Category: Readings

2 alm søn (20/1/2019)

1. læsning Es 62,1-5

For Zions skyld vil jeg ikke tie,
for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs,
før dens ret bryder frem som et lysskær
og dens frelse som en flammende fakkel.
Da skal folkene se din ret
og alle konger din herlighed;
du skal få et nyt navn,
som Herren selv bestemmer.
Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd,
en kongelig turban i din Guds hånd.
Du skal ikke længere hedde Den Forladte,
og dit land ikke længere Den Forstødte.
Men du skal kaldes Elsket,
og dit land kaldes Hustru.
For Herren elsker dig
og tager dit land til hustru.
Som den unge mand tager jomfruen til hustru,
tager din genopbygger dig til hustru,
og som en brudgom fryder sig over sin brud,
fryder din Gud sig over dig.

Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.9-10a&c

R. Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag.

Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.
Forkynd hans frelse dag efter dag!

Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!
Vis Herren, I folkenes slægter,
vis Herren ære og hæder!

Vis Herrens navn ære.
Træd ind i hans forgårde med gaver,
kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
skælv for ham, hele jorden!

Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
Han dømmer folkene med retskaffenhed.

2. læsning 1 Kor 12,4-11

Brødre og søstre! Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6 Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.

Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

Halleluja!
Dertil kaldte Gud jer ved vort evangelium,
for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

Evangelium Joh 2,1-12

På hin tid var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: “De har ikke mere vin.” Jesus sagde til hende: “Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.” Hans mor sagde til tjenerne: “Gør, hvad som helst han siger til jer.”

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: “Fyld karrene med vand.” Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: “Øs nu op og bær det hen til skafferen.” Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: “Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.”

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Herrens dåb (12/1/2019)

1. læsning Es 42, 1-4. 6-7

Se min tjener, ham støtter jeg,
min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal bringe ret til folkene.
Han skriger ikke, han råber ikke,
han løfter ikke sin røst i gaderne.
Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
han fører retten til sejr.
Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
til han har ført retten igennem på jorden;
de fjerne øer venter på hans belæring.
Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
jeg tager dig ved hånden.
Jeg danner dig og gør dig
til en pagt med folket, til et lys for folkene.
Du skal åbne de blindes øjne,
føre fangerne ud af fængslet
og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

Vekselsang Sl 29,1a & 2. 3ac-4.3b & 9b-10

R. Herren velsigner sit folk med fred.

Vis Herren ære og hæder!
Vis Herrens navn ære,
kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

Herrens røst lyder over vandet,
Herren er over de vældige vande.
Herrens røst lyder med kraft,
Herrens røst lyder med vælde.

Ærens Gud lader tordenen rulle.
I hans tempel råber alle: Ære!
Herren har taget sæde over vandfloden,
Herren troner som konge i evighed.

2. læsning ApG 10,34-38

Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

Akklamation til Evangeliet Mark 9,7

Halleluja!
Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
»Det er min elskede søn. Hør ham!«

Evangelium Luk 3,15-16. 21-22

Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.
Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Herrens åbenbarelse (6/1/2019)

1. læsning Es 60,1-6

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys
og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring:
De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne,
dine døtre bæres ved hoften.
Da stråler du af glæde, når du ser det,
dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig
og folkenes rigdom kommer til dig.
Kameler i mængde flokkes hos dig,
dromedarer fra Midjan og Efa,
fra Saba kommer de alle sammen,
de bærer guld og røgelse;
de forkynder Herrens pris.

Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.

Retfærdighedskal blomstre i hans dage
og freden være stor, til månen forgår.
Han skal herske fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Konger fra Tarshish og fjerne øer
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger
skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham,
alle folkeslag skal tjene ham.

Han redder den fattige, der råber om hjælp,
og den nødstedte, som ingen hjælper.
Han forbarmer sig over svage og fattige,
han redder de fattiges liv.

2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

Halleluja!
Vi har set hans stjerne gå op
og er kommet for at tilbede Herren.

Evangelium Matt 2,1-12

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Den Hellige Familie

1. læsning Sir 3,2-6. 12-14

For det er Herrens vilje, at en far har myndighed over børnene,
og en mors ret i forhold til sønnerne har han fastsat.
Den, der ærer sin far, soner sine synder,
og den, der hædrer sin mor, er som en, der samler sig skatte.
Den, der ærer sin far, får glæde af sine børn,
og når han beder, bliver han bønhørt.
Den, der hædrer sin far, får et langt liv,
og den, der er lydig mod Herren, giver sin mor ro i sindet.
Min søn, tag dig af din far i hans alderdom,
vold ham ikke sorg, så længe han lever.
Og hvis hans forstand svækkes, skal du, som har din fulde styrke, vise overbærenhed og ikke vanære ham.
For barmhjertighed mod en far vil ikke blive glemt,
den genopbygger, hvad dine synder har revet ned.

Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

R. Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.

Lykkelig hver den, der frygter Herren
og vandrer ad hans veje.
Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
lykkelig er du, det skal gå dig vel.

Ja, sådan velsignes den mand,
der frygter Herren.
Herren velsigne dig fra Zion,
så du ser Jerusalems lykke,
så længe du lever.

Som en frugtbar vinstok
er din hustru i dit hus.
Som nyplantede oliventræer
sidder dine sønner omkring dit bord.

2. læsning Kol 3,12-21

Brødre og søstre! Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem.

Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet..

Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a. 16a
Halleluja!
Kristi fred skal råde i jeres hjerter;
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.

Evangelium Luk 2,41-52

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Julenat & Juledag

1. læsning Es 9,2-7

Du gør jubelen stærk,
du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt,
som man glæder sig over høsten,
som man jubler,
når man deler byttet.
For det tyngende åg,
stangen over deres skulder,
og slavefogedens kæp
brækker du som på Midjans dag.
Hver støvle,
der tramper i larmen,
og kappen,
der er sølet i blod,
skal brændes
og fortæres af ild.
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu af og til evig tid.
Hærskarers Herres nidkærhed
skal udvirke dette.

Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.11-12.13

R. I dag er os en Frelser født, Kristus, Herren!

Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Syng for Herren, pris hans navn.

Forkynd hans frelse dag efter dag!
Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
om hans undere blandt alle folkeslag!

Himlen skal glæde sig, jorden juble,
havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;
Han kommer for at holde dom over jorden,
han holder dom over verden med retfærdighed
og over folkene i sin trofasthed.

2. læsning Tit 2,11-14

Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

Akklamation til Evangeliet Luk 2,10-11

Halleluja!
Se, jeg forkynder jer en stor glæde:
I dag er der født jer en frelser;
han er Kristus, Herren.

Evangelium Luk 2,1-14

Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

 

Tilbage til sidens begyndelse

JULEMORGENS MESSE

1. læsning Es 62,11-12

Herren lader det lyde
til jordens ender:
Sig til Zions datter:
»Se, din frelser kommer!
Se, hans løn er med ham,
hans fortjeneste går foran ham.«
De skal kaldes Det Hellige Folk,
Herrens Løskøbte;
og dig skal man kalde Den Eftertragtede,
byen der aldrig bliver forladt.

Vekselsang Sl 97,1&6.11-12

R. Lys skal stråle over os;
thi i dag er vor Frelser født!

Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig.
Himlen fortæller om hans retfærdighed,
og alle folkene ser hans herlighed.

Lys stråler frem for de retfærdige
og glæde for de oprigtige.
I retfærdige, glæd jer i Herren,
og lovpris hans hellige navn.

2. læsning Tit 3,4-7

Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt

Akklamation til Evangeliet Luk 2,14

Halleluja!
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

Evangelium Luk 2,15-20

Da englene havde forladt hyrderne og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Tilbage til sidens begyndelse


JULEDAGENS MESSE
1. læsning Es 52,7-10

Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
hen over bjergene!
Han forkynder fred,
han bringer godt budskab
og forkynder frelse.
Han siger til Zion:
»Din Gud er konge.«
Hør, dine vægtere løfter røsten,
de jubler i kor,
for med egne øjne ser de
Herren vende hjem til Zion.
Bryd ud i jublende kor,
Jerusalems ruiner!
For Herren trøster sit folk,
han har løskøbt Jerusalem.
Herren har blottet sin hellige arm
for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.

Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4.5-6

R. Hele den vide jord
skal se vor Guds frelse.

Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere;
hans højre hånd og hellige arm
har skaffet ham sejr.

Herren har kundgjort sin frelse,
for folkenes øjne
har han åbenbaret sin retfærdighed.
Han har husket på sin godhed
og sin trofasthed mod Israels hus.

Hele den vide jord har set
vor Guds frelse.
Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
bryd ud i jubel og lovsang!

Lovsyng Herren til citer,
til citer og klingende spil,
til trompeter og hornets klang,
bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

2. læsning Hebr 1,1-6

Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
Du er min søn,
jeg har født dig i dag,
og et andet sted:
Jeg vil være hans fader,
og han skal være min søn?
Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.

Akklamation til Evangeliet

Halleluja!
Hellig er denne dag,
thi i dag har Lyset oplyst hele verden.
Kom, lad os tilbede Herren.
Fred til mennesker med Guds velbehag!

Evangelium Joh 1,1-18 eller Joh 1,1-5. 9-14

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.*

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

eller


I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Tilbage til sidens begyndelse

4. søn i advent (23/12/2018)

1. læsning Mika 5,1-4a

Således siger Herren:
Du, Betlehem, Efrata,
du er lille blandt Judas slægter.
Fra dig skal der udgå én,
som skal være hersker i Israel;
hans udspring er i fortiden,
i ældgamle dage.
Men han skal prisgive dem,
indtil den fødende kvinde har født,
og resten af hans brødre
vender tilbage til israelitterne.
Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
i Herren sin Guds navns storhed;
de skal bo trygt,
for hans magt når til jordens ender.
Han skal være fredens herre.

Vekselsang Sl 80,2ac & 3b,15-16,18-19

R. Gud, rejs os igen,
lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

Lyt, Israels hyrde,
Du, der troner på keruberne,
træd frem i stråleglans.

Hærskarers Gud, vend tilbage,
se dog ned fra himlen!
Tag dig af denne vinstok,
det skud, din hånd har plantet.

Hold din hånd over manden ved din højre hånd,
over det menneske, du gav styrke,
så vil vi ikke vige fra dig.
Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

2. læsning Hebr 10,5-10

Brødre og søstre!Kristus siger, da han træder ind i verden:
Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
men et legeme har du beredt mig;
brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
Da siger jeg: ‘Se, jeg er kommet
– i bogrullen er der skrevet om mig –
for at gøre din vilje, Gud.’

Mens han først siger: “Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

Akklamation til Evangeliet Luk 1,38

Halleluja!
Se, jeg er Herrens tjenerinde.
Lad det ske mig efter dit ord!

Evangelium Luk,1-39-45

I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.”

3. søn i advent (16/12/2018)

1. læsning Sef 3,14-17

Råb af fryd, Zions datter,
bryd ud i jubel, Israel,
glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
Jerusalems datter!
Herren har fjernet dine dommere
og drevet dine fjender bort.
Israels konge, Herren, er hos dig,
du skal ikke mere frygte ondt.
På den dag skal det siges til Jerusalem:
“Frygt ikke, Zion,
lad ikke hænderne synke!
Herren din Gud er hos dig,
helten, der bringer frelse.
Han fryder sig i glæde over dig
og viser dig sin kærlighed på ny.
Han jubler over dig med fryd.

Vekselsang Es 12,2,3-4,5-6

R. I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

Gud er min frelse,
jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang,
han blev min frelse.
I skal øse vand med glæde
af frelsens kilder.

På den dag skal I sige:
Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene,
forkynd, at hans navn er ophøjet!

Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

2. læsning Fil 4,4-7

Brødre og søstre! Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Akklamation til Evangeliet Es 61,1

Halleluja!
Herrens ånd er over mig,
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige.

Evangelium Luk 3,10-18

Da Johannes, Zakarias’ søn, prædikede i egnen omkring Jordan, spurgte skarerne ham: “Hvad skal vi da gøre?” Han svarede: “Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.” Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: “Mester, hvad skal vi gøre?” Han svarede dem: “Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.” Også nogle soldater spurgte: “Hvad skal så vi gøre?” Og til dem sagde han: “Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.”

Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: “Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.”

Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket.