Category: Readings

Herrens dåb

1. læsning Es 42, 1-4. 6-7

Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

Vekselsang Sl 29,1a & 2. 3ac-4.3b & 9b-10

R. Herren velsigner sit folk med fred.

Vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære,
kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

Herrens røst lyder over vandet,
Herren er over de vældige vande.
Herrens røst lyder med kraft,
Herrens røst lyder med vælde.

Ærens Gud lader tordenen rulle.
I hans tempel råber alle: Ære!
Herren har taget sæde over vandfloden,
Herren troner som konge i evighed.

2. læsning ApG 10,34-38

Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

Akklamation til Evangeliet Mark 9,7

Halleluja!
Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
»Det er min elskede søn. Hør ham!«

Evangelium Matt 3,13-17

Jesus kommer  fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.  Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«  Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham.  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;  og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Herrens åbenbarelse

1. læsning Es 60,1-6

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys
og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring:
De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne,
dine døtre bæres ved hoften.
Da stråler du af glæde, når du ser det,
dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig
og folkenes rigdom kommer til dig.
Kameler i mængde flokkes hos dig,
dromedarer fra Midjan og Efa,
fra Saba kommer de alle sammen,
de bærer guld og røgelse;
de forkynder Herrens pris.

Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.

Retfærdighedskal blomstre i hans dage
og freden være stor, til månen forgår.
Han skal herske fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Konger fra Tarshish og fjerne øer
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham,
alle folkeslag skal tjene ham.

Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv.

2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

Halleluja!
Vi har set hans stjerne gå op
og er kommet for at tilbede Herren.

Evangelium Matt 2,1-12

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Den Hellige Familie

1. læsning Sir 3,2-6. 12-14

For det er Herrens vilje, at en far har myndighed over børnene,
og en mors ret i forhold til sønnerne har han fastsat.
Den, der ærer sin far, soner sine synder,
og den, der hædrer sin mor, er som en, der samler sig skatte.
Den, der ærer sin far, får glæde af sine børn,
og når han beder, bliver han bønhørt.
Den, der hædrer sin far, får et langt liv,
og den, der er lydig mod Herren, giver sin mor ro i sindet.
Min søn, tag dig af din far i hans alderdom,
vold ham ikke sorg, så længe han lever.
Og hvis hans forstand svækkes, skal du, som har din fulde styrke, vise overbærenhed og ikke vanære ham.
For barmhjertighed mod en far vil ikke blive glemt,
den genopbygger, hvad dine synder har revet ned.

Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

R. Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.

Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.
Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
lykkelig er du, det skal gå dig vel.

Som en frugtbar vinstok
er din hustru i dit hus.
Som nyplantede oliventræer
sidder dine sønner omkring dit bord.

Ja, sådan velsignes den mand,
der frygter Herren.
Herren velsigne dig fra Zion,
så du ser Jerusalems lykke,
så længe du lever.

2. læsning Kol 3,12-21

Brødre og søstre! Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem.

Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet.

Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a. 16a

Halleluja!
Kristi fred skal råde i jeres hjerter;
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.

Evangelium Matt 2,13-15. 19-23

Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.

4. søn i advent (22/12/19)

1. læsning Es 7,10-14

I de dage sagde Herren til kong Akaz: “Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.” Akaz svarede: “Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.” Da sagde Esajas: “Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

R. Herren skal drage ind, Han er ærens konge!

Jorden med alt, hvad den rummer,
verden og dens beboere, tilhører Herren,
for han har grundlagt den på havene,
grundfæstet den på strømmene.

Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
hvem kan stå på hans hellige sted?
Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
den som ikke farer med løgn.

Han henter velsignelse hos Herren
og retfærdighed hos sin frelses Gud.
Sådan er den slægt, som søger ham,
som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

2. læsning Rom 1,1-7

Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Akklamation til Evangeliet Matt 1,23

Halleluja!
Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn,
og de skal give ham navnet Immanuel.

Evangelium Matt 1,18-24

Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: “Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os.

3. søn i advent (15/12/2019)

1. læsning Es 35,1-6a. 10

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen,
juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed,
Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed,
vor Guds pragt.

Styrk de synkende hænder,
gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter:
Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn,
Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.
Da skal blindes øjne åbnes
og døves ører lukkes op;
da springer den halte som hjorten,
den stummes tunge bryder ud i jubel.
Herrens udfriede vender hjem,
de kommer til Zion med jubel,
evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem,
suk og klage flygter.

Vekselsang Sl 146,6c-7.8.9.10

R. Kom, Herre, frels os!

Herren bevarer sin troskab til evig tid,
som skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed.

Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.

Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode,
men fører de ugudelige på vildspor.

Herren er konge for evigt,
din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

2. læsning Jak 5,7-10

Brødre og søstre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær. Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren. Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt.

Akklamation til Evangeliet Es 61,1

Halleluja!
Herrens ånd er over mig,
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige.

Evangelium Matt 11,2-11

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: “Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Jesus svarede dem: “Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.”

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet:

Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.

Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.

2. søn i advent (8/12/19)

1. læsning Es 11,1-10

Der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Ulven skal bo sammen med lammet,
panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen,
en lille dreng vogter dem.
Koen og bjørnen bliver venner,
deres unger ligger sammen,
og løven æder strå som oksen.
Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd
ind i hugormens hul.
Ingen volder ondt eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg;
for landet er fyldt med kundskab om Herren,
som vandet dækker havets bund.
På den dag
skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
til ham skal folkene søge,
og hans bolig skal være herlighed.

Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.12-13.17

R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
og freden være stor, til evig tid.

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.

Retfærdighed skal blomstre i hans dage
og freden være stor, til månen forgår.
Han skal herske fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv;

Gid hans navn må leve for evigt,
så længe solen er til, skal hans navn vokse.
De skal velsigne sig i ham,
alle folk skal prise ham lykkelig.

2. læsning Rom 15, 4-9

Brødre og søstre! Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet. Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader!

Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære. Hvad jeg siger, er, at Kristus er blevet tjener for de omskårne for at vise, at Gud har talt sandt, og for at stadfæste løfterne til fædrene, men hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed – som der står skrevet:

Derfor vil jeg prise dig blandt folkene,
jeg vil lovsynge dit navn.

Akklamation til Evangeliet Luk 3,4.6

Halleluja!
Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
Og alle mennesker skal se Guds frelse.

Evangelium Matt 3,1-12

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:

Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!

Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: “Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.”

Kristus, Universets konge

1. læsning 2 Sam 5,1-3

I de dage kom alle Israels stammer til David i Hebron og sagde: “Vi er jo af samme kød og blod som du. Før i tiden, dengang Saul var konge over os, var det dig, der førte Israel ud i krig og hjem igen. Og Herren har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over Israel.” Alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron; dér sluttede kong David pagt med dem for Herrens ansigt, og de salvede David til konge over Israel.

Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

R. Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus!

Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus!
Nu står vore fødder
i dine porte, Jerusalem.

Jerusalem, du er bygget som byen,
hvor folk forsamler sig.
Her drager stammerne op,
Herrens stammer.

Det er en vedtægt i Israel,
at Herrens navn skal prises.
Her står dommersæder,
tronstole for Davids hus.

2. læsning Kol 1,12-20

Brødre og søstre! Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige,
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.
Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

Akklamation til Evangeliet Mark 11,10

Halleluja!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

Evangelium Luk 23,35-43

På den tid gjorde rådsherrerne nar af Jesus og sagde: “Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.” Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: “Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.” Der var nemlig sat en indskrift over ham: “Han er jødernes konge”. Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!” Men den anden satte ham i rette og sagde: “Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.” Og han sagde: “Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde til ham: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.”