Halleluja!
Ingen har nogensinde set Gud,
men hvis vi elsker hinanden,
bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

Evangelium Mark 10,2-16

På den tid kom der nogle farisæere, og for at sætte Jesus på prøve spurgte de ham: “Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?” Han svarede dem: “Hvad har Moses påbudt jer?” Og de sagde: “Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.” Jesus sagde til dem: “Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.’ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: “Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

26. alm søn. (30/9/2018)

1. læsning 4 Mos 11,25-29

Herren steg ned i skyen og talte til Moses, og han tog noget af den ånd, som hvilede på ham, og lagde den på de halvfjerds ældste. Ånden kom over dem, og de kom i profetisk henrykkelse. Det gjorde de ikke siden hen. To af mændene var blevet tilbage i lejren; den ene hed Eldad, den anden Medad. Ånden kom over dem, for de hørte til de halvfjerds, der var blevet udskrevet; men de var ikke gået ud til teltet, så de kom i profetisk henrykkelse inde i lejren. En ung mand løb ud til Moses og fortalte ham, at Eldad og Medad var kommet i profetisk henrykkelse inde i lejren, og Josva, Nuns søn, der fra sin ungdom havde været i Moses’ tjeneste, sagde: “Moses, herre, stands dem!” Men Moses svarede ham: “Viser du nidkærhed på mine vegne? Gid hele Herrens folk var profeter, fordi Herren lagde sin ånd på dem.”

Vekselsang Sl 19,8.10.12-13.14

R. Herrens forordninger er retskafne,
de glæder hjertet.

Herrens lov er fuldkommen,
den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast,
det giver den uerfarne visdom.

Herrens ord er rent,
det består til evig tid.
Herrens bud er sandhed,
de er alle retfærdige.

Din tjener lader sig advare af dem,
der er stor løn ved at holde dem.
Hvem lægger mærke til uforsætlige synder?
Rens mig for skjulte synder!

Skån også din tjener for de overmodige,
lad dem ikke få magt over mig!
Da er jeg udadlelig
og uden skyld i grov overtrædelse.

2. læsning Jak 5,1-6

Kære brødre og søstre! I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs.

Akklamation til Evangeliet Joh 17,17

Halleluja!
Hellig dem i sandheden;
dit ord er sandhed.

Evangelium Mark 9,38-43. 45. 47-48

På den tid sagde Johannes til Jesus: “Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.” Men Jesus svarede: “I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. Den, der ikke er imod os, er for os. For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes!”

25. alm søn (23/9/2018)

1. læsning Visd 2,17-20

Lad os se, om det er sandt, hvad han siger,
og lad os prøve, hvad ende det tager med ham;
thi er den retfærdige Guds søn,
må Han jo tage sig af ham
og udfri ham af hans modstanderes hånd.
Lad os da sætte ham på prøve med vold og pinsel,
for at vi kan få at vide, hvor sagtmodig han er,
og fastslå, om han virkelig er standhaftig.
Lad os dømme ham til en forsmædelig død,
thi ifølge hans egne ord vil der blive draget omsorg for ham.

Vekselsang Sl 54,3-4.5.6&8

R. Herren styrker mig!

Gud, frels mig ved dit navn,
skaf mig ret ved din styrke!
Gud, hør min bøn,
lyt til min munds ord!

Fremmede har rejst sig mod mig,
voldsmænd stræber mig efter livet,
for de har ikke Gud for øje.

Se, Gud er min hjælper,
Herren styrker mig.
Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer,
jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.

2. læsning Jak 3,16-4,3

Hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.

Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.

Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Thess 2,14

Halleluja!
Gud kaldte os gennem evangeliet,
for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

Evangelium Mark 9,30-37

På den tid brød Jesus og hans disciple op fra bjerget og drog igennem Galilæa, og han ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem: “Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.” Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: “Hvad var det, I talte om på vejen?” Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: “Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.” Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: “Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.”

24. alm søn (16/9/2018)

1. læsning Es 50,5-9a

Gud Herren har åbnet mit øre,
og jeg var ikke genstridig,
jeg veg ikke tilbage.
Jeg lod dem slå min ryg
og rive skægget ud af mine kinder.
Jeg skjulte ikke mit ansigt
for skændsler og for spyt.
Gud Herren er min hjælper,
derfor blev jeg ikke til spot og spe;
derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
Han, som skal frikende mig, er nær.
Vil nogen anklage mig,
så lad os stå frem sammen!
Vil nogen være min modpart,
så lad ham træde op mod mig!
Se, Gud Herren er min hjælper,
hvem vil dømme mig skyldig?

Vekselsang Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9

R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
i de levendes land.

Jeg elsker Herren,
for han har hørt min tryglen,
han vendte sit øre mod mig,
da jeg råbte.

Dødens bånd omgav mig,
dødsrigets trængsler ramte mig,
jeg fandt kun nød og elendighed.
Da påkaldte jeg Herrens navn:
Ak, Herre, red mit liv!

Herren er nådig og retfærdig,
vor Gud er barmhjertig;
Herren vogter de uerfarne,
jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.

Du har reddet mit liv fra døden,
mine øjne fra at græde
og min fod fra at snuble.
Jeg kan vandre for Herrens ansigt
i de levendes land.

2. læsning Jak 2,14-18

Mine brødre og søstre! Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?

Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: “Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,” men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

Nogen vil indvende: “Én har tro, en anden har gerninger.” Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

Akklamation til Evangeliet Gal 6,14

Halleluja!
Gid det aldrig må ske for mig,
at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors;
ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

Evangelium Mark 8,27-35

På den tid drog Jesus og hans disciple bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk, at jeg er?” De svarede: “Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Peter svarede: “Du er Kristus.” Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen. Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: “Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det.