Sigt dem som hvede ….

for der er tale om en dødsensfarlig situation

Tidligere på måneden lød alarmklokkerne i hele det katolske medielandskab, da ingen ringere end kardinal Robert Sarah fremkom med en klar og modig udtalelse: ”Det kristne præsteskab befinder sig i en dødsfarlig situation! Det oplever en kæmpe krise”.

Church Militant har igennem mange år gjort opmærksom på, at der eksisterer en manglende tro på det metafysiske blandt dem, der er blevet ordineret. De har ganske enkelt ikke nogen tro.

Vi har offentliggjort et utal af historier, der underbygger denne påstand. Det var faktisk på grund af den konstante strøm af historier af denne art, der gjorde, at vi (så at sige) blev tvunget til at komme frem til denne særdeles triste erkendelse. Det er praktisk talt umuligt ikke at nå frem til en anden konklusion. Man kan formulere det således, at lukker man definitivt øjnene for denne realitet og dermed benhårdt benægter dens eksistens, gør man sig medskyldig i den krise, der pågår.

Vi har her at gøre med en kendsgerning, ingen diskussion om det. Det er egentlig ligegyldigt, hvad man ”føler”, når man stifter bekendtskab med dette. Det, der ret beset betyder noget, er, at man accepterer denne kendsgerning og forstår den sandhed, som den åbenbarer. Der eksisterer ikke nogen anden forklaring, end at man har mistet troen på det metafysiske.

Når en kardinal udtaler, at præsteskabet befinder sig i en dødsensfarlig situation, hvad forestiller man sig ellers, han kunne hentyde til? Det eneste, der gør situationen dødsensfarlig for præsteskabet, er deres manglende tro på det metafysiske.

Bemærk dette, blandt dødssynderne kan der foretages en differentiering. Det er korrekt, at alle dødssynder sender et menneske (en sjæl) i helvede. Dør et menneske i en tilstand præget af dødssynd, lurer fortabelsen. Men der eksisterer forskellige typer af dødssynd. Der er synder, der har deres rod i svaghed, og som i sagens natur af og til vil optræde, men det er dog stadig synder, der fører til helvede. Men det er muligt at undgå dem, hvis man er opmærksom på, at det, man foretager sig, er syndsbetonet. De mennesker, der agerer med opmærksomhed, holder synden på afstand, de lader sig ikke friste af – eller hengiver sig til synden, som var den en livsstil, og dermed begynder at acceptere den, som værende af det gode. De er netop klar over, at synd er forkert, ondt og fører til døden, og hvis de har begået synd, opsøger de straks skriftemålet og bekender deres synd, og derved er deres samvittighed stadig ren.

Men der eksisterer en anden type dødssynd, som hvis den har fået tag i synderen, gør, at synderen egentlig aldrig forlader sin syndige vej. Måske er der til en start hos synderen tilskyndelser til at få bekendt synden, men synden begås igen og igen, og dette formørker samvittigheden. Men samvittigheden formørkes også, ved at synderen begynder at rationalisere og bortforklare sin synd. Et sådant menneske begår ikke blot dødssynder, men det etablerer et livsfundament bygget på dødssynd, og derfor ”kvæles” enhver tilskyndelse til at komme tilbage til nådens stand.

Ikke engang frygten for helvede kan fremelske en motivation hos dette menneske til at revidere sin livsførelse, og til sidst vil dette menneskes ”skæbne” blive, som Den hellige Skrift beskriver: ”Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig”. Gud holder Sin nåde tilbage, fordi en sådan synder fortsætter sine syndige gerninger og dermed ikke ønsker at tage imod Guds nåde, som Han lader tilflyde synderen, men som synderen så at sige ”kaster direkte tilbage i ansigtet på Gud”, og denne handling er i sig selv endnu en syndig handling”. Så ud af kærlighed til synderen, er det eneste Gud kan gøre at stoppe med at lade Sin nåde tilflyde synderen, som ellers skulle have ”motiveret” synderen til ikke at synde.

Lad os nu benytte denne betragtning, jeg har gjort rede for som ramme for en række klerikale og prælater i Den katolske Kirkes hierarki. Det kan dreje sig om biskopper, der i en tilstand af dødssynd fejrer Den hellige Messe eller præster, der også er i en tilstand, præget af dødssynd frembærer Messeofferet. Begge parter tilføjer ved deres blotte handling yderligere synd til deres synderegister. En biskop, der har knyttet sig i for stor en grad til verdens ånd, vil på et tidspunkt fremstå som en fjende af Kristus, fordi han ganske enkelt har pådraget sig store andele af dødssynd. Prælater og klerikale, der lever et homoseksuelt liv, er selvretfærdiggjorte, foretager seksuelle overgreb, har stjålet, løjet, ageret med arrogance og ikke vist barmhjertighed, hvilken skæbne vil vente disse mænd?

Hvilket håb er der for en mand, der har haft en høj position i Den katolske Kirkes hierarki, når denne på det personlige plan og i sin sjæl har givet efter for begær, magtbeføjelser eller penge, men udadtil giver udtryk for en helt anden adfærd? Forholder det sig ikke således, at Gud ønsker at frelse ham? Vor Herre har altid et ønske om at frelse et menneske. Men det, der her er forfærdeligt, er, at dette menneske ikke ønsker frelsen. Det har ikke længere nogen tro.

På deres frugt skal man kende dem. Dem, der ud fra en fornuftsbaseret forklaring: giver Den hellige Kommunion til folk, der ikke er i nådens stand og dermed profanerer Den hellige Kommunion, dækker over  seksuelle overgreb af homoseksuel karakter, enten deres egen eller andres, der stjæler fra de troende, der benytter løgn for at kunne bevare den position, de besidder, de, der nægter at afsløre den sandhed, at skandale på skandale hærger Kirken, og sidst men ikke mindst at disse mennesker går til bekendelse i forhold til deres egen meddelagtighed i alt dette.

Forestil Jer en mand, der dør med dette på samvittigheden, en mand, som er apostlenes efterfølger. Hvordan kan man forestille sig, at andet end helvede bliver hans lod?

Da Jesus er samlet med Sine apostle Skærtorsdag ved Den sidste Nadver, advarer Vor Herre Peter og siger til ham: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på Jer for at sigte Jer som hvede”. Det er ikke et tilfælde, at dette åbenbares ved netop Den sidste Nadver, for det er her Vor Herre indstifter Sit hellige præsteskab. Satan ønsker præsteskabet ødelagt. Præsteskabet bringer nemlig Kristus ned fra Himlen for at give Sig selv som føde til os ved Sit Legeme og Blod.

Det kan på ingen måde modsiges, at klerikale og prælater med den tilgang og adfærd, der her er blevet beskrevet, har forårsaget stor skade. Derfor er vi nået til det punkt, hvor lægfolket må bede om Himlens Dronnings mellemkomst. Vi må forene vores lidelse med den lidelse, hun gennemgik på Golgata. Blandt de ”roller”, som Vor Frue spiller, er én som moder til Ypperstepræsten.

Hun stod ved Hans kors, Hans alter, og accepterede med velvilje de lidelser, Han gennemlevede og som fulgte i kølvandet på menneskehedens frelse. Den lidelse hun gennemgik, bør stå som et forbillede for os. Vi må også acceptere lidelsen og forene den med hendes gennem Ypperstepræsten for præsteskabets skyld. Det er nøglen til en løsning.

I denne måned, hvor vi har afholdt vores tilbagevendende begivenhed ”Retreat at Sea”, blev det tema, der er omdrejningspunktet i denne Vortex, taget op blandt de mange hundrede retrætedeltagere, og vi bad dem tænke over hvilket særligt og vigtigt offer, de kan bringe for præsteskabet.

Vi, der er lægfolket, bør afgjort agere i den aktuelle situation, vi må tage kampen op, afsløre det, der sker, lære vores tro at kende og løfte vores røst, når der handles forkert eller uretfærdigt, det er præcis det, vi må gøre. Men vi må også på vort eget legeme i dette jordiske liv bærer smerten fra Golgata for præsteskabets skyld.

Så tag venligst denne anmodning alvorligt. Find noget, det er lige meget hvad og gør det resten af dit liv. Vor Moder led for sin Søns præsteskab. Vi er hendes afkom, vi bør også lide for præsteskabet, for det befinder sig i en dødsensfarlig situation.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 21. februar 2020. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-sift-them-like-wheat

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

1. søn i fasten

1. læsning 1 Mos 2,7-9. 3, 1-7

Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

R. Gud, vær os nådig i din godhed,
thi vi har syndet.

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!

For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.

2. læsning Rom 5,12-19*
Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

I stedet for foranstående læsning kan følgende kortere anvendes:

Rom 5,12. 17-19:
Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Matt 4,1-11

På den tid blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.” Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ ” Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.”

Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: “Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Aske aske, vi skal alle dø

Fastetiden handler om, at man forbereder sig på døden

Sidste onsdag modtog katolikker i sognene rundt om i verden et askekors på panden, mens de hørte ordene: ”omvend dig og tro på Evangeliet”. Denne sætning er i sandhed vigtig, fordi vi hver dag skal omvende os, bekende vore synder og leve efter Evangeliets ånd. Men, der er mange, der har glemt eller rent faktisk ikke har kendskab til den traditionelle formulering, der benyttes i forbindelse med modtagelsen af askekorset, som lyder: menneske kom ihu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”. Det er disse ord, Gud Herren siger direkte til Adam, da Adam og Eva forvises fra Edens have på grund af deres overtrædelse af Guds befaling. Det er alvorlige og dybe ting, man præsenteres for, og de bør betragtes som alvorlige og lede til eftertanke.

Fastetiden er en periode, hvor vi bliver mere ydmyge og husker på – og overvejer, at vi skal herfra en dag. Det er i fastetiden, vi overvejer de fire sidste ting, som er: dødendommenhimlen og helvede, men i pænhedens Kirke har man ikke nogen interesse i, at menigheden tænker i de baner. Man ønsker ikke, at menigheden på et dybere plan overvejer noget, der virker dystert og alvorligt, som fortabelse, synd etc.

Nej, for pænhedens Kirke har kun ét sigte, nemlig at fjerne alt det, der leder tankerne hen på livets alvor, den åndelige kamp, som enhver katolik bør tage del i, og få menigheden (åndeligt set) til at finde ”alt dette” værende ”for kompliceret”, og dermed springe over der, hvor gærdet er lavest. Den etablerede Kirke har ikke nogen interesse i, og læg Jer dette på sinde, at frelse Jeres sjæle eller for den sags skyld Jeres børns sjæle, Den ønsker blot gøre det så behageligt som muligt for Jer, og dette er netop grunden til, at de ikke forkynder sandheden. De benytter undskyldning på undskyldning for at bortforklare syndsaktivitet. De bruger ikke engang ordet synd mere, synd er for dem lig med dårlige valg, den enkelte har foretaget gennem i sit liv.

De klerikale i pænhedens Kirke siger alt det, der lyder pænt. Der er i princippet ikke noget galt med det, de siger. Men problemet er, at de ikke fortæller Jer det hele, og derfor kræver det både viden og evnen til at lytte godt efter, hvis man vil gennemskue, hvad der ikke bliver sagt. Vi står nu med tre generationer af katolikker, der har modtaget dårlig katekese eller slet ingen katekese, og derfor har ringe viden om deres tro. Hvorfra skal disse katolikker vide, at der er en viden om deres tro, de bør have kendskab til. Det, den enkelte præst siger er godt nok, der er egentlig ikke noget galt med det, men der ikke meget sandhed i det, og langt størstedelen af de få mennesker, der stadig deltager i en Messe, har ingen fornemmelse af, hvad der burde blive sagt fra prædikestolen. Det forholder sig sådan, som allerede nævnt, at katolikker ingen fornemmelse har af, hvad de burde vide om deres tro. Det gælder også de ord, der benyttes, når askekorset tegnes på deres pande. Det er ikke forkert at benytte ordene: ”omvend dig og tro på Evangeliet”, men denne sætning giver ikke den fulde forståelse af den alvor, der er forbundet med askekorset. Faktisk lyder det lidt som, når en selvbestaltet guru giver en af sine følgere et godt råd. Sætningen mangler ganske enkelt den ”klang”, der maner til alvor og eftertænksomhed, og yderligere bliver disse ord taget direkte ud af deres (bibelske) kontekst.

Det er i Markusevangeliet, at Vor Herre benytter disse ord for at opfordre os til omvendelse: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1: 15). Man får her en langt større forståelse for, at tidsaspektet er af afgørende betydning, og derfor må der handles nu. Men, da det forholder sig således, at mange i de ledende positioner i hierarkiet i pænhedens Kirke rent faktisk ikke tror på det, som Kirken lærer, nemlig, at der kommer et tidspunkt, hvor man må træffe et afgørende valg og derpå omvende sig, har mange katolikker ingen fornemmelse for den alvor og dybde, der ligger i deres tro. En kort bemærkning: det eneste tidspunkt, hvor Kirkens lederskab har fokus på den hurtige beslutning (og omvendelse), er, når det drejer sig om Jeres penge.

Den linje, der lyder: ”menneske kom ihu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”, har det helt rette fokus og er passende til fastetiden, fordi den er centreret omkring afslutningen på livet, som det centrale. Vi skal alle dø, dette liv vil nå sin afslutning, og man gør klogt i at forberede sig på den dag, det sker. Set udefra, kan det synes som om, når det drejer sig om budskabet, der følger med askekorset, at forskellene mellem pænhedens Kirke og Den Kirke, der står for den autentiske katolicisme, skal findes i detaljen. Men det er ikke korrekt, for katolikker i pænhedens Kirke er blevet snydt for sandheden om Kirkens formål, og hvad det faktisk vil sige at være katolik.

Husk derfor: ”menneske kom ihu, at du er støv og skal vende tilbage til støvet”.

Den engelske udgave af dette manuskript er publiceret på ChurchMilitant.com den 21. februar 2018. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/video/episode/vortex-ashes-ashes-we-all-die

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

1. søn i fasten

1. læsning 1 Mos 2,7-9. 3, 1-7

Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: “Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?” Kvinden svarede slangen: “Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.” Men slangen sagde til kvinden: “Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.” Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

R. Gud, vær os nådig i din godhed,
thi vi har syndet.

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!

For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet,
jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Kast mig ikke bort fra dig,
og tag ikke din hellige ånd fra mig!

Lad mig atter frydes over din frelse,
styrk mig med en villig ånd!
Herre, åbn mine læber,
så min mund kan forkynde din pris.

2. læsning Rom 5,12-19*
Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

I stedet for foranstående læsning kan følgende kortere anvendes:

Rom 5,12. 17-19:
Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.

Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Matt 4,1-11

På den tid blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.” Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.’ ” Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.”

Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: “Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: “Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Helgenerne: Kun få bliver frelst

Information til læseren

Kirkens tradition er rig på Kirkefædre, Kirkelærere, helgener, mystikere etc, som har talt om frelsen og hvor mange, der frelses. Listen over disse helgener er ganske lang, og derfor er det følgende kun et lille udsnit af det, der findes.

Arbejd med frygt og bæven på Jeres frelse” (Fil 2: 12).

Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Han svarede dem: »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne” (Luk 13: 23-24).

Thi mange er kaldet, men få er udvalgt” (Matt 22: 14).

Ikke alle, ej heller flertallet bliver frelst”. Skt. Augustin, Kirkefader og Kirkelærer.

Antallet af dem, der bliver frelst, er så minimalt, som det antal druer, der bliver tilbage, når drueplukkerne har færdiggjort deres arbejde”. Skt. Johannes Maria Vianney.

Tænk på helvedes kvaler, som vil vare for evigt, fordi man har begået en dødssynd. Arbejd hårdt på at være blandt de udvalgte. Tænk på helvedes evige flammer, og hvor få der bliver frelst”. Skt. Benedict Joseph Labre.

Størstedelen af menneskene vælger hellere fortabelsen fremfor at elske Den Almægtige Gud”. Skt. Alphonsus Liguori, Kirkelære.

Et væld af sjæle går til helvedes dyb, og det er på grund af troen, at alle, der dør i en tilstand præget af dødssynd, er fortabt for evigt. Ifølge statistikkerne dør ca. 80.000 mennesker hver dag. Hvor mange af dem vil dø i en tilstand præget af dødssynd? Og hvor mange vil blive fordømt! For den måde, de har levet på, afspejler deres endeligt”. Skt. Anthony Mary Claret.

Se, mange er blevet kaldet, og kun få er blevet udvalgt! Vær opmærksom på, at hvis du ikke tager vare på dig selv, har du langt mere din fortabelse i vente end en egentlig forbedring, og det er fordi, den vej, der leder til det evige liv, er meget smal”. Skt. Johannes af Korset, Kirkelære.

Det starter godt ud for mange, men det er få, der holder ud”. Skt. Hieronymus, Kirkelære og Kirkefader.

Antallet af de udvalgte er meget lille, faktisk så ringe, at vidste vi, hvor småt det egentlig er, ville vi besvime af sorg. Antallet af de udvalgte er så lille, at Gud må samle dem, Han ville løfte Sin røst og sige gennem Sin profet: ’saml Jer, hver for sig, en fra denne provins, en fra det kongerige’” Skt. Louis Marie de Montfort.

Jeg ønsker ikke, at min tale skal være overilet, men den skal stemme overens med det, jeg tænker og fornemmer. Jeg tror ikke, at særlig mange biskopper undgår fortabelsen, og at antallet af dem, der går fortabt, er meget stort”. Skt. Johannes Chrysostomos, Kirkefader og Kirkelærer.

Det, jeg nu vil fortælle Jer er meget forfærdeligt, for jeg ønsker ikke at holde noget skjult for Jer. Ud af denne bys store indbyggertal, som er på flere tusinder, vil ikke engang 100 mennesker blive frelst, og jeg tror, at 100 er højt sat”. Skt. Johannes Chrysostomos, Kirkefader og Kirkelærer.

Det er få, der bliver frelst, men vi må leve vores liv, som er vi blandt de få, hvis vi ønsker at være blandt de få, der bliver frelst. Oh Gud, i sandhed er der meget få, der bliver frelst, og jeg ønsker at være blandt de få”. Skt. Alphonsus Liguori.

Hvis I ønsker at være sikre på Jeres frelse, stræb da efter at være blandt de få af de få. Følg ikke størstedelen af menneskeheden, men følg dem, der forsager verden, og aldrig tøver i deres stræben dag og nat efter at nå til den evige salighed” Skt. Anselm, Kirkelære.

Alle mennesker har et ønske om at blive frelst, men størstedelen lader sig friste af synden, fordi de ikke ønsker at gøre det, der kræves for at blive frelst … Faktisk er antallet af de udvalgte langt mindre end antallet af de fortabte, for de forhærdede syndere er langt større i antal end de udvalgte”. Skt. Alphonsus Liguori.

Men jeg skælver, når jeg i disse dage ser, hvor mange sjæle der går til fortabelsen. Det, jeg ser, er, at de går til helvede som løvfald før vinterens komme”. Skt. Johannes Maria Vianney.

Der er intet, der berører Jesu Hjerte mere, end at Han må se, at den lidelse Han gik igennem ikke gavner de mange”. Skt. Johannes Maria Vianney.

Med undtagelse af dem, der dør, mens de stadig er børn, vil langt de fleste mennesker fortabes”. Skt. Regimius fra Rheims.

Åh, hvor er der mange sjæle, der kommer til helvede”. Skt. Francis Xavier.

Kristi hjord betegnes som ’lille’ sammenlignet med det langt større antal af forhærdede syndere”. Skt. Beda, Kirkelærer og Kirkefader.

Hvor mange blandt disse uciviliserede mennesker har stadig ikke kendskab til Gud og er sunket ned i et mørke af afgudsdyrkelse, overtro og ligegyldighed! … De stakkels sjæle, for det var netop dem, Kristus så, da Han led allermest. Han så, hvor nyttesløs den smerte, Han led for disse sjæle, var”. Skt. Francesca Saverio Cabrini.

Udfaldet må nødvendigvis være, når man ser på, hvor mange mennesker, der pådrager sig skyld ved at agere med ligegyldighed, at rigtig mange fortabes, fordi synd ikke betragtes med afsky, og det er i sagens natur vanskeligt at afsky synd, hvis synd ikke bliver betragtet som synd”. Skt. Josef Cafasso.

Der er mange, der kommer til troen, men få, der når til den himmelske herlighed”. Pave Skt. Gregory den Store, Kirkelære og Kirkefader.

Man kan kun begribe, hvor få der er blevet udvalgt, hvis man forstår hvor mange, der går fortabt”. Skt. Hilary fra Poitiers, Kirkelærer og Kirkefader.

Uden tvivl er de, der er blevet udvalgt, ganske få”. Skt. Augustin, Kirkelære og Kirkefader.

Nogen vil sige: For mig er det tilstrækkeligt at blive frelst. ’Nej’ siger Skt. Augustin, ’det er ikke tilstrækkeligt at sige sådan, for så bliver du fortabt’”. Skt. Alphonsus Liguori.

Størstedelen af menneskeheden sætter ikke pris på Kristi Blod og vil fortsætte med at fornærme Ham”. Skt. Isidore fra Seville, Kirkelære og Kirkefader.

Mange ordensfolk går direkte til helvede, fordi de ikke overholder deres klosterløfte”. Skt. Vincent Ferrer.

Så mange mennesker vil dø, og langt de fleste vil komme i helvede! Rigtig mange vil komme i helvede”. Skt. Jacinta fra Fatima.

Den, der gang på gang misbruger Guds barmhjertighed, vil Gud trække Sig fra”. Skt. Alphonsus Liguori.

Til trods for en forsikring om, at Gud ikke skaber noget menneske med henblik på, at det skal havne i helvede, og at Han ønsker, at alle mennesker må blive frelst, er det ligeså sandt, at kun få vil blive frelst, at kun ganske få vil komme ind i Himlen, og at størstedelen af menneskeheden for altid vil være fortabt”. Skt. John Neumann.

Der blev afholdt en synode i Paris og et stort antal prælater og præster, der havde ansvar for sjæle, deltog; kongen og hans stormænd kom, og gjorde dem selskab, for at skabe glans over forsamlingen. En velkendt forkynder var blevet inviteret til at forestå prædikenen. Mens han var i færd med at forberede sin homili, fremstod en afskyelig dæmon for ham og sagde: ’læg dine bøger til side. Hvis du ønsker at prædike noget, der er nyttigt for disse stormænd og prælater, så koncentrer dig om, hvordan det hele tager sig ud set fra vores synspunkt. Vi, som er mørkets fyrster takker Jer stormænd, prælater og præster, som har ansvar for sjæle, for på grund af den ligegyldighed I lægger for dagen, fortabes en stor del af de troende. Vi har en helt særlig belønning i vente for Jer, når I kommer for at være sammen med os i helvede”. Skt. Leonard fra Port Maurice.

Så stort er antallet af elendige sjæle, og til sammenligning er antallet af de frelste meget få!” Skt. Phillip Neri.

Arbejd med frygt og bæven på Jeres frelse” (Fil 2: 12).

Den engelske udgave af denne artikel er publiceret på ChurchMilitant.com den 10. juli 2017. Den kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/saints-on-the-fewness-of-the-saved

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

Kend din tro: Læren om helvede

Det er ubestrideligt, at mange, både klerikale og lægfolk ikke længere beskæftiger sig med evangelisering. Én af grundene hertil er, at mange ikke længere tror på, at helvede eksisterer og er en realitet. Enten benægter de (eksplicit) helvedes eksistens, eller også tror de, at vi kan have et begrundet håb om, at ingen vil havne der, hvis der i det hele taget eksisterer et helvede. Begge antagelser er i modstrid med den katolske tro, og det vil fremgå, når man går i dybden med det, som Den hellige Skrift, traditionen og Læreembedet siger om helvede.

Det, Den hellige Skrift siger om helvede

Den hellige Skrift bekræfter meget klart, at der er sjæle, der opholder sig i helvede. For eksempel har Johannes’ Åbenbaring en beskrivelse af dem, der på dommens dag vil blive kastet i helvede:

Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen” (Åb 20: 11-15).

Jesus fortæller selv i Den hellige Skrift, at der er nogen, der vil blive nægtet adgang til Himlen. ”Og da vil jeg sige dem, som der er: Jeg har aldrig kendt Jer. Bort fra mig, I, som begår lovbrud” (Matt 7: 23). Jesu undervisning lader os også forstå, at helvede er for evigt. ”Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for djævelen og hans engle” (Matt 25: 41). Herren Jesus indikerede endda, at størstedelen af menneskeheden kommer til helvede. ”Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!” (Matt 7: 14).

Den hellige Paulus giver en beskrivelse af dem, der går til helvede: ”Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd” (1 Kor 6:9-10).

Det, traditionen siger om helvede

Traditionen er fyldt med vidnesbyrd om helvedes realitet. Skt. Ignatius fra Antiokia, der stammer fra den første del af det 2. århundrede, har sagt følgende: ”dem, der er årsag til, at familier bliver splittet, vil ikke arve Guds rige. Hvis de, der netop handler således, fordi de følger kødets lyst, lider døden, hvor meget mere vil så ikke et menneske, der har ladet sig fordærve af det onde, og som forkynder troen på Gud, og som Jesus Kristus lod sig korsfæste for, ikke lide døden for sine gerninger? Et menneske, der bliver så ondt, vil gå til den uudslukkelige ild, og det vil også enhver, der lytter til dette menneske” (Brev til Eferserne 16:1-2). Ligeledes i det 2. århundrede sagde Skt. Irenæus: ”Gud vil lade ondskabens åndelige styrker samt de engle, der forsyndede sig mod Ham og blev fordrevet, fremstå, og de blandt mennesker, der er ondskabsfulde, lovløse og dem, der bedriver blasfemi, vil blive kastet i den evige ild” (Against Heresies, 1:10:1). Selv Skt. Cyprian fra det 3. århundrede havde fokus på helvedes realitet:

Et uudslukkeligt Gehenna og den straf at mærke den brændende ild er blevet den fordømtes lod; ej heller vil den fordømte kunne håbe på, at dette er midlertidigt eller en dag får ende. Sjælene vil sammen med deres respektive legemer blive udsat for lidelse og ubegrænset smerte … Revselsen vil da ikke resultere i omvendelse; tårer vil ikke gøre gavn, og bøn vil ikke gøre nogen forskel. Alt for sent, vil de sjæle, der opholder sig her, tro på den evige straf, de, som ikke troede på det evige liv (To Demetrian, 24).

Skt. Kyrillos fra det 4. århundrede fremsætter følgende, som i store træk minder om det, Skt. Cyprian, ovenfor, har givet udtryk for:

Vi vil alle genopstå, og det med det evige legeme, men det vil være med forskelligartede legemer, for er et menneske retfærdigt, vil det modtage det himmelske legeme, så det med værdighed kan  føre samtale med englene, men er mennesket en synder, vil det modtage et evigt legeme, der er skabt til at gennemgå straffedomme for (de) synder, (det har begået), og det er, at det vil brænde i den evige ild, men denne ild vil aldrig fortære dette legeme. Gud vil i Sin retfærdighed lade straffen omfatte både sjæl og legeme, for det er med munden, at vi udtaler blasfemiske ord, men det er også med munden, at vi beder bønner. Det er med legemet, at vi udlever utroskabens kødelige lyst, men det er også på legemet, at man skal skue kyskheden. Det er med hånden, vi stjæler, og det er med hånden, at vi giver almisse. Således er det også med legemets resterende lemmer, for vi gør intet, uden at legemet er med i det. Derfor, når legemet har været vores tjener i alle ting, da skal det også (i fremtiden) have del i den frugt, der er udgået fra vores fortid (Catechetical Lectures, 18:19).

Det, læreembedet siger om helvede

Den katolske Kirkes læreembede taler også om helvede. Det økumeniske koncil i Firenze besluttede og nedfældede: ”De sjæle, der forlader dette liv, og som befinder sig i en tilstand præget af dødssynd eller stadig befinder sig under arvesyndens åg, går direkte til helvede for at blive straffet i en pine, der er ubeskrivelig” (Session 5).

Den Katolske Kirkes Katekismus har et større afsnit om helvede:

Vi kan ikke være forenet med Gud, hvis ikke vi frivilligt vælger at elske Ham. Men vi kan ikke elske Gud, hvis vi synder alvorligt mod Ham, mod vor næste eller mod os selv: Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig (1 Joh 3,14-15). Vor Herre advarer os om, at vi vil være skilt fra Ham, hvis vi undlader at tage os af den svære nød hos de fattige og små, som er Hans brødre. At dø i dødssynd uden at have angret den og uden at tage imod Guds barmhjertige kærlighed betyder at forblive skilt fra Ham for evigt ved vort eget frie valg. Det er denne tilstand af definitiv selvudelukkelse fra samfundet med Gud og med de salige, som man betegner med ordet helvede.

Jesus taler ofte om gehenna og ild, der ikke slukkes, som er forbeholdt dem, der indtil deres livs ende nægter at tro og omvende sig, og hvor både sjælen og legemet kan gå til grunde. Jesus bebuder med alvorlige ord, at Han skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald og dem, som øver lovløshed, og de skal kaste dem i ildovnen (Matt 13,41-42), og at Han vil udtale forbandelsen: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild! (Matt 25,41).

Kirkens lære bekræfter eksistensen af helvede og dets evighed. Deres sjæle, der dør i dødssyndens tilstand, går straks efter døden til helvede, hvor de lider helvedes kvaler, den evige ild. Helvedes vigtigste straf består i den evige adskillelse fra Gud, i hvem alene mennesket kan have livet og saligheden, hvortil det blev skabt, og som det længes efter.

Skriftens udsagn og Kirkens lære om helvede er en appel til den ansvarlighed, hvormed mennesket skal bruge sin frihed med henblik på sin evige skæbne. Den udgør samtidig en indtrængende appel til omvendelse: Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, som fører til Livet, og der er få, som finder den (Matt 7,13-14).

”Men da vi hverken kender dagen eller timen, bør vi efter Herrens formaning til stadighed være vågne, for at vi efter at have fuldført vort jordiske livs eneste forløb med Ham må værdiges at gå ind til bryllupsfesten og blive regnet med til de velsignede, og ikke som de onde og dovne tjenere skal befales at gå bort til den evige ild i mørket udenfor, hvor der vil være gråd og tænderskæren”.

Gud forudbestemmer ingen til at komme i helvede; dertil kræves, at man af fri vilje vender sig bort fra Gud (en dødssynd) og hårdnakket forbliver i denne holdning indtil enden. I den eukaristiske liturgi og i de troendes daglige bønner bønfalder Kirken den barmhjertige Gud, som vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse (2 Pet 3,9):

”Dette er det offer, som vi, dine tjenere, og hele dit hellige folk frembærer for dig. Tag imod det i nåde. Lad vore dage henrinde i din fred. Udfri os af den evige fortabelse og byd, at vi må tælles blandt dine udvalgte”.

Det bør nu fremstå tydeligt, at Den hellige Skrift, traditionen og læreembedet alle vidner om helvedes realitet. Af den grund bør vi gøre alt for at hjælpe sjæle til at undgå helvede, og det gælder også vores egen sjæl.

Den engelske udgave af denne artikel er skrevet af Michael Lofton og publiceret på ChurchMilitant.com den 26. april 2015. Det kan læses på: https://www.churchmilitant.com/news/article/know-the-faith-the-doctrine-of-hell

(Oversat af Mogens Bohn og Patrick Fyrst)

7. Alm søn

1. læsning 3 Mos 19,1-2.17-18Herren talte til Moses og sagde: Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig.Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.

Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8&10.12-13

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
Han gengælder os ikke vore synder
og lønner os ikke efter vor skyld.

Så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.
Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.

2. læsning 1 Kor 3, 16-23

Brødre og søstre! Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: “Han fanger de vise i deres snedighed,” og igen: Herren kender de vises tanker, han ved, at de er tomme.
Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.

Akklamation til Evangeliet 1Joh 2,5

Halleluja!
Den, der holder fast ved Kristi ord,
i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

Evangelium Matt 5,38-48

På den tid sagde Jesus til sine disciple: “I har hørt, at der er sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
I har hørt, at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”